Danske Veteraner: Vi har ikke brug for flere tomme ord. Nu må Christiansborg handle

Et svigt af de danske veteraner

Som formand for landsforeningen Danmarks Veteraner og Veteranstøtten ved jeg, at flere hundrede veteraner havde et håb om, at deres arbejdsskadesag igen ville blive behandlet fra begyndelsen af 2026, når den lovede lovpakke om formodningsreglen for PTSD-ramte veteraner skulle træde i kraft.

Det håb var ikke grebet ud af ingenting. Det byggede på veteranaftalen af 7. november 2024. Vi deltog i orienteringsmøder om lovpakken. Der blev talt om fremdrift. Der blev skabt forventninger.

Men der kom ingen lovpakke. Den blev aldrig fremlagt i Folketinget. Løfterne om genrejsning og en formodningsregel forsvandt i det tomrum, som opstod, da de i forvejen alt for langstrakte politiske processer blev afbrudt af folketingsvalget.

Det handler om at skabe tillid til, at systemet også griber de mennesker, som har ydet en ekstraordinær indsats for Danmark.

Carsten Rasmussen
Landsformand, Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

Det er et svigt af de veteraner, der i årevis har kæmpet med følgerne af en eller flere udsendelser. Det er et svigt af de familier og pårørende, som lever med konsekvenserne i skyggen. Og det er skammeligt for det politiske Danmark, der igen og igen siger, at vi skylder vores veteraner anerkendelse, respekt og støtte, men ikke formår at omsætte anerkendelsen til mere end ord.  

Den manglende lovpakke på veteranområdet svækker desværre tilliden til systemet og troen på, at samfundet griber udsendte for Danmark i internationale missioner, hvor de har bidraget i konfliktområder rundt om i verden. Den tillid er afgørende at genoprette – både for nuværende og kommende veteraner – i en tid, hvor vi opruster.

Tilliden er på spil

Formodningsreglen var ikke en symbolsk gestus. Den var et forsøg på at rette op på et system, hvor alt for mange veteraner med PTSD er blevet mødt med kravet om at løfte en umulig og urimelig bevisbyrde. Et system, hvor den enkelte veteran ofte har stået alene med opgaven at dokumentere, at sygdommen skyldes udsendelse.

Netop derfor blev formodningsreglen også præsenteret som et nødvendigt opgør med en praksis, der har svigtet for mange. Og netop derfor vakte det håb, da der blev lagt op til, at tidligere afviste sager kunne genoptages.

Nu er håbet desværre parkeret på Christiansborg.

Veteraner lever med konsekvenserne af de beslutninger, Danmark sendte dem ud på baggrund af, og har ikke brug for flere hensigtserklæringer og orienteringsmøder. De har brug for handling. Skuffelsen er derfor stor og fuldt berettiget.

Staten skal tage ansvar, når den sender mennesker ud i situationer, der kan give varige psykiske skader.

Carsten Rasmussen
Landsformand, Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

Derfor må en ny regering prioritere lovforslaget om formodningsreglen som noget af det første. Ikke som et punkt, man vender tilbage til engang, når der bliver tid. Men som en konkret og nødvendig prioritet.

Det handler ikke om særbehandling. Det handler om retfærdighed. Det handler om at skabe tillid til, at systemet også griber de mennesker, som har ydet en ekstraordinær indsats for Danmark.

Staten skal tage ansvar, når den sender mennesker ud i situationer, der kan give varige psykiske skader.

Det handler først og fremmest om at genoprette tilliden hos de mange veteraner, som endnu en gang har fået at vide, at de må vente meget længere. Og det handler herefter om at skabe tillid hos fremtidens veteraner til, at de bliver mødt af et system, der har deres ryg, når konsekvenserne viser sig.

Men veteranpolitikken kan ikke reduceres til én lovpakke, uanset hvor vigtig den er.

Vi skal lære af historien

Det næste store spørgsmål handler om Afghanistan-udredningen. Også her er der brug for, at politikerne hæver sig over øjeblikkets bekvemmelighed.

Danmarks Veteraner og Veteranstøtten ønsker ikke at bruge historien som våben mod enkeltpersoner med tilbagevirkende kraft. Vi er ikke optaget af at uddele sene domme over tidligere beslutningstagere. Men vi er optaget af, at Danmark tør lære af sin egen historie.

Det er netop formålet med en udredning, og derfor bør den offentliggøres.

Afghanistan-udredningen beskriver centrale forhold i det politiske og strategiske rum. Den kan give indsigt i, hvordan beslutninger blev truffet, hvilke antagelser der bar dem, og hvilke konsekvenser de fik. Det er ikke farlig viden. Tværtimod er det nødvendig viden.

Et modent demokrati vender ikke ryggen til vanskelige kapitler. Det undersøger dem.

Carsten Rasmussen
Landsformand, Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

Et modent demokrati vender ikke ryggen til vanskelige kapitler. Det undersøger dem. Ikke for at føre skueprocesser, men for at blive klogere.

Hvis vi mener det alvorligt, at vi vil tage ansvar for dem, vi sender ud i konfliktområder, må vi også tage det alvorligt at forstå de beslutninger, de blev sendt ud på baggrund af.

Historien skal ikke kritiseres for kritikkens egen skyld. Men den skal kendes. Den skal forstås. Ellers risikerer vi at gentage dens fejl i nye former.

Det gælder i særlig grad nu, hvor sikkerhedsbilledet igen er forandret. Danmark har bevæget sig fra Den Kolde Krigs FN-missioner til 1990'ernes og 00'ernes Nato-operationer i egentlige krigsområder.

I dag er vi igen i en tid, hvor opmærksomheden i stigende grad samler sig om nærområdet, afskrækkelse, territorialt forsvar og et skærpet beredskab i Europa og Nordatlanten. Det ændrer ikke behovet for en moderne veteranpolitik. Det gør behovet større.

Danmark har brug for en ny veteranpolitik

Det tredje og måske vigtigste punkt er dette: Danmark har brug for en ny veteranpolitik, som ikke blot er en mindre justering af den eksisterende. Vi har brug for en politik, der ser fremad.

En politik, der tager højde for, hvordan veteranbegrebet og veteranindsatsen skal se ud i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Og en politik, der rummer alle veteraner i hele Kongeriget Danmark.

For det første skal veteranpolitikken være helhedsorienteret. Veteraners liv stopper ikke ved Forsvarsministeriets ressortgrænse. Spørgsmål om sundhed, beskæftigelse, familie, social støtte, uddannelse og kommunale indsatser går på tværs af ministerier og sektorer.

Alt for ofte møder veteraner og deres pårørende et system præget af kassetænkning, rigide regler og bureaukratiske benspænd. Det er virkeligheden for alt for mange i dag. En ny veteranpolitik skal derfor bygge på sammenhæng og ikke på silotænkning.

Det er afgørende, at politikerne tør tænke længere end den seneste mission og det seneste forlig.

Carsten Rasmussen
Landsformand, Danmarks Veteraner & Veteranstøtten

For det andet skal den gælde hele rigsfællesskabet. Veteranpolitikken må ikke alene tænkes i et snævert dansk statsligt perspektiv. Den skal også omfatte Grønland og Færøerne – og tage højde for, at veteraner bor og lever under forskellige vilkår i forskellige dele af Kongeriget. Anerkendelse og støtte må ikke afhænge af postnummer eller forvaltningsniveau.

For det tredje skal den favne både dem, der allerede har gjort tjeneste ude, og dem, der i fremtiden vil gøre tjeneste ude eller hjemme under nye former for belastning, beredskab og operativ indsats.

Den nuværende sikkerhedspolitiske udvikling udfordrer vores forståelse af, hvem veteranerne er, og hvilke behov de har. Netop derfor er det afgørende, at politikerne tør tænke længere end den seneste mission og det seneste forlig.

Danmarks Veteraner og Veteranstøtten ser frem til politikernes bud. Men vi forventer mere end pæne vendinger og årelange processer. Veteranindsatsen har ikke brug for endnu en runde højtidelige erklæringer. Den har brug for vilje. For prioritering. For handling.

Først på formodningsreglen. Dernæst på Afghanistan-udredningen. Og derefter på en veteranpolitik, der kan rumme både vores historie og vores fremtid.

Det skylder vi de veteraner, der allerede har båret byrden.

Og det skylder vi dem, der vil blive sendt ud i morgen.