Charlotte Nørkjær Eggertsen
Dorte Rytter
Kurt ElmegaardTrygFonden uddeler nye donationer
Trygfonden har givet donationer til fem nye projekter.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Blandt modtagerne er Charlotte Nørkjær Eggertsen, der er børnelæge ved Aalborg Universitetshospital. Hun har modtaget knap 500.000 kroner til at undersøge de fysiologiske og psykosociale effekter ved højintensitetsintervaltræning hos børn og unge med overvægt.
Et andet projekt, der har fået støtte fra TrygFonden, er Operation Dagsværk. Her har Signe Bøgelund Vahlun på vegne af organisationen modtaget 350.000 kroner, som skal hjælpe til at sikre en demokratisk udvælgelse af de projekter, som Operation Dagsværk skal støtte.
Kurt Elmegaard, der er bestyrelsesformand i Tjeles Venner, har modtaget 200.000 kroner til at styrke netværket mellem børn fra misbrugsfamilier. Tjeles venner er en forening for pårørende og afhængige, der har været i behandling ved Behandlingscenter Tjele.
Chefredaktør ved lex.dk, Niels Elers Koch, har modtaget lidt over en million kroner til et projekt, der skal formidle viden om mental sundhed og akut hjælp gennem lex.dk, der er en af de største sider for forskningsformidling.
Til slut har lektor Dorte Rytter fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet modtaget en donation på to millioner kroner. Pengene skal gå til at undersøge eventuelle følgevirkninger af vaccinationen mod corona.
Trygfonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet




























