Analytiker: Det nye folketing skal ruste Danmark til krig

Markant flere værnepligtige

Vi har travlt. Forsvaret mangler cirka 1.000 søfolk (300 per fregat) og 12.000 soldater for at opbygge en reel kampstyrke.

Under Den Kolde Krig havde vi 30.000 væbnede styrker. Men dengang kunne vi regne med støtte fra USA's 1,3 millioner soldater. Nu er vi på egen hånd og må derfor forvente store tab, som Forsvaret skal kunne absorbere.

Dernæst skal vi have et forsvar til at fungere på blot to år – for det er dér, FE forudser den første konflikt. For at skabe et reelt forsvar bør vi indkalde omkring 26.000 værnepligtige i både 2026 og 2027 og derefter neddrosle til et koldkrigsniveau på "kun" 13.000 om året.

Kun sådan får vi en kampstyrke på 54.000 mand, der kan forsvare Kongeriget, og hvor vi kan have tab på 30 procent, som vi ser det i Ukraine, og stadig være stærke nok til at slå Rusland i starten af en krig.

Lige nu diskuterer politikerne, om vi skal have 13.000 værnepligtige i 2034. Det er uambitiøst og viser, at sammenhængen mellem truslen og andedammens diskussioner er virkelighedsfjerne.

De sikkerhedspolitiske realiteter

Atomvåben er ikke en genvej til sikkerhed, men en lodret eskalering fra dansk side, som vil få en stræk modreaktion. Det vil provokere både Putin og Trump.

De hårdeste sanktioner gives altid til lande, der vil have atomvåben, og USA er gået i krig med lande, der ønskede dem. Og eftersom vi ikke længere kan regnes som en nær allieret af USA, må vi forvente en voldsom reaktion, hvis vi brygger videre på tanken om danske eller nordiske atomvåben. Det samme må vi forvente fra Putin. Det er på ingen måde en indenrigsdiskussion, og vi skal træde meget varsomt.

Det er tydeligt, at mange politikere stadig tror, at Danmarks gøren og laden ikke har noget med den geopolitiske virkelighed at gøre, men at international politik er noget, vi er isoleret fra.

Samtidig er det desværre sådan, at uden et velfungerende konventionelt forsvar vil brugen af atomvåben kunne blive en fristelse, hvis konsekvens vil være et kollektivt selvmord.

Trump er blevet en større trussel end Putin.

Jens Marquard Sørensen
Sikkerhedsrådgiver, sætteskipper og tidligere marinesoldat

Sikkerhedspolitik er komplekst, og det kræver politikere af stort format at forstå de længerevarende konsekvenser af beslutningerne. Derfor er tiden inde til at skille fårene fra bukkene. Den politiske virkelighed er en anden end for bare få år siden, og Danmark har brug for politikere, der kan møde tidens udfordringer.

I en verden, hvor stormagter igen handler uden faste rammer, kan ingen længere føle sig sikker.

Politikerne taler om vand, grise og pension. Men stormagterne har for længst trukket verdenssituationen ind i dansk politik – og sikkerhedsudfordringerne vokser dag for dag.

Uanset hvilke indenrigspolitiske dagsordener der fylder, står én ting fast: Den næste regering kan ikke undvige de sikkerhedspolitiske realiteter.

Trump er en større trussel end Putin

Den tydeligste og mest aktuelle trussel kommer fra Trump.

Trump og hans MAGA-kumpaner har store visioner, men mangler både meritter, erfaring, uddannelse og den nødvendige indsigt til at gennemføre deres geopolitiske satsninger. Inkompetence kombineret med enorm militær og økonomisk magt er i sig selv særdeles farlig.

Nato med USA vil falde, fordi ingen vil følge Amerika længere. Ingen europæisk leder kan blive genvalgt, hvis de sender soldater i krig for at forsvare USA's MAGA-regime. 

Trump er blevet en større trussel end Putin. Ikke fordi han har angrebet eller direkte truet Grønland med et angreb, men fordi USA's økonomiske og militære magt er stor nok til at ødelægge markederne, verdensordenen og den globale sikkerhed.

Mange amerikanere lever i et håb om, at det gamle USA snart vender tilbage. Vi som danskere og europæere må erkende, at deres kamp bliver lige så lang, som da vi i Europa levede under og bekæmpede facismen og kommunismen.

2026 vil sandsynligvis være året, hvor USA endegyldigt siger farvel til Nato.

Jens Marquard Sørensen
Sikkerhedsrådgiver, sætteskipper og tidligere marinesoldat

Venezuela og Iran har vist os, at det amerikanske forsvar bøjer sig for Trump og følger hans ordre uden om Kongressen og FN. Der er ingen revolution på vej – og heller ingen borgerkrig.

Tidligere ambassadør Rufus Gifford og andre demokrater fortsætter deres lange føljeton af moralske prædikener om, hvor forkert det er, at Trump gør, som han gør. Men amerikanerne tror tilsyneladende ikke, at det vil få konsekvenser for dem, at deres demokrati er blevet overladt til en dømt forbryder, der er i færd med at afmontere deres rettigheder og konstant truer alle omkring sig med krig.

USA står som imperium over for sit fald – og tiden, hvor USA var den frie verdens leder, er forbi. Som en gal kejser er Trump ved at afmontere USA med lynets hast. Og i den nye verdensorden står USA svagt på grund af sin astronomiske gæld, mangel på allierede og ganske enkelt dumme udenrigs- og sikkerhedspolitik samt en ødelæggende erhvervs og handelspolitk. 

2026 vil derfor sandsynligvis være året, hvor USA endegyldigt siger farvel til Nato – blandt andet fordi det er inkompetent og dumt at starte en krig mod Iran, og det højst sandsynligt ikke vil være den sidste dumme krig, USA påbegynder under Trump.

For Kongeriget og Europa betyder det, at vi ikke længere kan basere vores sikkerhed, økonomi og politiske stabilitet på amerikansk lederskab. Vi må selv definere vores interesser og være villige til at handle på dem. Det skal ikke ske, når vores politkere er klar til det, men når vores modstandere er. Derfor er det vores nye folketings vigtigste opgave at se realiteterne i øjnene og ruste Danmark til denne virkelighed.