Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Ø. Breitenbauch
Anders Eldrup
Christina Egelund

Forsvarsekspert tiltræder Innovationsfondens bestyrelse

Foto: Pressefoto
28. juni 2024 kl. 11.23

Det er en sand ekspert på forsvarsområdet, som nu kan sætte sig i Innovationsfondens bestyrelseslokale.

Det er nemlig Henrik Breitenbauch, der i fremtiden skal være med til at fremme innovation, forskning og teknologiudvikling i Danmark.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet på Linkedin.

"Jeg er glad for at udpege Henrik Østergaard Breitenbauch som nyt bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden. Han har et dybdegående indblik i forsvarsområdet, teknologikonkurrence og sammenhængen mellem innovation og industripolitik," udtaler uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Breitenbauch er internationalt anerkendt ekspert inden for sikkerheds- og forsvarspolitik. Han har i den funktion blandt andet været tilknyttet Center for Militære Studier på KU, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og er i dag dekan ved Forsvarsakademiet.

Herudover er var han med til at stifte magasinet Ræson i 2002.

"Som samfund står vi overfor en række komplekse, langsigtede udfordringer som systematisk, brugbar forskning og innovation kan hjælpe med at løse. Innovationsfonden spiller en væsentlig rolle i den proces – og jeg ser frem til også her at bringe min faglighed i spil for Danmark," skriver Henrik Breitenbauch.

Foruden det nye bestyrelsesmedlem har uddannelses- og forskningsministeren genudpeget formand Anders Eldrup samt bestyrelsesmedlemmerne Charlotte Rønhof og Peter Holme Jensen for endnu en beskikkelsesperiode, som varer tre år.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026