Hovedorganisationen for Personel af Reserven: Dansk beredskab halter efter sine nordiske naboer og fungerer kun i fredstid

For der findes ikke længere et civilforsvar, der kan hjælpe dem ud eller tage sig af sammenstyrtede bygninger og brande. Der er alene et fredstidsredningsberedskab, som hurtigt vil blive overbelastet.

Det er et politisk ansvar, om der er hjælp til civilbefolkningen – også i krigstid. Onsdag offentliggør beredskabsministeren sit ekspertpanels anbefalinger. Det er rigtigt spændende, om vi her præsenteres for et markant strategiskifte.

Et svagt led i totalforsvaret 

Efter Den Kolde Krig blev Civilforsvaret ikke blot reduceret, men reelt afskaffet som selvstændig kapacitet og begreb. I dag består beredskabet af det kommunale brandvæsen og Beredskabsstyrelsens statslige redningsberedskab. Det fungerer i fredstid – men er ikke dimensioneret til krig.

Samtidig er Forsvaret i gang med en markant genoprustning. I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab er fokus derimod i høj grad rettet mod analyse, koordination og samfundssikkerhed. Opskaleringen af den operative indsatskapacitet er indtil nu blevet underprioriteret.

Et totalforsvar kan ikke alene baseres på planlægning og samarbejde. Det kræver også volumen og styrke: et rutineret mandskab med støvlerne på.

Det er et politisk valg, at de værnepligtige reelt forsvinder ud af systemet og ikke fastholdes som en aktiv reserve.

Keld Molin
Beredskabsofficer af reserven og bestyrelsesmedlem i Hovedorganisationen af Personel af Reserven i Danmark.

Under Den Kolde Krig var Danmark organiseret i et egentligt totalforsvar bestående af Forsvaret, politiet, Civilforsvaret og det civile beredskab.

Dengang var der mobiliseringsplaner og reservestyrker, som var fleksible og økonomisk rentable, der gjorde det muligt hurtigt at opskalere kapaciteten.  

Det statslige civilforsvar omfattede dengang godt 10.000 mand. Hvert regionalt beredskabscenter kunne mobilisere op mod 1.200 mand. Reservestyrken gjorde en forskel, for herfra kom 75 procent af lederne.

I dag har Beredskabsstyrelsen hverken mobiliseringsenheder eller en reservestyrke.

Norden rykker – Danmark tøver 

Finland har længe haft et stærkt civilforsvar, og Sverige har fra årsskiftet truffet et klart strategisk valg og indrettet sit beredskab til krigens præmisser.  

I Norge står tidligere værnepligtige til rådighed som reserve frem til 55-årsalderen i deres Sivilforsvar. Omkring 8.000 kan mobiliseres – som nu udvides til 12.000. De indkaldes løbende til øvelser og er en reel og anvendelig beredskabsressource i dagligdagen. 

I Danmark uddannes årligt omkring 550 værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. Ved hjemsendelse overflyttes de administrativt til en personelpulje på 500 mand, som dog kun er til ekstraordinært brug ved regeringsbeslutning. Modsat Norge efteruddannes de ikke eller står umiddelbart til rådighed – heller ikke via rådighedskontrakter. 

Det er et politisk valg, at de værnepligtige reelt forsvinder ud af systemet og ikke fastholdes som en aktiv reserve.

Beredskabsstyrelsens operative styrker har altid haft til opgave at bidrage ved større og komplekse hændelser med behov for et stort mandskab eller specialkapaciteter. Ved flere af de seneste års større hændelser – covid-19, stormfloder og husdyrsygdomme – har de dog været alvorligt presset på mandskab.  

Den seneste politiske aftale tilfører flere ansatte til Beredskabsstyrelsens i forvejen 500-600 uniformerede og civilt ansatte og øger samtidig værnepligtsoptaget marginalt.

Det ændrer dog ikke det grundlæggende billede af et miniput-beredskab. Sammenlignet med vores nordiske naboer er ambitionsniveauet markant lavere – på trods af et forværret trusselsbillede. Alligevel har den politiske vurdering været, at der aktuelt ikke er behov for yderligere personel eller en reserve.

Et nødvendigt strategisk valg 

Hovedorganisationen for Personel af Reserven opfordrer derfor Folketinget til at træffe et klart strategisk valg: Beredskabsstyrelsens operative styrker bør genetableres som et egentligt civilforsvar med en robust reservestyrke indrettet til krig.

Det foreslås at kalde styrkerne for Civilforsvaret – tidligere var det CF-Korpset – for at adskille det begrebsmæssigt fra brandvæsnet og andre beredskaber, som sideløbende kan have behov for en plan for opskalering.

Et totalforsvar er ikke stærkere end det svageste led. Forsvaret skal kunne levere kampkraft. Civilforsvaret skal have en stærk indsatskapacitet og kunne håndtere omfattende og komplekse ødelæggelser. Det kræver en politisk beslutning, en plan og en reservestyrke.

Heldigvis kan vi læne os op ad mange principper fra Den Kolde Krig og samtidig integrere ny viden fra Ukrainekrigen.

Lovgivningen bør ændres, så tidligere værnepligtige står umiddelbart til rådighed i en reservestyrke. Der bør etableres grund- og efteruddannelser for officerer og befalingsmænd af reserven, og tidligere ansatte ledere bør aktivt rekrutteres.

Det tager mange år at opbygge et robust civilforsvar. Derfor er tidspunktet for beslutningen nu. 

De nordiske lande har taget konsekvensen – Danmark bør ikke være undtagelsen.