Hovedkonklusioner fra undersøgelse af sundhedsfremme m.v. på danske arbejdspladser

Sundhedsstyrelsen har fået foretaget en undersøgelse, der har til formål at undersøge udbredelse af, erfaringer med, holdninger til og motivation for sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter på danske arbejdspladser med særligt fokus på mad, motion, rygning og alkohol.

Undersøgelsen er gennemført af PLS Rambøll og består af to dele - en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitive del er gennemført ved interview (via telefon eller internet) med en repræsentant fra ledelsen på 2000 virksomheder fordelt over hele landet. Den kvalitative del er gennemført ved to fokusgruppeinterview.

For virksomheder med over 20 ansatte kan undersøgelsen sammenlignes med en næsten tilsvarende undersøgelse fra 1997.

Hovedresultater:
90 procent af alle virksomheder (med mindst 10 ansatte) har en sundhedspolitik eller tilsvarende initiativer inden for et eller flere områder vedrørende områderne for mad, motion, alkohol eller rygning. Ikke overraskende er initiativer på sundhedsområdet mest udbredt på store virksomheder (100 procent på virksomheder på mere end 100 medarbejdere) og på virksomheder i hovedstadsområdet (96 procent i Københavns kommune).

Bygge- og anlægsbranchen er den branche, hvor andelen af virksomheder med politik eller indsatser inden for sundhedsområdet er færrest (71 procent). Flest virksomheder har en alkoholpolitik (74 procent), herefter kommer rygepolitik (62 procent), madpolitik (31 procent) og motionspolitik (20 procent).

Halvdelen af virksomhederne (48 procent) angiver, at der primære formål med en politik inden for sundhedsområdet er personalepleje og en naturlig del af arbejdsmiljøarbejdet (46 procent).

82 procent af virksomheder angiver, at sundhedspolitikken har haft den ønskede effekt i nogen eller høj grad. Området stress og psykisk arbejdsmiljø er også belyst i undersøgelsen. Halvdelen af virksomhederne siger, at de gør en særlig indsats inden for dette område. Her er det igen de større virksomheder, som har det højeste aktivitetsniveau. 22 procent af virksomhederne arbejder med sundhedsfremmende initiativer i øjeblikket.

Særligt vedrørende de enkelte områder:

Mad
29 procent af virksomhederne med over 10 ansatte har en madordning for de ansatte - kantine eller lignende. Igen er det de store virksomheder, der har den største dækning på dette område, hvor 74 procent af virksomhederne har et madtilbud. Og hovedstadsområdet har også her en større dækning end resten af landet.

Sammenlignes med undersøgelsen fra 1997 (virksomheder med mere end 20 ansatte) viser det sig, at det i dag stort set er samme andel, der har en madordning - godt 1/3 af virksomhederne. Men kvaliteten af udbudet blandt de som har madordning er til gengæld blevet højere med f.eks. mere fisk og brød, mere frugt og særlige retter med lavt fedtindhold.

Imidlertid ses en lille stigning i antallet af virksomheder, som har tilbud i relation til mad - f.eks. temauger (fra 51 - 73 procent ). Der er også en fremgang på 6 procentpoint (fra 14 - 20 procent ) i antallet af virksomheder som tilbyder tab-i-vægt-grupper, hvilket er en meget positiv udvikling.

Motion
20 procent af virksomhederne med mere end 10 ansatte har motionstilbud til de ansatte. Det er fortrinsvis store virksomheder, som har motionstilbud. 77 procent af de virksomheder, som har tilbud om motion, yder økonomisk støtte til de ansatte.

På 22 procent af virksomheder med tilbud foregår aktiviteten altid på virksomheden. På 61 procent af virksomhederne foregår motionstilbudet aldrig på arbejdspladsen.

Virksomheder med motionstilbud angiver,at de ansatte opnår større trivsel, bedre sammenhold og et bedre arbejdsklima. 43 procent af virksomhederne har angivet, at de i nogen eller høj grad oplever en øget bevidsthed om motion blandt medarbejderne. Andelen af virksomheder med motionstilbud (med over 20 ansatte) er som det eneste område lavere nu end i 1997. Faldet er markant - fra 41 procent i 1997 til 30 procent i 2002. Årsagen hertil er ikke belyst i undersøgelsen.

Rygning
61 procent af virksomheder har regler, der begrænser de ansattes rygning på arbejdspladsen. Igen er det virksomheder med mange ansatte, der er bedst dækket med regler på området (91 procent med mere end 100 ansatte) - og hovedstadsområdet noget bedre end gennemsnittet i resten af landet. I bygge- og anlægsbranchen er det kun 21 procent af virksomhederne, der har regler.

På 10 procent af samtlige virksomheder er rygning i dag helt forbudt. 83 procent af de virksomheder, som har indført regler, angiver, at reglerne i høj grad overholdes. Kun 8 procent af virksomhederne har en eller anden form for tilbud om hjælp og støtte til rygere, der gerne vil holde op med at ryge.

83 af de virksomheder, som har indført en politik angiver, at man i høj grad eller i nogen grad har fået forbedret indeklimaet som resultat af rygepolitikken.

Sammenlignes med undersøgelsen fra 1997 fremgår det, at andelen af virksomheder med rygepolitik er steget en anelse (fra 67 til 70 procent for virksomheder med over 20 ansatte). Det fremgår dog også, at antallet af virksomheder med totalt rygeforbud er femdoblet ( fra 2 til ca. 10 procent).

Alkohol
Alkoholpolitik er det mest udbredte med 72 procent af virksomhederne. Det er især de mindre virksomheder, der ikke har regler, men forskellen er her ikke så stor som på de andre områder.

På 74 procent af de virksomheder, som har en alkoholpolitik, er alkohol i arbejdstiden helt forbudt. 92 procent af virksomheder med en alkoholpolitik angiver, at reglerne i høj grad overholdes.

15 procent af virksomhederne har tilbud eller aftaler, der kan hjælpe ansatte med alkoholproblemer. Effekten af alkoholpolitikken er mere diffus end de øvrige områder. Kun 42 procent angiver, at politikken i nogen eller høj grad har givet et bedre arbejdsklima - men 20 procent mener dog, at nogle medarbejdere har reduceret deres alkoholforbrug som følge heraf.

Sammenlignes med tallene fra 1997 ses også her kun en svag stigning i andelen af virksomheder med en alkoholpolitik. Men der ses en markant stigning i den del, der har et totalt forbud (fra 49 til 72 procent blandt virksomheder med mindst 20 ansatte).

Andelen af virksomheder, der tilbyder hjælp i forbindelse med alkoholproblemer, er dog faldet markant fra 30 procent i 1997 til 21 procent i dag.

Fremtidige sundhedsfremmende initiativer på virksomhederne. Undersøgelsen viser, at blandt de fire ovennævnte områder er fysisk aktivitet og motionsområdet det, som flest virksomheder (25 procent) vil arbejde med i fremtiden. Det overgås dog af interessen for at arbejde med stress (30 procent) og psykisk arbejdsmiljø (29 procent).

16 procent vil arbejde med rygepolitik og rygestop og 9 procent med mad - hvorimod alkoholområdet synes rimelig dækket - idet kun 6 procent nævner dette.

Den kvalitative del af undersøgelsen peger på, at mange virksomheder har behov for inspiration til at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø. De nemmeste frugter er høstet - og man efterlyser i højere grad et positivt medspil fra det offentliges side, hvis man skal udvide virksomhedens sociale ansvar. Det handler blandt andet om ændrede beskatningsregler for personalegoder på dette område.

Der efterlyses også dokumentation for, at en indsats på sundhedsfremmeområdet vil kunne aflæses på bundlinjen. Fra fokusgruppen med repræsentanter for virksomheder, som ikke er kommet så langt på området - må det konkluderes, at der generelt mangler kendskab til muligheder og ressourcer på området.

Generelt viser undersøgelsen, at der stadig er et stort og uudnyttet potentiale for at udvikle virksomhedernes indsats til gavn for folkesundheden.

På baggrund af undersøgelsen vil Sundhedsstyrelsen - i samarbejde med blandt andre fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer, BST er, amter og virksomheder - iværksætte en række konkrete udviklingsprojekter, der kan bidrage til en fortsat udvikling på området.

Samtidig vil man - i samarbejde med Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og amterne - revidere og markedsføre de eksisterende materialer overfor den del af virksomhederne, som er positive, men endnu ikke har etableret en indsats på området.

Læs rapporten fra PLS Rambøll (pdf)

Læs metodebilag (pdf)

Læs rapportens fokusgruppe- interview (pdf)