Arbejdsmarked
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Flensted Geertsen
Europapolitisk chef, Dansk Erhverv
Thomas Elkjer Nissen
Forsvars- og beredskabspolitisk chef, Dansk Erhverv
Det er efterhånden en banal pointe, at Europa skal kunne mere selv. Både når det gælder sikkerhed, teknologi og økonomi. Vores gamle kontinent står i en skæbnestund, og udfaldsrummet er større end længe.
Et uforudsigeligt USA, der sætter sig selv først og sår tvivl om det transatlantiske værdi- og interessefælleskab. Et aggressivt Rusland, der har omstillet sig til fuld krigsøkonomi, fortsat fører hensynsløs angrebskrig i Ukraine, og allerede er i gråzonekonflikt med resten af Europa gennem cyberangreb, påvirkningskampagner og andre hybride anslag.
Hvordan kommer Europa videre med oprustningen? De fleste er enige om, at perspektivet for Europa er dystert efter Putins invasion af Ukraine og Trumps tilbagekomst, og at kontinentet på forsvarsområdet skal kunne meget mere i egen ret. Men hvordan kommer den europæiske oprustning videre? Med udgangspunkt i EU's nye forsvarshvidbog og deres ReArm Europe-plan har Altinget inviteret eksperter og politikere til at besvare de spørgsmål ud fra deres forskellige ekspertiser og politiske udgangspunkter. Ønsker du at bidrage til temadebatten, så skriv til Jakob Terp-Hansen på terp@altinget.dk.
Og et stadig mere selvsikkert Kina, der har det lange lys på og opruster både militært og teknologisk.
Det udgør tilsammen et geopolitisk stormvejr med vindstød af orkanstyrke – og kræver, at vi i Europa tager langt større ansvar for vores egen sikkerhed.
I Dansk Erhverv synes vi, at det er rettidig omhu, at Europa-Kommissionen og den danske regering planlægger massive investeringer i forsvaret – både i form af oprustning, styrkelse af den europæiske forsvarsindustri og støtte til Ukraine, som ikke kun kæmper for sig selv, men for hele Europas frihed og sikkerhed.
Derfor bakker vi grundlæggende op om kommissionsformand Ursula von Leyens storstilede plan for europæisk oprustning ReArm Europe samt de foreslåede initiativer i Kommissionens efterfølgende hvidbog om fremtiden for Europas forsvar.
Det europæiske forsvarsindustrimiljø er i dag historisk fragmenteret og nidkært beskyttet af nationale interesser.
Hhv. europapolitisk chef og forsvars - og beredskabspolitisk chef i Dansk Erhverv
Oprustning er nemlig ikke kun et spørgsmål om at anskaffe nyt forsvarsmateriel. Det er i høj grad også et spørgsmål om opbygning af forsvarsindustrielle kompetencer og kapaciteter i en fragmenteret og underdimensioneret europæisk forsvarsindustri.
Hvis målsætningen om, at Europa skal kunne forsvare sig selv i 2030 skal have gang på jord, skal der virkelig sættes turbo på udviklingen af forsvarsindustrien. Vejen fra politisk beslutning om en anskaffelse til produktion og leverance skal være markant kortere end i dag.
Et indre marked for forsvarsindustrien
Især fire elementer bliver vigtige, hvis vi skal sikre, at ambitionerne bliver til virkelighed, og de massive forsvarsinvesteringer også medfører en styrket dansk og europæisk forsvarsindustri.
For det første skal vi have flere fælles materielindkøb og et ægte indre marked for forsvarsindustrien, som kan bane vejen for, at vi køber mere forsvarsudstyr af hinanden internt i EU og dermed styrker vores samlede forsvarsindustrielle base.
Det europæiske forsvarsindustrimiljø er i dag historisk fragmenteret og nidkært beskyttet af nationale interesser. Nuværende regulering har den konsekvens, at medlemsstater tilgodeser egen forsvarsindustri ved at bruge nationale udbud eller direkte tildelinger.
Der skal også skabes bedre vilkår for at købe af hinanden medlemsstater imellem, og vi skal have en større harmonisering af eksportkontrolregimet, så nationale fortolkninger ikke lægger hindringer i vejen for eksport af forsvarsmateriel udviklet i fællesskab.
Investeringer og integration med Ukraine
For det andet skal vi have flere offentlige og private investeringer i den europæiske forsvarsindustri – både til gavn for de forsvarsvirksomheder, som allerede har vokset sig store, samt til vækstlaget af SMV’er på forsvarsområdet, som skal have bedre muligheder for at tiltrække risikovillig kapital og skalere innovative løsninger på tværs af Europa.
Sidst, men ikke mindst, skal vi huske det store billede: At vi ikke får langsigtet sikkerhed i Europa uden økonomisk vækst.
Hhv. europapolitisk chef og forsvars - og beredskabspolitisk chef i Dansk Erhverv
Større nationale forsvarsinvesteringer, som ReArm Europe giver medlemsstaterne mulighed for uden at bryde EU’s regler for budgetunderskud, skal være koblet med strukturelle økonomiske reformer, så vi ikke bare skubber regningen videre til vores børn og børnebørn.
Eksisterende incitamentsværktøjer som European Defence Industry Programme (EDIP) bør styrkes, før der implementeres nye. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) bør opdatere sine investeringsretningslinjer, så det bliver nemmere for EIB at investere i dual-use og forsvarsteknologi.
Og der bør være en teknologisk komponent i den kommende Competitiveness Fund, hvor der skal være incitamenter til, at virksomheder på tværs af sektorer adresserer sårbarheder i deres digitale infrastruktur og forsyningskæde.
For det tredje skal vi have styrket integrationen yderligere mellem EU og Ukraines forsvarsindustrier. Ukraine har siden den russiske invasion bogstavelig talt med en pistol for panden udviklet sin forsvarsindustrielle innovationskraft i direkte samklang med de operative behov ved frontlinjen for eksempel på droneområdet.
Det kan resten af Europas forsvarsindustri lære meget af, og derfor er det vigtigt hurtigt at implementere hvidbogens forslag om bedre integration af den ukrainske forsvarsindustri i blandt andet det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og EDIP.
Sikkerhed umuligt uden vækst
Sidst, men ikke mindst, skal vi huske det store billede: At vi ikke får langsigtet sikkerhed i Europa uden økonomisk vækst. De massive forsvarsinvesteringer skal derfor ske i tæt sammenhæng med det lange, seje træk for at få Europas vækst tilbage på sporet.
Der er brug for et ægte gearskifte på mange fronter.
Revitalisering af det indre marked for både varer og tjenesteydelser. Væk med unødvendige byrder og rapporteringskrav for alle virksomheder, ikke blot forsvarsindustrien. Flere investeringer i forskning og innovation.
Mindre puljetankegang og stærkere investeringsincitamenter. Stærkere og mere fokuseret satsning på europæiske styrkepositioner i det næste flerårige EU-budget. Turbo på frihandelsforhandlinger med nye markeder som for eksempel Indien.
For hvis vi ikke styrker Europas konkurrenceevne, produktivitet og innovationskraft på tværs af alle sektorer, kommer vi hverken til at kunne finansiere forsvarsinvesteringerne eller stå på egne ben i en rå, usikker og transaktionel verden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Navnenyt
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
