Bliv abonnent
Annonce
Debat

Danske Maritime om nye krigsskibe: Det kan godt betale sig at bygge dansk

Vi skal kunne bygge, udruste, vedligeholde og reparere egne skibe herhjemme, også når forsyningskæderne strammer til, skriver Jenny N. Braat, administrerende direktør, Danske Maritime.
Vi skal kunne bygge, udruste, vedligeholde og reparere egne skibe herhjemme, også når forsyningskæderne strammer til, skriver Jenny N. Braat, administrerende direktør, Danske Maritime.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
8. oktober 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forrige uge kom formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, med et vigtigt budskab: Opbakningen til den nødvendige oprustning smuldrer, hvis Danmark køber Søværnets nye skibe i udlandet.

Pointen er ikke symbolsk patriotisme, men nøgtern realisme: Når vi bygger i Danmark, forankrer vi kompetencer, arbejdspladser og skatteindtægter herhjemme. Det er præcis den linje, Danske Maritime har anbefalet længe.

Udgifter til dansk skibsbygning er investeringer med højt afkast

Jenny N. Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime

Forligskredsen bag flådeplanen har besluttet at etablere fysiske rammer til konstruktion af større militære skibe i Frederikshavn og formentlig bruge en modulopdelt byggeproces, hvor dele produceres på flere værfter og samles ét sted.

Det er et vigtigt skridt for både forsvars- og forsyningssikkerheden og for en bred mobilisering af den maritime industri.

Aftalen føjer sig til flådeplanens første delaftale fra april, der blandt andet styrker overvågningen af kritisk infrastruktur og sikrer nye havmiljø- og minelægningsfartøjer samt 21 hjemmeværnsfartøjer – med en tydelig ambition om høj dansk produktion.

Den seneste politiske beslutning om at indlede forhandlinger med konsortiet Danske Flådestøtteskibe om fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer markerer den første konkrete udmøntning af flådeplanen.

Læs også

Høj værdiskabelse

En analyse fra Kraka Economics sætter konkrete tal på. For et patruljeskib, hvor skroget bygges i udlandet og udrustes i Danmark, er værdiskabelsen 582 millioner kroner, beskæftigelsen 405 årsværk og skatteindtægterne 190 millioner kroner – et tilbageløb på cirka 43 procent.

Vælger man at bygge hele skibet i Danmark, stiger tallene til cirka en milliard kroner i værdiskabelse, 751 årsværk og 356 millioner kroner i skat – et tilbageløb på cirka 60 procent. Det er ikke ønsketænkning, men beregninger baseret på Danmarks Statistik og branchedata.

Pointen er klar: Udgifter til dansk skibsbygning er investeringer med højt afkast fordelt over hele landet over skibenes levetid. Hertil kommer de langvarige effekter fra vedligehold og opgraderinger i Danmark, som løbende skaber aktivitet og skattegrundlag.

Læs også

Økonomisk og menneskelig investering

Kraka Economics vurderer, at udskiftningen af Søværnets skibe vil skabe 1.000–2.000 årsværk årligt frem mod 2055. Det er vellønnede, specialiserede job – og nye generationer af kompetencer, som sikrer, at vi kan bygge, reparere og opgradere skibe i både freds- og krisetider.

Her er det vigtigt at holde sig for øje, at cirka 70 procent af et fartøj består af tekniske komponenter – et område, den danske maritime industri er globalt førende.

Skibsbygning handler ikke kun om stål og teknologi

Jenny N. Braat
Administrerende direktør, Danske Maritime

Flådeplanen kræver dog også investeringer i menneskerne bag. Den nye uddannelsesreform med knap to milliarder kroner årligt til erhvervs- og professionsuddannelser er et vigtigt skridt, men vi må sikre, at faglærte, ingeniører og specialister følger med efterspørgslen.

Skibsbygning handler ikke kun om stål og teknologi, men om at uddanne og opkvalificere smede, montører og teknikere – og tiltrække internationale talenter, hvor der er mangel. Uden stærke faglærte hænder kan vi ikke høste søsterskibseffekten og opbygge en bæredygtig kapacitet.

Samtidig rummer skibsbygning i dag en meget høj grad af digitalisering, robotteknologi og AI-løsninger, som den danske maritime industri leverer i højeste klasse.

Vi kan og bør bygge selv

Når vi bygger i Danmark, høster vi lærings- og skalaeffekten, som Claus Jensen fremhæver. Det første skib er dyrt, de næste bliver billigere. Søsterskibseffekten bliver dermed et dansk produktivitetsløft – ikke en vare, vi køber i udlandet.

Og det er den sikreste vej til forsyningssikkerhed: Vi skal kunne bygge, udruste, vedligeholde og reparere egne skibe herhjemme, også når forsyningskæderne strammer til.

Derfor er vores anbefaling klar: Start serierne i Danmark – og fortsæt i Danmark. Brug kloge udbud, der vægter samfundsøkonomisk værdi og tilbageløb, ikke kun stykpris, og stil krav til lærlinge, forskning samt klima- og miljøstandarder.

Så mobiliserer vi private investeringer i kapacitet og teknologi og sikrer, at de næste årtiers forsvarsinvesteringer bliver en motor for innovation og velstand – ikke en importregning.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026