Ekspert: Ukraine bør droppe "urealistisk" Nato-drøm og rette fokus mod EU

Ukraine bør gentænke sin strategi for at sikre fred fra Ruslands aggression. Trods 100.000 russiske soldater opmarcheret langs den ukrainsk-russiske grænse bør landet fokusere indad og få styr på økonomien og leve op til de aftaler, man indgik med EU tilbage i 2014.  

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky og den russiske præsident, Vladimir Putin, ved en konference i Paris i 2019. I midten ses den tidligere tyske kansler, Angela Merkel.
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelensky og den russiske præsident, Vladimir Putin, ved en konference i Paris i 2019. I midten ses den tidligere tyske kansler, Angela Merkel.Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Siri Marie Munch Schrøder

Ukraine bør opgive sin “urealistiske drøm” om at blive medlem af Nato.

Det vil imødekomme Putins største ønske: Nemlig at den tidligere sovjet-land ikke indtræder i den vestlige militæralliance Nato. Dermed vil Rusland trække sine op imod 100.000 soldater ved den ukrainsk-russiske grænse tilbage. 

Sådan lyder analysen fra seniorforsker Henrik Larsen, der arbejder ved Center for Security Studies på ETH Zürich og var politisk rådgiver ved EU-mission og dernæst EU-delegationen i Ukraine fra 2014 til 2019.  

”Ukraine bør erkende de geopolitiske realiteter,” siger han.

"Rusland har større interesse i Ukraine end Vesten"

Henrik Larsen mener ikke, at der er stemning for at optage Ukraine i alliancen, fordi ingen alliancemedlemmer har lyst til at udkæmpe en krig mod Rusland.  

”Rusland har større interesse i Ukraine end Vesten. Og derfor er landet villig til at bruge mest militærkapacitet på konflikten. Det gør et medlemskab af Nato urealistisk for Ukraine. På den måde har Rusland de facto vetoret over, hvad Nato foretager sig i forhold til Ukraine,” fortsætter Henrik Larsen. 

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, bør ifølge Henrik Larsen bede om en russisk garanti for, at man vil respektere ukrainsk suverænitet og deeskalere situationen mod at Ukraine garanterer ikke at blive medlem af Nato.  

“Om så Rusland hædrer det ord i længden, vil tiden vise. Men det ville være et skridt ud af den nuværende krise. Det her handler om at forhindre krig nu og her,” siger Henrik Larsen.  

Skulle Ukraine komme tættere på Nato-medlemsskab, vil Putin ifølge forskeren se det som en åben krigserklæring og få Rusland "til at gribe til våben".

Det vil derfor kunne bringe en ende på den nuværende situation, hvis Ukraine meddeler, at man ikke ønsker medlemskab.

Ukrainekrisen kort: 

Optil jul sendte Rusland en række ufravigelige krav til Nato og USA. Siden 2004, hvor forsvarsalliancen foretog den største udvidelse i sin levetid, har stemningen mellem Nato og Rusland været anspændt i tiltagende grad.

Fra russisk side ønsker man geografisk afstand til Nato, hvilket indskrænkes med udvidelsen i 2004, hvor de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, var blandt de nye medlemmer. Optages Ukraine, vil afstanden, Putin så brændende ønsker sig, mindskes yderligere.  

Et af Natos grundprincipper er dog, at ethvert land, der lever op til visse krav, kan søge om medlemskab, og at afgørelsen er mellem Nato og pågældende land. Derfor kan Nato ikke imødekomme det russiske krav om vetoret og evig udelukkelse af Ukraine fra alliancen.  

Få orden i økonomien  

Ifølge Henrik Larsen vil man fra russisk side ikke se ligeså kritisk på, at Ukraine genfokuserer på samarbejde med EU, fordi det ikke er en forsvarsalliance. Derfor bør Ukraine skifte fokus og bruge de ressourcer og midler, som allerede er bevilliget af EU. 

Ukraine skal fokusere på den associationsaftale, landet indgik med EU i 2014.

Aftalen kan ifølge Henrik Larsen hjælpe Ukraine med at komme på fode igen økonomisk, blandt andet ved at fokusere på at bekæmpe korruption. Den opgave har Ukraine endnu ikke løftet på trods af betydelige mængder vestlige ekspertise og midler investeret i det ukrainske projekt.  

“I aftalen ligger hele designet klar til, hvordan landet får en retsstat og en økonomi op at køre, der giver velstand til befolkningen,” siger Henrik Larsen.

Associeringsaftalen kort:  

Associeringsaftalen har til formål at: 

  • Fremme dybere politiske bånd mellem EU og Ukraine 
  • Fremme respekt for fælles værdier  
  • Fremme stærkere økonomiske forbindelser 

 

Det vidtgående og brede frihandelsområde er den økonomiske del af aftalen.

Heri er rammen for modernisering af Ukraines økonomi og handelsforbindelser.  

Bordet fanger 

Man har fra EU’s og vestlig side stillet med rådgivere, milliarder af euro og eksperter for at støtte Ukraines implementering af aftalen.

Men ifølge Henrik Larsen har ukrainerne endnu ikke haft held til at komme korruptionen til livs. Det skyldes blandt andet, at landet er domineret af en betragtelig korruption i hele samfundet og på eliteniveau, som gør den svær at slå ned på. 

”Der er ingen kontrol med korruptionen, som IMF og EU har sagt, man skal bekæmpe. Man har postet midler i og etableret antikorruptionsinfrastrukturer. Institutionerne er på plads, men den ukrainske elite bestående af blandt andet ministre og oligarker undergraver dem. Der er ingen reel risiko for straf, hvis man stjæler fra statskassen,” siger Henrik Larsen.  

Ifølge Transparency International er Ukraine med en plads som nummer 122 på korruptionsindekset et af verdens mest korrupte lande. 

Det er fuldt forståeligt, at Ukraine gerne vil være medlem af Nato for at modstå det militære pres fra Rusland.

Men Henrik Larsen kan ikke se et argument for, at landet for Nato-alliancen skulle være attraktiv at optage ud over det abstrakte princip, at Rusland ikke skal have vetoret over et suverænt lands beslutning og geopolitisk tilhørsfhorhold – og slet ikke, når Ukraine ikke har formået at løfte aftalen med EU trods masser af midler og støtte i ryggen.  

”Ukraine har ikke leveret det, de lovede over for Vesten og deres egen befolkning,” siger Henrik Larsen.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Larsen

Forsker, Institute for Peace and Diplomacy (Toronto & Washington D.C.)

0:000:00