Debat

UCL til politikerne: Prioritér finansiering af videregående efteruddannelse

DEBAT: Mindre offentlige finansiering til videregående efteruddannelse trækker i den forkerte retning. En satsning på Livslang Læring kræver en tydelig politisk prioritering af området, mener UCL.

Et kompetenceløft af den danske arbejdsstyrke forudsætter en stærkere politisk og ressourcemæssig
satsning, skriver Bjarne Christensen, Poul Skov Dahl og Steffen Svendsen
Et kompetenceløft af den danske arbejdsstyrke forudsætter en stærkere politisk og ressourcemæssig satsning, skriver Bjarne Christensen, Poul Skov Dahl og Steffen SvendsenFoto: UCL/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarne Christensen, Poul Skov Dahl og Steffen Svendsen
Hhv. konsulent, direktør og chefkonsulent hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Tænketanken DEA har publiceret et tankevækkende notat, som belyser udviklingen i de offentlige udgifter til videregående uddannelser i Danmark i perioden 2009 – 2018.

Notatet viser, at de samlede udgifter til området er steget med 40 procent, primært fordi der er optaget langt flere studerende i perioden – derved øges udgifterne til SU og til driftstilskud til de videregående uddannelsesinstitutioner.

Notatets hovedpointe er imidlertid, at udgifterne til de videregående efter- og videreuddannelser, altså akademi-, diplom- og masteruddannelser, samtidig er mere end halveret i perioden og i 2018 udgør en meget ringe del af de samlede udgifter svarende til kun 1,3 procent.  

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Denne udvikling vidner desværre om en markant nedprioritering af de uddannelsesmuligheder, som retter sig imod personer over 25 år med erhvervserfaring, og som er etableret for at understøtte livslang læring, jobrelevant kompetenceudvikling – kort sagt udvikling af nye kompetencer til gavn for den enkeltes karriereudvikling, virksomhedernes konkurrenceevne og professionalisering og effektivisering af den offentlige sektor.

Fald i støtten til efteruddannelse
Antallet af deltagere i de videregående efter- og videreuddannelser er opgjort i en rapport fra EVA: ”Aktiviteter inden for offentlig videregående VEU”, udgivet i 2020.

En fortsat nedprioritering af den offentlige finansiering til videregående efteruddannelse trækker desværre i den forkerte retning.

Bjarne Christensen, Poul Skov Dahl og Steffen Svendsen
Hhv. konsulent, direktør og chefkonsulent hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Rapporten viser, at antallet af deltagere har været forholdsvis konstant i perioden fra 2009 til 2017 i modsætning til udviklingen i de ordinære uddannelser, hvor der er optaget langt flere studerende.

Årligt deltager imellem 65.000 og 80.000 personer i de videregående efter- og videreuddannelser i denne periode.

De videregående efter- og videreuddannelser er deltidsuddannelser og indebærer deltagerbetaling i modsætning til de ordinære uddannelser, som er gratis for deltagerne.

Læs også

Årsagen til, at udgifterne i samme periode på trods af et forholdsvis konstant aktivitetsniveau er faldet betragteligt, er, at støttemulighederne (Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU) til deltagelse i videreuddannelse er kraftigt beskåret i perioden, ligesom driftstilskuddet til erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, som gennemfører disse uddannelser, er mærkbart reduceret.

Konsekvensen af denne udvikling er en reel fordyrelse af deltagelsen i videregående efter- og videreuddannelse, da deltagerbetalingen er øget i takt med faldende statstilskud, og betaling af tidsforbrug til uddannelsesdeltagelsen i stigende grad er væltet over på brugerne, nemlig borgerne eller de virksomheder, hvor de er beskæftiget.

En bemærkelsesværdigt uheldig udvikling i en periode, hvor kompetenceudvikling af medarbejdere, virksomheders konkurrenceevne, det offentliges effektivitet og omstillingsevne har været meget højt på dagsordenen.

Mest brugt af veluddannede
Der er især grund til at være opmærksom på vilkår og betingelser for den store gruppe af faglærte medarbejdere i private virksomheder, som i forvejen er underrepræsenteret blandt deltagerne i den videregående efter- og videreuddannelse.

EVAs kortlægning af deltagere i videregående efter- og videreuddannelse viser, at kun 1,7 procent af medarbejderne på faglært niveau årligt deltager i videreuddannelse, i modsætning til medarbejdere med erhvervsakademiuddannelsesbaggrund, hvor den årlige deltagelse er på 4,6 procent, eller medarbejdere med en bacheloruddannelse som højeste niveau, hvor deltagelsen er endnu højere, nemlig 6,5 procent.

De veluddannede bruger således systemet langt mere end de kortuddannede målgrupper.

Denne skævhed i deltagelsen hænger givet sammen med flere forhold, men der er ingen tvivl om, at den samlede omkostning til deltagelse i efter- og videreuddannelse er en væsentlig faktor, som har betydning for uddannelsesengagementet hos såvel borgere som virksomheder.

Til den samlede omkostning hører udover selve deltagerbetalingen eksempelvis også udgifter forbundet med den enkelte medarbejders fravær på arbejdspladsen under deltagelse i videreuddannelse.

Især for mange ufaglærte og faglærte i privat sektor er denne omkostning mærkbar for såvel medarbejderen som for virksomheden.

Kompetenceudvikling er en nøglefaktor
Der er stort behov for at rette op på skævhederne i brugen af det offentlige videreuddannelsessystem, således at flere med kort uddannelse får muligheder for at bygge ovenpå med jobrelevante kompetencer, som kan sikre deres beskæftigelse og udvide deres jobmuligheder.

Kompetenceudvikling for faglærte må vurderes som en nøglefaktor i virksomheders og medarbejderes udvikling til et omskifteligt og i stigende grad digitaliseret arbejdsmarked og dermed også en vigtig faktor i samfundsøkonomien.

En rapport udarbejdet på vegne af VEU-arbejdsgruppen i 2019 viser, at der helt overordnet set er fin sammenhæng mellem efteruddannelsernes faglig indhold og efterspørgslen.

Som efteruddannelsesinstitution er vi med det solide grundlag selvfølgelig klar til at gå i dialog om en fortsat udvikling af det faglige udbud, ligesom vi hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er os vores ansvar bevidst og aktuelt arbejder med at udvikle de bedste muligheder for Livslang Læring til alle.

Den satsning opfyldes dog kun ved en tydelig politisk prioritering af området.

En fortsat nedprioritering af den offentlige finansiering til videregående efteruddannelse trækker desværre i den forkerte retning.

Et reelt og gennemgribende kompetenceløft på det danske arbejdsmarked forudsætter en stærkere politisk og ressourcemæssig satsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Skov Dahl

Direktør, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Ph.d, Political Science (SDU 2005)

Steffen Svendsen

Sekretariatschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
cand.mag. i skandinavisk sprog og litteratur

0:000:00