
Formanden for Det Europæiske Råd – også kaldet EU-præsidenten – Charles Michel går efter en plads i Europa-Parlamentet efter over fire år som rådsformand.
Det oplyser han til den belgiske avis De Standaard.
Den tidligere belgiske premierminister stiller op som spidskandidat for det belgiske liberale parti Reformistbevægelsen (MR).
"Bliver jeg valgt, vil jeg indtage pladsen. Det Europæiske Råd vil kunne planlægge og udpege min efterfølger i slutningen af juni eller begyndelsen af juli", siger rådsformanden til avisen.
Charles Michel har siddet som rådsformand siden 2019, og da han allerede er blevet genvalgt den ene gang, som Det Europæiske Råds regler tillader, løber hans mandat ud 30. november 2024.
I Belgien bliver det ligesom i Danmark afgjort 9. juni, hvem der skal repræsentere landet i Europa-Parlamentet de næste fem år.
Kan bane vejen for Orbán
Bliver han valgt, er planen, at han vil blive på EU-formandsposten, indtil de nyvalgte parlamentarikere samles for første gang i Strasbourg 16. juli.
Dermed kommer han til at føre valgkamp sideløbende med sit hverv som chef for klubben bestående af de 27 EU-landes ledere.
Lykkes det ikke statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes kolleger at enes om en efterfølger i tide, er det meningen, at det land, der har EU-formandskabet til den tid, overtager vikartjansen.
Det vil gøre Ungarns Viktor Orbán til mødeleder på et tidspunkt, hvor han ligger i åben konflikt med EU-systemet på en række områder. Det gælder særligt i forhold til Ukraine, hvor han pt. blokerer for en støttepakke til landet på 50 milliarder euro. Han er også den eneste EU-leder, der har mødtes med den russiske præsident, Vladimir Putin, siden storskalainvasionen i februar 2022.
Svært at rykke så hurtigt
Det er dog ikke helt ligetil for lederne at udpege en ny formand, hvis Michel bliver valgt til Parlamentet.
Rollen indgår traditionelt som led i det, der skal være en nøje afbalanceret politisk pakkeløsning, som også indeholder en ny formand for Europa-Kommissionen og en ny EU-udenrigschef.
Ingen regner dog med, at den kabale kan gå op, før der ligger et resultat af valget til Europa-Parlamentet i juni, der kan give en pejling af de politiske vinde på kontinentet.
Samtidig er rollen som fast formand for Det Europæiske Råd hidtil altid gået til en siddende stats- eller regeringschef. En sådan person vil have svært ved at slippe styringen på hjemmebanen med et par ugers varsel.
Det kan betyde, at EU-cheferne må se sig om efter en kandidat uden for deres egen kreds, eller at toppost-ræset må i gang tidligere end forventet.
Det er dog også muligt for EU-lederne at ændre reglerne, så rollen som midlertidig leder ikke automatisk går til Orbán. Det kan de gøre med et simpelt flertal blandt de 27.
I det tilfælde vil de kunne indhente en anden til at tage vikartjansen frem til 1. december.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Her er de vigtigste opgaver for Danmarks næste beredskabsminister
- Forsvarschef aflyste seminar for ikke at påvirke valgkamp: ”Et mærkeligt signal”
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde



















