Debat

Debattør: EU forsømmer at sætte en kurs for regulering af nye teknologier

Mens Nato og USA laver strategier for disruptive teknologier, halter EU efter. EU's ledere er ved at forpasse et manøvrerum, der kan styrke den økonomiske og nationale sikkerhed, skriver Anders Aaselund Høier.

EU har
et stort arbejde foran sig med at præsentere et samlet europæisk svar på
teknologi- og forsyningskædebeskyttelse. 
EU har et stort arbejde foran sig med at præsentere et samlet europæisk svar på teknologi- og forsyningskædebeskyttelse. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

USA fik det i oktober 2020, og nu har Nato også fået det: En strategi for nye og disruptive teknologier.

USA med det fortegn, at amerikanske virksomheder skal opretholde, udvikle og beskytte konkurrenceevnen inden for områder som kunstig intelligens, halvledere og kvanteteknologi.

Nato i forhold til, hvordan alliancen skal målrette og koordinere investeringer i ny og disruptiv teknologi. På den anden banehalvdel fortsætter EU med at halte efter.

De disruptive teknologier er en global centrifugalkraft, der vil trække demokrati, samfund, regulering, erhverv, industri, handel, værdikæder, forsvar og sikkerhed, internationale relationer og så videre langt væk fra det centrum, som vi kender

Anders Aaselund Høier
Chefjurist og tidligere embedsmand

Åbenhed lyder godt
De disruptive teknologier er en global centrifugalkraft, der vil trække demokrati, samfund, regulering, erhverv, industri, handel, værdikæder, forsvar og sikkerhed, internationale relationer og så videre langt væk fra det centrum, som vi kender.

De vil på grund af deres disruptive natur og dobbelte civile og militære anvendelsesmuligheder ændre samfundet som slagmarken. Det er det, som USA og Kina allerede i flere år har ageret på gennem nationale planer og strategier.

EU's nye handelsstrategi knytter sig til EU's politiske ønske om strategisk autonomi. Dette er afspejlet i, at EU, når det kommer til handel, har tilføjet et "åben" til den strategiske autonomi – for, som det hedder, at udstikke sin egen kurs på den globale scene.

Kommissionen understreger, at det at være åben ikke er lig med at være forsvarsløs, og at EU kan høste fordelene af det internationale engagement og gå i spidsen for den globale forandring ved at være forberedt på at forsvare EU mod urimelig handelspraksis.

Det lyder alt sammen meget godt. Problemet er imidlertid, at nye teknologier ikke kan adresseres uden at involvere handels- og investeringsmæssige forhold.

"Åben(heden)" i EU's strategiske autonomi og i investeringsaftalen med Kina (Comprehensive Agreement on Investment) adresserer begge forholdet til Kina, men begrænser i samme ombæring manøvrerummet for effektivt at håndtere nye teknologier som geopolitisk centrifugalkraft.

Nato ser vigtigheden af grænseoverskridende teknologi
Beskyttelsen af teknologi er central. Eksempelvis har både USA og Kina "weaponized" eksportkontrollen, håndhæver den eksterritorialt og anvender den som et politisk, økonomisk og strategisk redskab.

Også Nato har set vigtigheden af, hvordan og hvilke teknologier der krydser hvilke grænser. Generalsekretær Jens Stoltenberg understregede i sin keynote speech ved Global Security 2020 værdien af at være bedre til at balancere kommercielle interesser med sikkerhedsmæssige.

I den forbindelse satte Stoltenberg fokus på, at Nato skal være enige om fælles principper for, hvorvidt alliancen skal eksportere teknologier af betydning for Natos sikkerhed, herunder hvordan der kan etableres sikre forsyningskæder for vigtige varer og tjenester.

EU har et stort arbejde foran sig med at præsentere et samlet europæisk svar på teknologi- og forsyningskædebeskyttelse. Det står klart, at overdreven brug af for eksempel eksportkontrol vil have en negativ effekt på europæiske virksomheders konkurrenceevne, omsætning og vækst.

Derfor bør der skabes et billede af, hvilke nye teknologier europæiske virksomheder anvender og forventes at anvende, og derfor skal have adgang til. Disse teknologier må holdes op imod Europas økonomiske og sikkerhedsmæssige behov og i særlig grad, hvilken form for strategisk autonomi som EU ønsker.

Dernæst bør der igangsættes en analyse af Europas forsyningskæder inden for de økonomiske og sikkerhedsmæssige mest væsentlige teknologier.

USA iværksætter analyser
Til sammenligning har USA i årevis betragtet teknologi som afgørende for landets mulighed for at agere autonomt.

EU's og USA's geostrategiske fortegn er forskellige, men ved fortsat at forsømme at handle samlet på en af de stærkeste globale drivkræfter er EU’s ledere godt på vej til at forpasse et af de manøvrerum, hvor EU har mulighed for at styrke den økonomiske som den nationale sikkerhed

Anders Aaselund Høier
Chefjurist og tidligere embedsmand

For at sikre mere robuste amerikanske forsyningskæder ud fra økonomiske og nationale sikkerhedsmæssige hensyn underskrev præsident Joe Biden 24. februar 2021 en bekendtgørelse (executive order), der igangsætter to analyser af kritiske forsyningskæder for halvledere, batterier, kritiske mineraler og sjældne jordarter samt lægemidler og af seks bredere sektorer inden for forsvarsindustri, folkesundhed, biologisk beredskab, informations- og kommunikationsteknologi, energi, transport samt landbrug og fødevarer.

EU's og USA's geostrategiske fortegn er forskellige, men ved fortsat at forsømme at handle samlet på en af de stærkeste globale drivkræfter er EU's ledere godt på vej til at forpasse et af de manøvrerum, hvor EU har mulighed for at styrke den økonomiske som den nationale sikkerhed: Bedre regulering af de teknologier, der uvægerligt skal reguleres, også når det for eksempel kommer til eksport af teknologierne.

Et afgørende geostrategisk parameter
En kvalitativ bedre regulering sammen med den halve milliard store forbrugerskare skal sikre, at EU har førertrøjen på i forhold til at definere globale standarder ud fra betragtningen om, at det vil være dyrere for virksomheder at leve op til flere forskellige standardiseringsniveauer i stedet for at hæve det til det europæiske for alle virksomhedens produktionslinjer.

Denne Bruxelles-effekt, der har sin konkurrencemæssige ækvivalent i de kinesiske strategier China Standards 2035 og Dual Circulation, er et af de virkemidler, der har potentialet til at styrke EU's strategiske autonomi, men det kræver, at EU i meget højere grad får bedre greb om og begynder mere aktivt at behandle nye og disruptive teknologier som det, de er:

Et afgørende geostrategisk parameter, men også en katalysator for redskaber der kan benyttes aktivt til at nå politiske mål – selvom "forhandlingspartneren, den økonomiske konkurrent og systemiske rival" lytter med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00