ArbejdsmarkedEuropas ledere affyrer startskuddet til en kæmpe militær satsning
BRUXELLES: Truet af Putins Rusland og presset af Trumps USA har Europas ledere skåret igennem deres uenigheder og godkendt en historisk plan om milliardinvesteringer i europæisk forsvar.
”Vi står i et øjeblik, hvor alt kan ændre sig. Og jeg tror på, at det vil ændre sig nu,” sagde Polens regeringsleder, Donald Tusk, da lederne på et krisetopmøde torsdag aften blev enige om fortsat at støtte Ukraine og satse stort på oprustning.
I en tid, hvor der ikke er så mange gode nyheder, er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi kan mødes i vores Europa og træffe beslutninger af vidtrækkende karakter
Mette Frederiksen (S)
Statsminister
Topmødet kom kort efter, at Frankrigs præsident foreslog strategiske drøftelser om at udbrede det franske atomvåbenforsvar til resten af Europa. Den åbning efterlyser Tyskland, og den bliver også modtaget positivt af Polen.
”Jeg har hørt om Frankrigs villighed til at dele sin atommagt med europæiske partnere. Det er et forslag, vi alvorligt må overveje. Detaljerne skal udvikles, men Frankrigs vilje til dette er meget væsentlig,” sagde Donald Tusk.
Statsminister Mette Frederiksen (S) blev også spurgt om det franske forslag og svarede, at hun ”ingenting afviser” på forhånd.
Atomvåben var dog ikke på den formelle dagsorden for topmødet torsdag, der koncentrerede sig om en kraftig satsning på konventionelle våben i Europa.
Frederiksen bebuder massiv oprustning
De europæiske ledere gav grønt lys til en ambitiøs forsvarsplan fra EU-Kommissionen, der foreslår at investere tusindvis af milliarder kroner i militær.
”I en tid, hvor der ikke er så mange gode nyheder, er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi kan mødes i vores Europa og træffe beslutninger af vidtrækkende karakter. Essensen af det, der er aftalt i dag, er en ramme for en massiv oprustning af europæisk forsvar,” sagde Mette Frederiksen.
På et tidspunkt, hvor regeringen i Washington er ved at rive tæppet væk under Nato og det transatlantiske forhold, sætter de 27 medlemslandes ledere nu gang i store nationale og fælles investeringer for at kunne forsvare Europa selv.
Ruslands krig mod Ukraine og ”konsekvenserne for europæisk og global sikkerhed” får nu EU til at ”accelerere mobiliseringen af nødvendige instrumenter og finansiering for at forstærke sikkerheden for Den Europæiske Union og beskyttelsen af vores borgere,” som der står i konklusionerne fra topmødet.
Selv kritiske medlemslande som Ungarn og Slovakiet gik til sidst med til at vedtage Europas nye forsvarsplan.
Ungarn står uden for Ukraine-erklæring
Den ungarske leder, Viktor Orbán, nægtede til gengæld at være med i en anden erklæring om fortsat støtte til Ukraine. Men den del blev så bare vedtaget af alle de 26 andre medlemslande, der lover at blive ved med at understøtte ukrainernes kamp for overlevelse.
Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har foreslået de europæiske ledere en plan for oprustning ved navn ’REARM Europe’. Hun siger, at planen potentielt kan frigive op mod 800 mia. euro (knap 6.000 mia.kr) over de næste fire år.
De vigtigste elementer er:
- Et nyt forsvars-instrument eller en slags oprustningsbank med et loft på 150 mia. euro (cirka 1.150 mia.kr), hvor medlemslande kan låne penge til at investere i militært udstyr som f.eks. luftforsvar, artilleri, droner eller ammunition. Pengene fås til lav rente, fordi EU låner dem med fælles garanti.
- En national kattelem i EU’s strikse budgetregler. Forøgelse af forsvarsudgifter med yderligere op til 1,5 pct. af et lands bnp kan blive midlertidigt fritaget fra reglerne om maksimal gæld og offentligt underskud. Kommissionen vurderer, at denne lempelse over fire år kan frigive op til 650 mia. euro (cirka 4.850 mia.kr) i nationale investeringer.
- Justering af EU-støtte. Kommissionen foreslår, at medlemslande kan justere anvendelsen af milliarder fra Samhørighedsfonden (til infrastruktur og miljø i mindre velstående medlemslande), så penge i stedet går til forsvar.
I erklæringen om Ukraine advarer lederne fra alle andre EU-lande end Ungarn både Vladimir Putin og Donald Trump om, at det ikke nytter noget for USA og Rusland at forhandle hen over hovedet på alle andre:
”Der kan ikke være nogen forhandlinger om Ukraine uden Ukraine; der kan ikke være nogen forhandlinger med betydning for Europas sikkerhed uden Europas deltagelse,” lyder teksten.
I løbet af det ekstraordinære topmøde fik de europæiske ledere besøg af Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som i sidste uge blev overfuset af Trump og vicepræsident J.D. Vance i Det Hvide Hus. Zelenskyj var meget taknemmelig for EU’s støtte.
”I hele denne periode og i sidste uge blev I hos os,” sagde han:
”I sender et stærkt signal til det ukrainske folk, til ukrainske krigere, civile, til vores familier, og det er dejligt, at vi ikke er alene. Vi ved det, og vi føler det,” sagde den ukrainske leder.
Tyskland lukker op for sluserne
Kort før topmødet i Bruxelles havde Tysklands konservative og socialdemokratiske partier indgået en indledende koalitionsaftale om en kommende regering, der lægger op til massive tyske investeringer i forsvar og infrastruktur.
Den afgående kansler, Olaf Scholz, mødte op i Bruxelles med løfter om meget store ambitioner hos den nye regering i Europas rigeste land.
Europa er det stærkeste økonomiske område i verden med sine egne muligheder
Olaf Scholz
Tysklands afgående kansler
”Europa er det stærkeste økonomiske område i verden med sine egne muligheder,” sagde Scholz. Hans parti SPD bliver også en del af den nye regering under ledelse af CDU’s formand, Friedrich Merz.
Merz har annonceret en enorm investeringspakke for Tysklands infrastruktur på 500 milliarder euro. Samtidig lægges der op til, at de fleste forsvarsudgifter bliver undtaget fra den gældsbremse i den tyske forfatning, som i mange år har dikteret landets sparepolitik.
Efter torsdagens EU-topmøde er der nu banet vej for en tilsvarende lempelse af de europæiske budgetregler om gæld og underskud, som vil give en midlertidig undtagelse til investeringer i forsvar for medlemslandene.
Brud med årtiers sparepolitik
I en helt uhørt kovending i forhold til de seneste mange års sparepolitik er det nu pludselig Tyskland, der presser på for en endnu større reform af euroreglerne i den såkaldte Vækst- og Stabilitetspagt. Den kommende regering i Berlin lægger op til en permanent reform af budgetreglerne, når det gælder militære udgifter.
”Vi skal sikre, at vi er i stand til at bruge nok på forsvar på lang sigt. Det er godt, at Kommissionen nu fremsætter forslag, som vil hjælpe i de næste et eller to år. Men vi har brug for en langsigtet tilpasning af regelsættet, så medlemsstaterne selv kan få råderum til deres langsigtede investeringer i forsvar og sikkerhed,” sagde Olaf Scholz under topmødet.
Topmødets konklusioner opfordrer EU-Kommissionen til at fremlægge et konkret forslag om lempelse af budgetreglerne til de europæiske finansministre, som ”straks” bør tage beslutning om det.
De europæiske stats- og regeringsledere beder også om hurtige, konkrete forslag til gennemførelse af to andre hovedelementer i den oprustningsplan, som kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde tidligere på ugen.
Milliardlån på vej til forsvar
Det ene drejer sig om retningslinjer for omrokering af eksisterende strukturfondsmidler, så de kan bruges til forsvar, hvis medlemslande ønsker det. Det andet er skabelsen af et helt nyt finansieringsinstrument, en slags EU-oprustningsbank, med op til 1.150 mia.kr. i billige lån til militære indkøb af for eksempel luftforsvar, artilleri, missiler, ammunition eller dronesystemer.
Den nye lånefacilitet skal behandles og vedtages ”hurtigst muligt” af de europæiske finansministre. Ifølge EU-diplomater er håbet, at de nye budgetregler og lånemuligheder kan være på plads allerede inden det næste topmøde om to uger.
Målet er ifølge Kommissionens handlingsplan at frigive op til 6.000 milliarder kroner i nye forsvarsinvesteringer over de næste fire år, fordelt på både nationalt og fælleseuropæisk niveau.
Norge fordobler støtte til Ukraine
De store satsninger fra Tyskland og EU bliver fulgt af øgede ambitioner i Storbritannien og Norge. Det norske Storting vedtog således også torsdag en ny pakke, der mere end fordobler Norges støtte til Ukraine i år: Fra godt 22 mia.kr. til omkring 54 mia.kr.
Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, modtog under EU-topmødet nyheden i en besked fra sin norske statsministerkollega, Jonas Gahr Støre.
”Europa skal være mere uafhængigt i sit forsvar. Jeg fik en hilsen, der beskrev den enstemmige norske beslutning, som passer meget godt ind i alt det her. Det vil sige, at det ikke kun er europæiske EU-lande, der gør ting, men også ikke-EU-lande,” sagde Kristersson.
Artiklen var skrevet af
charlotta@altinget.se
Omtalte personer
Navnenyt
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
