Europabevægelsen: Drop arrogancen og tal sagligt om forsvarsforbeholdet

Af Kristian Ersbøll
Formand for Politisk Udvalg, Europabevægelsen
Det kan ikke udskydes længere. Det danske forsvarsforbehold skal sendes til afstemning, men det kan ikke ske uden en grundig og saglig debat.
Den nye rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) tegner et tydeligt billede: Det har konsekvenser for Danmark at have et forsvarsforbehold.
Det har det, fordi forsvarsområdet har udviklet sig hastigt, siden Juncker-Kommissionen trådte til i 2014. For godt et år siden så vi kulminationen med lanceringen af EU's Permanent Strukturerede Samarbejde (Pesco).
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Pesco og Danmark
Pesco giver de EU-lande, der vil og kan, mulighed for i fællesskab blandt andet at udvikle kapaciteter.
Det kunne for eksempel være europæiske kampfly, som passer til vores behov i Europa. Igennem Pesco ville danske soldater også have mulighed for at træne endnu tættere med vores dygtige, europæiske kolleger.
Der er ingen tvivl om, at den danske forsvarsindustri har meget at vinde ved at indgå i et tættere europæisk samarbejde.
Kristian Ersbøll
Formand for Politisk Udvalg, Europabevægelsen
En anden vigtig prioritet i Pesco-samarbejdet er bekæmpelse af cyberkriminalitet. En dagsorden, som ni af ti europæere mener bør være én af EU's vigtigste.
Sagt med andre ord: Pesco ville give Danmark mulighed for at gøre ting bedre, billigere og mere sikkert. Uheldigvis står Danmark sammen med Storbritannien og Malta uden for samarbejdet. Det er en skam.
Der er ingen tvivl om, at den danske forsvarsindustri har meget at vinde ved at indgå i et tættere, europæisk samarbejde. For selvom vi også sælger til amerikanerne, så sender vi stadig rigtig mange milliarder over Atlanten.
Det vil være en klar fordel for de danske skatteydere, hvis jobskabelse og vækst kunne ske i Europa.
Vigtigheden af saglig, politisk dialog
De fleste EU-entusiaster, mig selv indbefattet, har formentlig forsøgt at fortrænge afstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015. Faktum er dog, at afstemningen var et uskønt kapitel i dansk EU-historie. Resultatet viser med al tydelighed, at det straffes hårdt, når den saglige, politiske dialog udebliver forud for, at vi danskere skal i stemmeboksen.
Og hvad er saglig, politisk dialog så for en størrelse? Jo, det er rugbrødsarbejde. Den slags rugbrødsarbejde, som kræver, at politikerne tør tale om EU og ikke mindst om fordelene ved EU, som står klart for langt de fleste på Christiansborg.
I dette tilfælde fordelene ved selv at producere sine forsvarskapaciter – efter egne behov. Fordelene ved at have soldater, som er trænet bedst muligt. Fordelene ved at skabe job i Danmark. Og fordelene ved at sikre størst mulig sikkerhed for befolkningen.
Så nu har vi for første gang i lang tid fået et længe ventet indblik i, hvad forsvarsforbeholdet betyder for Danmark. Så lad os tale om alle fordelene ved at droppe forsvarsforbeholdet, før vi taler om en ny dato for afstemning.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Forsvarschef aflyste seminar for ikke at påvirke valgkamp: ”Et mærkeligt signal”
- Her er de vigtigste opgaver for Danmarks næste beredskabsminister
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
















