Danmark sender våben til Ukraine og tysk kansler annoncerer historisk kursskifte

Efter Ruslands invasion af Ukraine vil Tysklands forbundskansler Olaf Scholz sende våben til Ukraine og tilføre det tyske forsvar 100 milliarder euro allerede i år. Samtidig har den danske regering efter et længere tilløb nu fundet våben på det danske forsvars lagre, som kan sendes til Ukraine.

Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Til stående bifald i forbundsdagen leverede den tyske forbundskansler Olaf Scholz søndag en tale, der med det samme fik prædikatet historisk. Han gjorde nemlig op med syv årtiers tysk forsvarspolitik og annoncerede, at Tyskland øger sit forsvarsbudget markant og sender våben til Ukraine.

Udmeldingen kom kun fire dage efter at Rusland i torsdags invaderede Ukraine. Og den handling kalder på et drastisk modsvar, mente den tyske forbundskansler.

Scholz proklamerede, at Tyskland allerede i år vil bruge 100 milliarder euro ekstra på Forsvaret og inde for en kort årrække skal det tyske forsvarsbudget svare til to procent af det tyske bruttonationalprodukt. I dag svarer det til 1,4 procent.

”Vi må investere mere i vores lands sikkerhed for at beskytte vores frihed og demokrati. Vi ønsker et forsvar, der beskytter os effektivt. Vi vil øge forsvarsbudgettet i 2022 med 100 milliarder til militære investeringer. Vi gør det for vores egen sikkerhed,” sagde Olaf Scholz.

Dermed sætter Tyskland turbo på at nå de to procent, sådan som Nato-landene i 2014 lovede hinanden, at de ville arbejde hen i mod frem mod 2024.

Talen blev godt taget imod af blandt andre den danske statsminister Mette Frederiksen.

”Det var en historisk tale. Det er et stærkere Europa, der står tilbage efter den tale. Den placerer vores kontinent præcis der, hvor vores kontinent skal være. Nemlig som et kontinent, der tager ansvar,” sagde Mette Frederiksen på et pressemøde søndag aften.

Med åbne øjne og rank ryg

Søndag var nemlig også dagen, hvor den danske regering pludselig havde fundet nogle våben på Forsvarets lagerhylder, som ukrainerne formentlig godt kan bruge i krigen mod Rusland.

Danmark donerer således cirka 2.700 stk. skulderbårne panserværnsvåben. Det er våben, der kan bruges på kortere afstande til bekæmpelse af blandt andet pansrede køretøjer.

"Vi ser lige nu en fuldstændig enestående heroisk indsats fra den ukrainske befolkning i at slå overmagten tilbage, og det ønsker vi at hjælpe Ukraine med, og derfor gør vi det her med åbne øjne og rank ryg," sagde Mette Frederiksen på pressemødet.

Kan undværes

Panserværnsvåbnene stammer fra Forsvarets operative beholdning. Der er altså tale om våben, som Forsvaret selv ville kunne bruge.

Forsvarschef Flemming Lentfer har vurderet, at det er forsvarligt for det danske forsvar at undvære disse våben i den nuværende akutte situation.

Derudover er Danmark klar til at levere dele fra de Stinger-missiler, vi ellers havde lagt til bortskaffelse, så USA kan gør dem operative. Her er der tale om håndbårne jord-til-luft-missiler.

I slutningen af januar ville den danske regering ikke sende våben til Ukraine. Så ville man godt. Men det vi havde, kunne vi ikke være bekendte at sende, mente forsvarschefen. Det var de Stinger-missiler, som USA nu får mulighed for at se, om de kan få til at virke.

Sat af på grænsen

Våbnene er nu ved at blive pakket til transport, så de kan komme afsted hurtigst muligt.

Ruslands invasion af Ukraine har dog betydet, at det er blevet langt sværere at få våbnene frem til de rette modtagere. Før invasionen fløj blandt andre USA og Storbritannien panserværnsvåben og meget andet materiel direkte ind til Ukraines hovedstad Kijyv og til den ukrainske hær.

Nu vil de danske våben sandsynligvis blive afleveret på den polsk-ukrainske grænse. Her vil de blive sat af sammen med våben og materiel fra en række andre europæiske lande, der heller ikke fik sendt våben afsted før krigen brød ud.

Eksempelvis vil Tyskland levere 1.000 panserværnsværnsvåben og 500 Stinger-missiler, mens Sverige har planer om at sende 5.000 panserværnsvåben.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Olaf Scholz

Forbundskansler (SPD), Tyskland
Universität Hamburg

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00