Analytikere: Fransk exit fra Senegal giver plads til Danmark. Men Rusland og Kina ånder os i nakken

Den franske militærbase i Senegal er en af de få tilbageværende franske militærbaser i Vestafrika, og landet har længe spillet en nøglerolle i Frankrigs sikkerhedsstrategi for regionen.

Beslutningen om lukningen af de franske militærbaser markerer derfor et vendepunkt i relation mellem Senegal og Frankrig, hvis politiske, kulturelle og økonomiske bånd er dybt historisk forankret. 

Danmark skærper fokus på Senegal

Senegal er en vigtig aktør i Vestafrika, hvilket også er derfor, at Danmark senere i år åbner en ambassade i hovedstaden Dakar, som led i Udenrigsministeriets nye Afrika-strategi.

Med en lang tradition for demokrati, stabile civil-militære relationer og fredelig magtoverdragelse i en region, hvor dette mere er undtagelsen end reglen, har Senegal længe spillet en vigtig strategisk regional rolle i et stadigt mere vanskeligt politisk miljø.

Fransk exit fra Senegal åbner muligheder for et dansk-senegalesisk sikkerhedssamarbejde.

Thomas Mandrup og Sofie Roldsgaard Ormstrup
Hhv. lektor og studentermedhjælper, Forsvarsakademiet

Samtidig er landet en vigtig samarbejdspartner for EU's grænsesamarbejde, Frontex, da landets kyst er et knudepunkt for irregulær migration til Europa.

Derfor følger flere andre europæiske lande trop og åbner, ligesom Danmark, ambassader i Senegal. 

Dette følger selvfølgelig også den generelle vestlige diplomatiske exit fra de tre Sahel-lande, Mali, Niger og Burkina Faso.

Dansk engagement i Vestafrika har hidtil bygget på tæt samarbejde med franskmændene, men med udmeldingen om, at franske tropper vil blive smidt på porten i Senegal, er det måske ikke længere den mest hensigtsmæssige vej frem.

Senegal-opgør tegner en ny dagsorden

Den voksende modstand mod fransk indflydelse i det vestafrikanske, som kræver et opgør med, hvad der opfattes som en fransk neo-kolonial tilgang til partnerskab, betyder, at den kommende danske ambassade i Senegal og fremtidigt dansk engagement i regionen står over for et forandret og omskifteligt sikkerhedspolitisk landskab.

Om skårene, der er blevet slået i relationen mellem Senegal og Frankrig, kan heles, er stadig usikkert.

Samtidigt betyder de negative effekter af den sikkerhedspolitiske tsunami, som valget af Donald Trump har medført, at de mangeårige franske kald for en øget europæisk strategisk autonomi og øget europæisk integration nu bliver til virkelighed.

For Danmark åbner det for muligheder i forhold til Senegal, hvor Danmark med mindre fransk tilstedeværelse måske kan få øget manøvrerum.

Omvendt vil samarbejdet med Frankrig i de kommende år få en stadigvæk mere central plads i dansk sikkerhedspolitik, hvilket på kort sigt kan give udfordringer i forhold til landene i Vestafrika, inklusiv Senegal. 

Præsident klipper båndet til Frankrig 

De første tegn på et politisk brud med den koloniale fortid i Senegal har længe været undervejs. De første skridt mod et kulturelt opgør med den koloniale fortid er taget og betød blandt andet en fjernelse fransk som landets officielle sprog og at en proces med at omskrive historien i skolebøger er iværksat.

Senegals økonomi er tæt integreret med, og til dels kontrolleret, af Frankrig.

Behovet for en effektiv regional anti-terrorbekæmpelse strategi i Vestafrika er mere presserende end nogensinde.

Thomas Mandrup og Sofie Roldsgaard Ormstrup
Hhv. lektor og studentermedhjælper, Forsvarsakademiet

Fayes regering balancerer derfor mellem at bevare relationer til Paris og samtidig implementerer en nationalistisk politik, der søger mindre afhængighed af den tidligere kolonimagt, men som samtidigt ikke skader landets økonomiske udvikling.

I Frankrig har afvisningen af den militære tilstedeværelse givet anledning til selvransagelse og frustration.

Den franske selvforståelse af at være en betydningsfuld international spiller og stormagt bygger på ideen om et bånd til det tidligere "Fransk Vestafrika" – som den forhenværende franske Præsident Mitterand engang kaldte rygraden i fransk storhed.

Franske diplomater udtrykker i stigende grad, at der nu er behov for strategisk tålmodighed over for landene i Vestafrika, så der igen kan skabes en god, stabil og vigtig relation.

Macron puster selv til anti-fransk bølge

Alligevel kunne Præsident Macron i januar 2025 ikke undertrykke sin frustration og påpegede en manglende afrikansk taknemmelighed over for fransk militær opbakning i regionen, hvilket kun synes at forstærke fortællingen i Vestafrika om et Frankrig, der lider af en overherrementalitet. 

Den senegalesiske udmelding følger lignende beslutninger i Mali, Burkina Faso, Chad og Niger, der efter militærkup har haft en stærkt anti-fransk politik og blandt andet har afsluttet alt militært samarbejde med Frankrig.

Dette sker på trods af, at jihadistgrupper vinder frem, og at Frankrig spiller en central rolle i disse landes antiterror og oprørsbekæmpelse. Dette sikkerhedsvakuum udgør en potentiel stor sikkerhedstrussel for Danmark og Europa, da sikkerhedsudfordringerne på Europas sydflanke blot synes at vokse.

Den danske beslutning om at etablere en ambassade i Senegal skal derfor også ses i dette lys. Det vil sige et behov for at være tilstede og skabe muligheder for samarbejde, også sikkerhedspolitisk. 

Men behovet for en effektiv regional anti-terrorbekæmpelse strategi i Vestafrika er derfor mere presserende end nogensinde.

Men siden kuppene Mali, Burkina Faso og Niger har det regionale samarbejde været under pres. Senest trak de tre lande sig ud af den regionale organisation Ecowas, og regionen har i mange år ikke fremstået mere fragmenteret.

Samtidigt har Rusland udnyttet splittelsen med Frankrig og etableret sig med Wagner-gruppen i flere lande, og regionen er i dag en central del af den øgede stormagtskonkurrence og konflikt, der ses på internationalt plan. Senegal har en lang grænse til Mali, og yderligere destabilisering i Sahel vil have en direkte effekt på landets sikkerhedssituation.

Senegal har en relativt velfungerende sikkerhedssektor, men hvis landet søger ekstern militær assistance og samarbejde, er spørgsmålet: Hvem byder sig til – og hvilken vej vælger Senegal?

Ny verdensorden giver plads til Afrika

Etableringen af den danske ambassade sker på et strategisk vigtigt tidspunkt. Frankrig er ved at gentænke sit forhold sine tidligere kolonier, herunder Senegal, hvilket også har en direkte effekt på EU's ageren i regionen, som tidligere har været meget styret af franske interesser.

Europa må også forholde sig til Ruslands sikkerhedspolitiske indflydelse og tilstedeværelse i Europas nærområde syd for Middelhavet.

Senegal kan sagtens samarbejde med Rusland, Kina og Europa på en og samme tid. Det skal vi i Danmark og Europa vende os til.

Thomas Mandrup og Sofie Roldsgaard Ormstrup
Hhv. lektor og studentermedhjælper, Forsvarsakademiet

De politiske valg, som Senegal træffer, vil have vidtrækkende konsekvenser. Ikke kun for landets egen sikkerhed, men også for stabiliteten i regionen, europæisk sikkerhed og dansk handlerum i Vestafrika.

Fransk exit fra Senegal åbner muligheder for et dansk-senegalesisk sikkerhedssamarbejde, hvor begge parter har interesse i at bremse spredningen af terror og flygtningestrømmene.

Men Rusland står i baggrunden, hvilket ville udgøre en direkte udfordring for danske eller europæiske sikkerhedspolitiske interesser.

Den stigende internationale rivalisering – og deraf følgende multipolære verdensorden med et svækket USA under Trumps uforudsigelige og direkte fjendtlige lederskab – betyder, at de Vestafrikanske stater har langt større handlerum til at vælge mellem, hvem man vil samarbejde med.

Senegal kan også sagtens indgå samarbejde med Rusland, Kina og Europa på en og samme tid. Det skal vi i Danmark og Europa vænne os til. Ja, måske tilpasse os efter.