Dansk krigsdeltagelse: Her er forskernes hovedkonklusioner

DOKUMENTATION: Regeringen har en ”minimalistisk informationspraksis” over for Folketinget, når det gælder dansk krigsdeltagelse. Det konkluderer forskere i en udredning.

Hvad kan vi lære af den danske krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan?

Det spørgsmål har de to forskere Anders Wivel og Rasmus Mariager i de seneste to år forsøgt at besvare i den uvildige udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement, som blev bestilt af et flertal af Folketinget i maj 2016.

I dag, tirsdag 5. februar, præsenterede de to forskere så deres hovedkonklusioner fra krigsudredningen på et pressemøde på Københavns Universitet.

Her kunne forskerne blandt andet fortælle, at skiftende regeringer har haft ”en minimalistisk informationspraksis” over for Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget. Et konkret eksempel er fra Irak-krigen, hvor VK-regeringen undlod at orientere Folketinget om efterretninger forud for beslutningen om at gå i krig.

Forskningsleder Rasmus Mariager og professor Anders Wivel konkluderer blandt andet også, at Danmarks engagement generelt ikke er opstået efter et ”direkte pres” fra USA, men at det i højere grad udsprang på baggrund af de danske politikeres ønske om at imødekomme USA’s ønsker.

Her er de tre tværgående hovedkonklusioner med forskernes egne ord:

  • Danmarks militære engagement afspejler generelt de politiske beslutningstageres vilje til at imødekomme USA’s ønsker om militære bidrag. Der er ikke tale om direkte pres fra USA med trusler om sanktioner eller løfte om gevinster.
  • Både beslutningen om at bidrage og beslutningen om indholdet i det militære bidrag formes, snarere end de besluttes af centrale ministre, embedsmænd og repræsentanter for Forsvaret i dialog med alliancepartnere, væsentligst USA. En serie af mindre beslutninger indsnævrer gradvis handlerummet og øger de politiske omkostninger ved at forfølge alternative muligheder. Beslutninger formes, snarere end de træffes. Det er de små skridts politik, hvor det ene møde tager det andet, og hvor forventninger om dansk deltagelse i internationale militære operationer gradvis bygges op.
  • Regeringen har en minimalistisk informationspraksis over for Det Udenrigspolitiske Nævn. Regeringen rådfører sig typisk med Det Udenrigspolitiske Nævn sent i processen i forbindelse med de beslutninger, som kræver Nævnets inddragelse. Uformelle kontakter mellem regeringen og Folketinget spiller en væsentlig rolle i beslutningsprocessen.

Anbefaling
Forskerne anbefaler på baggrund af rapporten at ”oprette en tværgående analyseenhed i centraladministrationen med henblik på at styrke systematisk erfaringsopsamling, sikre koblingen mellem militære engagementer og Danmarks udenrigspolitiske målsætninger samt vurdere efterspørgslen efter dansk militært engagement på kort og mellemlang sigt.”

Forrige artikel Syv år i smeltediglen: Fra opbrud til oprustning Syv år i smeltediglen: Fra opbrud til oprustning Næste artikel Rapport: Fogh-regeringen tilbageholdt centrale oplysninger før Irak-krigen Rapport: Fogh-regeringen tilbageholdt centrale oplysninger før Irak-krigen
Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

Kampflyvalg: Boeing smider håndklædet i ringen

AFSLUTNING: I mere end tre år har flyproducenten Boeing forsøgt at få adgang til beslutningsgrundlaget bag Danmarks valg af konkurrentens kampfly. Nu opgiver Boeing sagen, som de danske myndigheder har brugt mindst 2.000 timer på.