Forsvarsanalytiker: De mange milliarder til forsvar i Arktis har endnu ikke beroliget Trump

Først kom Arktis Delaftale ét på 14,6 milliarder kroner i januar 2025 med finansiering af tre nye arktiske skibe, yderligere to langtrækkende droner til at supplere de to, som var besluttet tidligere, etablering af satellitkapacitet og jordbaserede sensorer samt øget optag på Arktisk basisuddannelse.

Senere på sommeren kom så beslutningen om, at de fire arktiske droner af typen MQ-9B Sea Guardian skulle anskaffes igennem Natos fælles indkøbsorganisation (NSPA) med levering i 2028 og 2029. 

Milliarder beroliger ikke Trump

I oktober var det Arktis Delaftale to til 27,4 milliarder kroner. Her blev det blandt andet besluttet at etablere et nyt militært hovedkvarter for Arktisk Kommando og øge tilstedeværelsen med Forsvarets enheder i det arktiske område. Desuden blev det besluttet at styrke den maritime opgaveløsning med yderligere to arktiske skibe.

Det betyder, at der i alt bygges fem nye skibe til afløsning for de eksisterende inspektionsskibe af Thetis-klassen.

På infrastruktursiden etableres et nyt søkabel til Grønland, og der etableres en ny kajplads til Forsvarets skibe i Nuuk ligesom faciliteterne på Kangerlussuaq lufthavn forbedres – blandt andet med hangarfaciliteter til Forsvarets F-35 kampfly.  

I juni 2026 kommer det til at være ti år siden, at sikkerheden i og omkring Grønland samt Arktis og Nordatlanten for alvor kom i politisk fokus.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

Men selv nok så mange beslutninger med milliarder af kroner til militære og civile kapaciteter, som først får effekt om cirka tre-fem år, beroliger ikke præsident Trump og vicepræsident J.D. Vance.

De har flere gange udtalt, at Danmark har negligeret forsvarsopgaven og sikkerheden i og omkring Grønland. Så Forsvaret måtte i al hast i foråret sende fly, skibe og landstyrker til Grønland for at vise, at Danmark skam tager sikkerheden og forsvaret af Grønland alvorligt.  

Evnen og viljen til at forsvare Grønland

I 2025 var derfor rekordhøj militær tilstedeværelse hen over både forår og efterår. Forsvarets kampfly, helikoptere, støttefly, fregatter samt landstyrker har alle været på øvelser i Grønland i sommerhalvåret.

Desuden har der været deltagelse af Tyskland og Frankrig. Alt sammen med det formål at vise USA, at Danmark og europæiske Nato-allierede har både evnen og viljen til at forsvare Grønland.  

Men også adskillige andre af de forsvarspolitiske beslutninger i 2025 har direkte eller indirekte betydning for forsvar og sikkerhed i både Grønland og Færøerne.

Beslutningen om deltagelse i Nato Multi-Role Tanker Transport (MRTT) projektet med anskaffelse af to kombinerede tankfly/transportfly betyder, at Danmark får muligheden for lufttankning af kampfly til, fra samt omkring det arktiske område.

Dette blev afprøvet flere gange under deployering af F-16 til Grønland – både i juni og september – blandt andet med Nato MRTT-fly.

Desuden betyder anskaffelse af yderligere 16 F-35 kampfly, at Danmark får en væsentlig mere robust kampflystruktur, hvor der er mulighed for periodevis deployering til Grønland uden at udtynde den hjemlige kampflykapacitet i en sikkerhedspolitisk kritisk tid.  

Årets sidste beslutning var kontraktindgåelsen med Lockheed Marin om anskaffelse af tre avancerede langtrækkende overvågningsradarer til Bornholm, Skagen og Færøerne.

Sidstnævnte vil lukke det overvågningshul omkring Færøerne, som har eksisteret, siden Danmark nedtog radaren på Sornfelli i 2007.

Desuden indeholder kontrakten en option på endnu en radar, som det er hensigten (jævnfør Arktisk Delaftale to) at placere på den grønlandske østkyst, således at “radarhullet” fra Grønland over mod Island også kan lukkes en gang i fremtiden. 

I juni 2026 kommer det til at være ti år siden, at sikkerheden i og omkring Grønland samt Arktis og Nordatlanten for alvor kom i politisk fokus efter udgivelsen af Forsvarsministeriets Arktisanalyse.

Det tog adskillige år, inden denne analyse langsomt begyndte at udmønte sig i politiske beslutninger om styrkelse af forsvaret af de nordlige dele af rigsfællesskabet.

Først da præsident Donald Trump indtog præsidentembedet i USA, kom der for alvor gang i de politiske og militære beslutninger.

2026 vil vise, om det er nok til at berolige den amerikanske præsident.