Forsvarsanalytiker: Vi er trådt ind i 2026. Her er de ubesvarede forsvarspolitiske spørgsmål

Og kommer der mange nye politikere i forligskredsen, skal der anvendes ekstra tid på at få hele kredsen op på et fælles vidensniveau. 

For dansk forsvar kan det betyde, at de politiske beslutningsprocesser sættes i stå i måske tre måneder. Det bliver især kritisk for Søværnet, hvor der mangler at blive taget rigtig mange politiske beslutninger om bygning af nye skibe.

De eneste politiske beslutninger, som er taget på det maritime område i 2025, er bygning af miljøskibe, nye fartøjer til Marinehjemmeværnet samt afprøvning af maritime droner. 

Spørgsmålstegn ved nye skibe

I slutningen af 2025 var der kraftig kritik af regeringen, fordi der endnu ikke er indgået kontrakt om bygningen af de fem nye arktiske patruljeskibe, som blev besluttet i de to arktiske delaftaler.

Disse skibe skal erstatte de fire nuværende inspektionsskibe af Thetis-klassen. Skibe, som nu har cirka 35 års tjeneste bag sig og hurtigt nærmer sig sidste holdbarhedsdato. 

Derfor melder en række væsentlige spørgsmål sig: Hvordan skal de nye patruljeskibe udrustes? Bliver det med flere våbensystemer og evnen til at spore og bekæmpe u-både? Hvor skal skibene bygges?

Samt vigtigst – hvornår kan disse skibe indsættes operativt omkring Grønland, Færøerne og i Nordatlanten?

Spørgsmålet er, hvorfor vi ikke anskaffer u-både?

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker ved Forsvarsanalyse.dk og Nordicdefenceanalysis.com

Forsvarsforligskredsen har også drøftet anskaffelse af nye fregatter, efter at forsvarschefen tidligt i 2025 anbefalede, at de nuværende fregatter af Iver Huitfeldt-klassen ikke skal levetidsforlænges.

Her har de politiske diskussioner næsten udelukkende centreret sig om, hvor skibene skal bygges. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har flere gange udtalt, at han ikke mener, at Danmark kan løfte opgaven alene. Der er produktionslinjer med fregatter i flere af vore nabolande, blandt andet Storbritannien, Frankrig og Tyskland. 

Men det helt afgørende spørgsmål er, hvilke opgaver disse fregatter skal løse. Skal det være anti-ubådskrigsførelse i Nordatlanten, luftforsvar i dansk nærområde og Østersøen eller noget tredje? Igen savnes der en forsvarsstrategi samt en langtidsplan, som kan anvendes som pejlemærke.

Et andet spørgsmål er tidsperspektivet. Haster det at få anskaffet nye fregatter, bør man nok kigge på en eksisterende operativ fregattype som det franske FDI, som pt. leveres til både den franske og græske flåde.  

Kigger vi mod luftrummet, blev der i Arktis Delaftale ét og to besluttet at anskaffe fire MQ-9B SeaGuardian overvågningsdroner – primært til brug omkring Grønland.

Dronerne anskaffes via Nato's fælles indkøbsorganisation NSPA og planlægges indfaset i 2028-29. Men hvordan skal disse droner udrustes? Ud over overvågning og signalindhentning kan de for eksempel udrustes til anti-ubådskrigsførelse.

Men på dette område har Danmark lige fået amerikansk tilladelse til at anskaffe tre P-8 Poseidon maritime overvågningsfly, som er udstyret med sonarbøjer og tillige kan udrustes med torpedoer og sømålsmissiler. 

Der er adskillige Nato-lande, som også anskaffer MQ-9B og Poseidon. Hvem skal vi samarbejde med – operativt og logistisk? Hvilke våben skal der anskaffes? Og hvad med kommunikationsinfrastrukturen i samt omkring Grønland? Især dronerne kræver meget stor satellitkommunikationskapacitet.

Men også Poseidon får behov for at kunne aflevere og modtage data til Forsvarets skibe samt til Arktisk Kommando og Forsvarets Operationscenter. Disse spørgsmål hænger ubesvarede i luften og kan nemt give anledning til en række ministerspørgsmål i forsvarsudvalget. 

Vi har brug for en debat om u-både

Når det nu åbenbart er politisk besluttet, at u-bådsbekæmpelse i farvandet mellem Grønland, Island og Storbritannien (det såkaldte GIUK Gap) er en af dansk forsvars allervigtigste opgaver, så kommer spørgsmålet, hvorfor vi ikke anskaffer u-både?

U-både er fremragende til at operere skjult og har en stor afskrækkende effekt, idet en modstander aldrig ved, hvor de er, eller om de er i det påtænkte operationsområde.

Samtidig skaber USA's ageren omkring Grønland endnu en gang tvivl om USA's rolle i Nato.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker ved Forsvarsanalyse.dk og Nordicdefenceanalysis.com

Men i Danmark må vi slet ikke diskutere u-både. Den eneste forsvarspolitiker, som konstant har forsøgt at få debatteret u-både, er den nuværende formand for Folketingets forsvarsudvalg, den konservative Rasmus Jarlov. Men han har meddelt, at han ikke stiller op til det kommende folketingsvalg.

Så meget tyder desværre på, at vi i Danmark aldrig får en kvalificeret debat om, hvorfor vi som dem eneste nordeuropæiske maritime nation ikke vil have u-både. 

En mulig løsning på Grønlandskrisen

Her i årets første dage er Grønland igen kommet i fokus ved den amerikanske regerings udmeldinger om, at de vil have indlemmet Grønland i USA – og ikke udelukker anvendelse af militære magtmidler.

Skulle dette ske, vil forsvarsopgaverne i, over samt omkring Grønland naturligvis overgå til det amerikanske forsvar, og Danmark vil kunne aflyse de mange forsvarsanskaffelser til det arktiske område.

I skrivende stund støttes Danmark af alle de store europæiske Nato-lande, og en mulig løsning på den gordiske knude kunne være en langt kraftigere inddragelse af Nato-styrker til overvågning, suverænitetshævdelse samt afskrækkelse omkring Grønland.

Selv om der blev taget rigtig mange forsvarspolitiske beslutninger i 2025, så venter der mange store beslutninger i 2026. Statsministeren har beordret: Køb, køb, køb!

Men militært materiel kræver veluddannede og erfarne soldater. Det er pt. forsvarsopbygningens største akilleshæl. Attraktive løn og arbejdsvilkår er også et politisk spørgsmål, som kan ramme forsvarspolitikerne og dermed også folketingsvalgkampen.

Samtidig skaber USA's ageren omkring Grønland endnu en gang tvivl om USA's rolle i Nato og dermed også stor usikkerhed om de sikkerhedspolitiske rammebetingelser for den danske forsvarsopbygning.

Forsvars- og sikkerhedspolitik er derfor lige fra de første dage i 2026 et helt centralt emne for de danske politikere. Politikområdet kan derfor ikke undgå at sætte sit præg på den kommende folketingsvalgkamp.