Det Faglige Hus: Nu må soldaterløn øverst på dagsordenen

Hybridkrigen minder os dagligt op, at det mere end nogensinde er nødvendigt at opruste det danske forsvar på både materiel og mandskab.
Medierne bringer daglige bulletiner om det ene og det andet, som skal indkøbes, men alle overser konsekvent de medarbejdere, der skal betjene det militære isenkram.
Indkøb af materiel er en mere langsommelig affære og foregår i et helt andet tempo, end både forsvarsministeren og statsministeren ellers har lagt op til.
Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på årsagerne til, at vi som borgere skal væbne os med uendelig stor tålmodighed, før Danmark råder over det grej, der er brug for, hvis Putin pludselig vender sin militære interesse mod vores fælles nabolande og Nato-allierede, Polen og de baltiske lande – eller ligefrem Bornholm?
Til gengæld har jeg mange års erfaring med arbejdsmarkedet og de mekanismer, der gør, at både private og offentlige virksomheder kan rekruttere det personel, der er brug for.
Soldaterløn sakker bagud
Gode arbejdsforhold og ikke mindst lønnen er en afgørende faktor, når potentielle ansøgere skal vælge din organisation frem for en anden.
Fagbladet, 3F's medlemsblad, offentliggjorde i foråret en oversigt over gennemsnitslønninger for ansatte inden for udvalgte brancher.
Jeg savner en klar udmelding om, at der er opbakning til et lønløft til de danske soldater.
Johnny Nim
Landsformand, Det Faglige Hus
Murerne toppede med en gennemsnitlig månedsløn på 39.162 kroner, mens en menig i Forsvaret, altså en konstabel med seks års tjeneste, ikke bare må nøjes med 27.514 kroner, men også sakker bagud i forhold til postbude, fabriksansatte, rengøringsassistenter og tjenere.
Men nu får soldater jo også tillæg og fri kost, når de er udsendt på en mission, vil nogle sige.
Det er korrekt, men kan det være rigtig, at man skal udsendes og være borte fra sin familie i længere tid og måske tilmed sætte livet på spil for at opretholde en løn, der står på mål med resten af arbejdsmarkedet? Nej, vel?
Jeg savner en klar udmelding fra ikke bare regeringen, men også fagbevægelsen om, at der er opbakning til et lønløft til de danske soldater, der er med til at passe på os andre.
De to store soldaterfagforeninger, Hærens Korporal og Konstabelforening (HKKF) og Centralforeningen af Stampersonel, er begge en del af Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor formanden Morten Skov Christiansen indtil videre er sluppet afsted med politisk sniksnak, når han er blevet spurgt til et lønløft i Forsvaret.
Han skal selvfølgelig også stå til regnskab over for to større og mere magtfulde forbund, Dansk Metal, og 3F, der siger nej, fordi trepartsforhandlinger om lønløft til enkelte grupper efter deres mening er et indgreb i og et angreb på den danske model.
3F's hellige ko
3F vil gerne have flere lønkroner til Forsvaret, men siger nej til en trepartsforhandling om lønløft.
Det er ikke overraskende, at 3F hellere vil kæmpe for sin hellige ko, den danske model, end for rigets sikkerhed.
Johnny Nim
Landsformand, Det Faglige Hus
"Det er generelt bekymrende at stå og vifte med en pose penge foran en enkelt faggruppe. Det kortslutter hele den danske model i forhold til at forhandle løn," sagde Nikolaj Hillemann, forhandlingssekretær i 3F's offentlige gruppe blandt andet til Fagbladet 3F.
Det er ikke overraskende, at 3F hellere vil kæmpe for sin hellige ko, den danske model, end for rigets sikkerhed, men det overrasker, at HKKF finder sig i den slags bagholdsangreb fra samarbejdspartneren 3F, som man deler a-kasse med.
For mig at se er et regeringsudspil til at rette op på lønniveauet i Forsvaret den eneste mulighed, hvis vi vil give soldaterne den løn, de fortjener, og sikre Forsvarets muligheder for at rekruttere det personel, der er brug for.
Hvis et betydeligt lønløft til denne personalegruppe skal indgå som en del af næste års overenskomstforhandlinger, vil det forudsætte, at andre faggrupper frivilligt giver afkald på en del af deres puljer.
Det kommer aldrig til ske. Så lang rækker solidariteten ikke.
Indsigt
Morten Roland Hansen55 år27. maj
Privatsekretær for kong Frederik og fondsdirektør, Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond
Martin Breum67 år27. maj
Journalist, forfatter og podcastvært med fokus på Arktis
Torben Laustsen67 år28. maj
Bestyrelsesleder, Danbolig, Levitate Technology, Hansen og Søgart, Restaurant Varna, bestyrelsesmedlem, Nordea-fonden og Tietgen-fonden, næstforperson, Fonden For Entreprenørskab
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Danmarks næstrigeste mand skal flyve topministre rundt i luksusfly
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat

















