Mathias Lysholm Faaborg
Carsten Grønning
Liselotte LyngsøFolkemødet vælger ny bestyrelsesformand

Efter Foreningen Folkemødet mistede sin formand i juni, behøver organisationen bag den bornholmske folkefest ikke længere at spejde efter en bestyrelsesformand.
Mathias Faaborg, formand for det Danske Spejderkorps, bliver Folkemødets nye bestyrelsesformand.
Det står klart efter en ekstraordinær generalforsamling onsdag, fremgår det af en pressemeddelelse.
"Vi har haft nogle super gode debatter på vores workshop, som alle peger på en entydig
opbakning til bestyrelsen. Vi ser frem til endnu et fedt folkemøde i Allinge i 2025”, siger
Mathias Faaborg.
På generalforsamlingen blev Carsten Grønning, som er formand i Bornholms Idræts- og Kulturcenter, valgt som næstformand. Og fire nye ansigter skal fremover sidde i foreningens bestyrelse.
Det gælder Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og stifter af Future Navigator, Tine Aurvig-Huggenberger, forhenværende næstformand i LO og Charlotte Thomassen, formand for DGI.
Desuden er Emil Greve, sekretariatschef i tilsynet med efterretningstjenesterne, indtrådt i bestyrelsen.
En af den nye bestyrelses allerførste opgaver bliver at ansætte en ny direktør, efter Peter Christiansen stoppede på posten i august.
Det oplyser den nyvalgte formand til TV 2 Bornholm.
Medarbejderflugt
Det skete efter et omfattende forløb med flere måneders uro i foreningen.
I august tog folkemødet afsked med Peter Christiansen, men direktøren var blot det seneste skud på stammen af medarbejdere, der op til og efter årets folkemøde forlod foreningen.
Flere souschefer, næstformanden og pressechefen fratrådte deres stillinger, nogle af dem med henvisning til netop Peter Christiansens ledelsesstil.
Og efter et gennemført folkemøde, trak daværende bestyrelsesformand, Vibe Klarup, sig i juni.
Det var en post, hun havde bestredet i fire år.
Efter Vibe Klarups exit konstituerede bestyrelsen sig med et delt formandskab mellem de to hidtidige næstformænd, Søs Marie Serup og Carsten Grønning.
Sidstnævnte blev onsdag valgt som næstformand.
Søs Marie Serup meldte tilbage i august ud, at hun ikke genopstillede til bestyrelsen ved generalforsamlingen. Hun forbliver dog i foreningen.
Uroen i Foreningen Folkemødet skyldes ikke udelukkende interne uenigheder.
I forbindelse med sommerens folkemøde udsendte foreningen et omdiskuteret brev, hvor den opfordrede arrangører til at overveje at invitere demonstranter og aktivister med op på scenen, hvis de afbrød debatten.
Dén opfordring faldt flere danske politikere, meningsdannere og folkemødedeltagere for brystet.
Omtalte personer

Mathias Lysholm Faaborg
Formand, Folkemødet, Det Danske Spejderkorps og Foreningsservice

Carsten Grønning
Formand, Bornholms Idræts- og Kulturcenter, næstformand, Foreningen Folkemødet, leder og tidligere ejer, Nordbornholms Røgeri

Liselotte Lyngsø
Stifter, Future Navigator, fremtidsforsker og foredragsholder
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Christian Friis Bach til veteran: Dit angreb på mig er hverken rimeligt eller rigtigt
- Forsvarschef aflyste seminar for ikke at påvirke valgkamp: ”Et mærkeligt signal”
- Her er de vigtigste opgaver for Danmarks næste beredskabsminister
- Tidligere chef i Rigspolitiet om kontroversiel virksomhed: "I politiet er der ikke blind tillid til nogen leverandør"


















