DR: Selv efterretningstjenester må leve med kritisk mediedækning

Dansk presse har en lang tradition for, at medierne kaster et kritisk lys på efterretningstjenesternes hemmelige aktiviteter. Også i de tilfælde, hvor det, der lægges frem, måtte være ubelejligt for efterretningstjenesterne, skriver Thomas Falbe.

Placeholder image
Forsvarsministeren valgte i 2020 at hjemsende flere chefer fra FE. Uden nærmere forklaring til offentligheden. En af mediernes vigtigste opgaver er at kaste lys, hvor der ellers kun er mørke, skriver Thomas Falbe. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En af mediernes vigtigste opgaver er at kaste lys, hvor der ellers kun er mørke. Det skal ske under ansvar, men opgaven er først og fremmest at varetage hensynet til offentligheden.

Den rolle bliver en sjælden gang imellem udfordret til det yderste, men i sidste ende handler det om definitionen af – og principperne for – en fri og uafhængig presse. Her deler den tidligere chef i FE, Jacob Kaarsbo, og jeg tydeligvis ikke opfattelse.

I august 2020 offentliggjorde Tilsynet for Efterretningstjenesterne en pressemeddelelse, hvor der i punktform blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) overholdt dansk lovgivning, og hvorvidt FE havde afgivet korrekte oplysninger til tilsynet.

I umiddelbar forlængelse heraf valgte forsvarsminister Trine Bramsen (S) at hjemsende en række chefer fra FE. Uden nærmere forklaring til offentligheden.

DR har igennem de seneste ti måneder fremlagt en række oplysninger, der bidrager til at kaste lys over baggrunden for den dramatiske beslutning i Forsvarsministeriet.

Tilsvarende har andre danske medier som Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten bragt oplysninger, der brik for brik sammenstykker et billede af, hvad der er foregået i FE, og hvorfor Tilsynet med Efterretningstjenesterne nåede frem til en så hård kritik, som tilfældet var.

Det betragter jeg som en journalistisk pligtopgave for en uafhængig, kritisk presse i et oplyst demokrati.

Medierne kan ikke afvente undersøgelse

Jacob Kaarsbo udtrykker i sin kommentar i Altinget den holdning, at medierne skal afvente en igangværende undersøgelse, før der må laves kritisk journalistik på historien, fordi vi må stole på, at "den danske undersøgelse er i færd med at afdække", hvor bevidst aflytningen er foregået.

Det fremgår imidlertid ikke af det offentligt tilgængelige lovgrundlag for undersøgelsen, om spionagen mod toppolitikere og embedsmænd i Danmarks nabolande er et af de punkter, der bliver undersøgt, og regeringen har ikke svaret på, om den del af sagen bliver undersøgt. 

En af mediernes vigtigste opgaver er at kaste lys, hvor der ellers kun er mørke. Det skal ske under ansvar, men opgaven er først og fremmest at varetage hensynet til offentligheden

Thomas Falbe, nyhedschef, DR Nyheder

Medierne, og dermed offentligheden, kan ikke afvente resultatet af en undersøgelse, hvor det i skrivende stund står uklart, hvor meget eller hvor lidt der egentlig er indbefattet i selve undersøgelsen.

I dansk presse – og i vestlig presse i det hele taget – er der lang tradition for, at medierne kaster et kritisk lys på efterretningstjenesternes hemmelige aktiviteter.

Også i de tilfælde, hvor det, der lægges frem, måtte være ubelejligt for efterretningstjenesterne. Det er beklageligvis et trade off, som efterretningstjenester i et demokrati er nødt til at leve med.

I forlængelse af Snowden-læk

Et eksempel herpå er danske og internationale mediers afsløringer af NSA's hemmelige, globale spionageprogram baseret på whistlebloweren Edward Snowdens læk af NSA-dokumenter i 2013 og frem.

Her afdækkede tyske medier for eksempel, hvordan den tyske efterretningstjeneste BND hjalp NSA i forbindelse med aflytning af internetkabler, og hvordan NSA havde udnyttet dette samarbejde til aflytning – eller forsøg herpå – af mål i allierede EU-lande.

I samme forbindelse kom det frem, at NSA aflyttede forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon, hvilket herhjemme udløste politisk fordømmelse fra begge sider af Folketinget.

DR's dækning af FE-sagen ligger i forlængelse af dette historiekompleks og bringer forhold og sammenhænge frem, der er af åbenbar almeninteresse, hvilket blev bekræftet, da eksempelvis både forsvarsministeren, statsministeren, Venstres udenrigsordfører og udenlandske toppolitikere slog fast, at systematisk aflytning af nære allierede er uacceptabelt.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne beskrev i deres pressemeddelelse fra august sidste år, at tilsynet fandt, at der kunne være tale om ulovlig indhentning i FE, samt at tilsynet mente, at ledelsen i FE havde vildledt det ved lov nedsatte tilsyn. Altså den hemmelige tjeneste, der i Danmark er underlagt meget begrænset parlamentarisk eller ekstern kontrol.

De journalistiske historier i forlængelse af denne officielle kritik er således allerede en offentlig historie, som man må formode også bliver bemærket i udenlandske efterretningstjenester.

DR er altid bevidst om sikkerhedsaspektet og afprøver løbende gennem researchen, om særlige forhold kunne tale for ikke at bringe bestemte oplysninger.

Vigtig og vanskelig diskussion

Jacob Kaarsbos spekulation i kilder, antallet af kilder eller kilders motiver står helt for egen regning og er ikke en diskussion, som jeg deltager i. Alle oplysninger i DR's dækning er bekræftet af flere kilder uafhængigt af hinanden. Det fremgår af vores dækning.

Flere steder i den tidligere FE-chefs kronik bliver eksperters vurderinger fejlagtigt udlagt som værende DR's holdninger. Det er helt almindelig journalistisk praksis at fremlægge oplysninger for eksperter på et givent område og at få deres kommentarer til og perspektiv på indholdet af faktuelle oplysninger.

Jacob Kaarsbo tillægger ydermere eksperterne holdninger eller udsagn, som ikke fremgår af DR's dækning. Blandt andet skriver han, at forskere i DR's dækning hævder, "at Danmark går mere op i at aflytte allierede frem for at fange terrorister". Det er ikke korrekt.

I dækningen siger en ekspert: "Det her er jo et eksempel på, at vi betaler en meget høj pris for det her venskab. Det er ikke terrorister, vi fanger, det er nogle af vores bedste venner".

Diskussionen om, hvordan medier kan og skal dække efterretningstjenester, er vigtig og vanskelig. Men den skal i mit perspektiv foregå med det udgangspunkt, at pressen er nødt til at indtage en kritisk rolle i forhold til magthavere. Også de hemmelige af dem. 

Læs også

Omtalte personer

Jacob Kaarsbo

Senioranalytiker, Tænketanken Europa, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste
Cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser