
Jens Kirk er ny chef for ledelseselementet og veteransekretariatet i Forsvarets Veterancenter i Ringsted.
Det oplyser han i et opslag på sin Linkedin.
"Jeg har i mine ni år i Forsvarsministeriets departement haft et glimrende samarbejde med Veterancentrets chefer og medarbejdere og kender dem som både dedikerede, dygtige og behagelige. En arbejdsplads man gerne vil være en del af," skriver Jens Kirk.
Kirk har været tilknyttet Forsvaret i 38 år og har siden 2016 været i Forsvarsministeriet som først special- og senest chefkonsulent.
Han har en kandidat i offentlig administration og statskundskab fra Aalborg Universitet.
Jens Kirk tiltræder sin nye stilling 1. august.
Veterancentret ligger under Forsvarsministeriets Personalestyrelse og er en del af Forsvarets tilbud til soldater, veteraner og pårørende.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Seniorforsker: Vi er reelt magtesløse over for den russiske skyggeflåde i Østersøen
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart




















