Altinget skruer op for den politiske dækning med et nyt tilbud til politisk interesserede

Politik er for vigtigt til ligegyldighed og kynisme. Derfor er der brug for et medie, der tror på politik. Det gør Altinget.
Og derfor styrker mediet nu den grundige og uvildige journalistiske dækning af dansk og europæisk politik: Tirsdag 14. januar går en opdateret, mere overskuelig hjemmeside i luften sammen med et nyt tilbud til de politisk interesserede.
For første gang i mediets 25-årige historie bliver det nemlig muligt at tegne et privatabonnement på Altinget.
“Et oplyst demokrati kan ikke fungere uden journalistik, der tager politik alvorligt. Det gør vi på Altinget. Og vi har en ambition om at nå ud til endnu flere danskere med vores journalistik,” siger administrerende direktør Anne Marie Kindberg.
På Altinget får læserne kort fortalt historier om politik, de ikke finder andre steder, fortæller hun.
“Hos os kommer du helt tæt på politik og den politiske proces. Vi har ingen gule breaking-bjælker, og vi konkurrerer ikke om at komme allerførst med det sidste nye. I stedet lægger vi vægt på at dykke ned i substansen og på at forklare, hvorfor partierne og politikerne gør, som de gør,” siger Anne Marie Kindberg.
Tæt dækning af Folketinget og EU
Altinget har kontorer i Bruxelles, København, Oslo og Stockholm, udgiver blandt andet 29 nichemedier på dansk og har allerede i dag den tætteste dækning af dansk og EU-politik.
God, uvildig journalistik koster penge, og det tilbyder vi til en overkommelig pris.
Anne Marie Kindberg
Administrerende direktør, Altinget
“Vi har gennem en lang periode oplevet en stor og stigende interesse fra private brugere af Altingets journalistik. Og vi har ikke haft et produkt, der passede til dem,” lyder det fra Anne Marie Kindberg.
For 129 kroner om måneden kommer læserne og lytterne helt tæt på magten – både i kommunerne, på Slotsholmen og i Bruxelles – gennem nyheder, interviews og analyser fra Altingets skribenter. Desuden lægger Altinget spalter til et panel af landets skarpeste meningsdannere.
“God, uvildig journalistik koster penge, og det tilbyder vi til en overkommelig pris,” siger den administrerende direktør.
Hun understreger, at der desuden fortsat bliver værnet om kvaliteten for Altingets erhvervskunder.
“De vil fortsat modtage meget specialiserede nyheder og analyser fra de respektive nicher. Det materiale får privatlæserne ikke adgang til. Til gengæld får vores eksisterende erhvervskunder fuld adgang til Altinget Privat,” fastslår Anne Marie Kindberg.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat














