Forsvarsattaché: Polen er en militær magtfaktor i Europa under opbygning

Begge sider af det politiske spektrum køber ind på denne trussel, hvorfor både den forrige PiS regering samt den nye regering ledet af Donald Tusk løbende har øget forsvarsbudgettet.

Det er her værd at bemærke, at de højere forsvarsudgifter bakkes op af et klart flertal i den polske befolkning.

Oprustning for milliarder

Polen planlægger at bruge 4,7 procent af deres BNP på forsvarsudgifter i 2025, svarende til cirka 186,5 milliarder polske zloty (324 milliarder danske kroner). Det betyder, at Polen i 2025 vil have det største forsvarsbudget i landets historie.

Polen har gentagende gange advokeret for, at Natos mål om at anvende to procent af BNP skal løftes til tre procent.

Tom Elvius-Brisson
Oberst og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Warszawa

Forsvarsbudgettet i Polen finansieres dels fra statsbudgettet, dels en særlig fond, der er oprettet med henblik på at understøtte moderniseringen af det polske forsvar. Fonden er benævnt Armed Forces Support Fund (ASFS).

I 2025 forventes statsbudgettet at finansiere forsvarsudgifter på 124 milliarder polske zloty (215 milliarder danske kroner). Det svarer til cirka 3,1 procent af BNP.

Dermed overholdes den gældende lovgivning, eftersom vedtagelsen af Homeland Defence Act i 2020 medførte et bindende krav om mindst at anvende tre procent af BNP på forsvar fra statsbudgettet.

Polen har gentagende gange advokeret for, at Natos mål om at anvende to procent af BNP skal løftes til tre procent.

Modernisering og materielindkøb

Polen ønsker i 2025 at allokere cirka 62 procent af deres samlede forsvarsudgifter til indkøb af materiel. Dette sker som en del af det polske forsvars store moderniseringsprojekt, hvor der indkøbes store mængder nyt materiel til alle værn.

Iblandt de større projekter er blandt andet anskaffelsen af Apache helikoptere, HIMARS systemer, infanterikøretøjer, F-35, Patriot systemer, kampvogne og Fregatter.

Målsætningen for moderniseringen af det polske forsvar er at nå 300.000 soldater i 2030.

Tom Elvius-Brisson
Oberst og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Warszawa

Den massive modernisering af det polske forsvar og de mange nye materielindkøb bliver en stor opgave. Her skal blot helt overordnet nævnes en del af disse opgaver:

Justering og udvikling af nye doktriner, opbygning af nye enheder, etablering af vedligeholdelsesstrukturer, rekruttering og fastholdelse – alt sammen opgaver som Danmark også står over for i den kommende tid. Dertil kommer, at moderniseringen skal implementeres samtidig med at man fastholder en troværdig afskrækkelse.

Når man anskuer Polens materielindkøb udefra, kan det godt ligne noget, som går hen og bliver en logistisk udfordring, idet der indkøbes eksempelvis kampvogne fra forskellige leverandører.

Helt overordnet virker det som om, at et af de styrende valgkriterier i forbindelse med anskaffelse af materiel har været – leveringstid. Hellere få leveret noget hurtigt, som lever op til 80 procent af de ønskede krav, end at få leveret det "ønskede" om tre til fem år. Leveringsplaner og det præcise antal er ikke offentliggjort.

EU's gældsloft spænder ben

Der er som tidligere anført udmeldt nogle meget store nyanskaffelser – eksempelvis 486 HIMARS systems, 1.000 infanterikøretøjer og 96 Apache helikoptere.

Det bliver spændende at følge disse store anskaffelser – lige som det bliver spændende at følge den operative implementering.

Ovenstående indkøb er stadig ikke sikret i forhold til, om det vil lykkedes Armed Forces Support Fund at låne de midler, der er indskrevet i budgettet for 2025 og derved, om budgettet vil holde.

En fremskrivning af fondens finansielle situation viser, at den forventeligt vil stå med en gæld på 115 milliarder polske zloty (cirka 200 milliarder danske kroner) i slut 2025 og gælden vil forventeligt stige yderligere de kommende år og vil i 2028 være på 282,4 milliarder polske zloty (495 milliarder danske kroner). Der er på nuværende tidspunkt ikke en tilbagebetalingsplan.

Polen står med de samme udfordringer som mange andre europæiske lande.

Tom Elvius-Brisson
Oberst og forsvarsattaché ved den danske ambassade i Warszawa

Den store gæld til forsvarsudgifter betyder, at Polen kommer i problemer med EU's gældsloftsregler, som Polen vil komme til at overtræde.

Her arbejdes der fra polsk side fortsat på at forsvarsudgifter ikke tælles som gæld i forbindelse med EU's gældsloft – selv om det indledningsvist er blevet afvist.

Polens argument er, at Polens forsvar beskytter hele Europa.

EU's største forsvar

Målsætningen for moderniseringen af det polske forsvar er at nå 300.000 soldater i 2030. Allerede i dag har Polen cirka 220.000 soldater og er dermed det største forsvar i EU og det tredje største i Nato målt på antallet af soldater. For Hærens vedkommende skal soldaterne og alt det nye materiel munde ud i fem divisioner.

Polen står dog med de samme udfordringer som mange andre europæiske lande – lav arbejdsløshed og stigende lønninger i den private sektor.

Indtil videre er rekrutteringen dog forløbet bedre end forventet (de er foran planen), hvilket kan tilskrives en lønstigning på op mod 20 procent det seneste år (der var et udtalt lønefterslæb), således at en soldats løn nu ligger over gennemsnitslønnen i Polen.

Dertil kommer, at mange polakker på grund af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation kan se et klart formål med at være en del af hæren.

Igen bliver det interessant at følge, om Polen kan fastholde og rekruttere det planlagte antal soldater – hvis ikke, kommer der til at holde en mængde materiel, som der ikke er mandskab til at betjene.