Danske speditører: Politikerne bør indse, at forsyningskæder ikke stopper ved landegrænsen

Forsyningssikkerhed starter uden for Danmark

Danmark er et lille forbrugsland. Ikke meget gods gror i altankassen. Vi er afhængige af varer, der transporteres over grænser – fra råvarer og energi til fødevarer og medicin. Samtidig sætter EU-regler rammen for en stor del af transporten; nationale særtiltag oven på EU-kravene skal derfor afvejes nøje, så de ikke skaber friktion i kæderne.

Forsyningssikkerheden afgøres i praksis i en global kontekst.

Martin Aabak

Når vi laver nationale særregler for transport, påvirker det hele forsyningskæden. Skærpet håndhævelse og nationale særtiltag omkring cabotage – det vil sige, når udenlandske chauffører i en begrænset periode kører indenrigsture i Danmark – kan lyde som beskyttelse af danske chauffører.

Men i praksis betyder det ofte, at kapacitet tvinges ud af markedet, at tomkørsel stiger, og at omkostningerne ender hos virksomheder og forbrugere.

Det er et eksempel på, at vi udformer politik ud fra et nationalt perspektiv, selvom forsyningssikkerheden i praksis afgøres i en global kontekst.

Hele kæden hænger sammen

Speditører arbejder på tværs af sø, vej, bane og luft. Det betyder, at vi ser konsekvenserne, når ét led svigter. Da Houthi-angreb i Det Røde Hav tvang skibe uden om Suez, steg transporttider og omkostninger markant.

Under covid-19 hobede containere sig op i nogle regioner, mens de manglede i andre, og danske butikker oplevede udsolgte varer som følge af de globale forsyningsforstyrrelser.

Vi kan ikke sikre forsyning i Danmark, hvis vi ikke ser hele kæden.

Martin Aabak

Helt aktuelt oplevede vi 22. september 2025, hvordan Københavns Lufthavn måtte lukke i knap fire timer på grund af droneaktivitet med omdirigeringer, aflysninger og forsinkelser til følge, og siden har vi oplevet flere episoder med droneaktivitet over danske lufthavne.

Alt dette illustrerer, hvor sårbare knudepunkter er, og hvor hurtigt en lokal afbrydelse forplanter sig i den internationale kæde.

Derfor kræver robusthed fleksibilitet på tværs af transportformer. Luftfragt bruges blandt andet, når tid er afgørende. Den er hurtig, men også den dyreste løsning og har i dag et relativt højt klimaaftryk.

Banen kan aflaste vej og sø, men kun når de internationale korridorer er stabile. Pointen er: Vi kan ikke sikre forsyning i Danmark, hvis vi ikke ser hele kæden – også de internationale led.

Grøn omstilling kræver international realisme

Det samme gælder klimaudfordringen. El-lastbiler kan fungere i danske byer og på korte ruter, men de tunge, grænseoverskridende transporter vil være afhængige af diesel i mange år endnu.

I søfarten investeres der i metanol- og ammoniakmotorer. I luften testes biobrændsler. Men ingen af disse løsninger kan indføres fra den ene dag til den anden – og slet ikke gennem nationale særregler.

Hvis vi stiller samme krav til international som til ren national transport, risikerer vi at underminere både konkurrenceevnen og klimaindsatsen.

Hvad gør vi så konkret? På tværs af sø, vej, bane og luft handler det om at hæve blikket fra det nationale enkeltled til den internationale helhed. Her er fire greb, der kan gennemføres inden for de eksisterende rammer – og som vil styrke både forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og klimaeffekt.

Fire greb til at styrke forsyningssikkerheden

• Vurdér effekten, før nye regler indføres. Indførelsen af nye transport- og afgiftsregler bør ledsages af en forudgående, uafhængig vurdering af konsekvenserne for forsyningskæder, konkurrenceevne og klima.
• Stop med at se dansk transport isoleret. Regulering skal tage udgangspunkt i, at transport i Danmark er en del af de internationale forsyningskæder. Nationale tiltag bør derfor beskrive konsekvenserne både for last mile i Danmark og for tung, grænseoverskridende trafik – og tydeligt forklare, hvordan de to påvirker hinanden.
• Beløn effektivitet frem for flere byrder. Afgiftssystemet bør tilgodese dokumenteret høj kapacitetsudnyttelse og mindre tomkørsel med lavere afgifter. Elektrificering bør prioriteres på de korte, nationale ruter, mens multimodale langdistancekorridorer og logistiske knudepunkter bør udvikles dér, hvor elektrificering ikke er realistisk på kort sigt.
• Speditørbranchen bør inddrages systematisk i det nationale arbejde med forsyningssikkerhed. Faste inddragelsesformer bør sikre, at praksisviden, herunder cases, data og scenarier fra hele kæden, indgår, når beredskab og regulering udformes.

Forsyningssikkerhed er ikke et nationalt anliggende. Det er et internationalt spørgsmål om at få varer frem til tiden, til prisen og på en måde, der understøtter både samfundsøkonomi og klima.

Politikere bør hæve blikket fra Danmark alene. Vi kan ikke sikre forsyning, hvis vi regulerer, som om vi er et lukket marked. Virkeligheden er, at forsyningskæderne går på tværs af grænser, og at vores hverdag og velstand afhænger af, at de fungerer.

Speditørerne leverer hver dag, også når verden rystes. Lad os indrette reglerne efter den virkelighed.