Georgien-iagttager: Regeringspartiet slår søm i demokratiets ligkiste. Vestlige sanktioner skal implementeres hurtigt

Det er ikke første gang, at oppositionen beskylder regeringen for valgsnyd.

Georgiens Drøm vandt det omdiskuterede parlamentsvalg i oktober sidste år, hvor flere internationale valgobservatører rapporterede om intimidering af vælgere, gennemsigtige valgsedler og mere til.

Den pro-vestlige præsident, Salomé Zourabichvili, sagde dengang, at resultatet var "forfalsket, og at Georgien var blevet offer for en russisk specialoperation".

Oppositionen har valgt ikke at anerkende Georgiens Drøms regering og har dagligt demonstreret i Tbilisi, siden regeringspartiet stoppede EU-integrationen 28. november 2024.   

Registrering af særlige virksomheder og personer

Georgiens Drøm har implementeret en lang række nye love, der alle indskrænker demokratiet i Georgien.

Den mest centrale af de nye love er FremmedAgents-Registreringsloven, der er en overbygning på den famøse "russiske lov" fra 2024.

Loven skal ifølge Georgiens Drøm beskytte landet mod udenlandsk indflydelse og skabe gennemsigtighed for, hvornår en organisation eller privatperson er styret af en fremmed magt.

I praksis har den haft store konsekvenser for civilsamfundet i Georgien.  

Loven pålægger organisationer og personer, der modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet at registrere som "agenter for en fremmed magt" og fremlægge deres finansielle aktiviteter.

Hvis en organisation eller privatperson ikke indordner sig efter loven, kan det medføre bøder og fængselsstraffe på op til fem år.  

Hvis intet foretages, vil de demokratiske institutioner i Georgien fortsat svækkes.

Kevin Knudsen
Kandidat i international sikkerhed og folkeret

Titlen "fremmedagent" er i Georgien, og i mange tidligere sovjetstater, et nedsættende udtryk, der associeres med spion eller forræder.

Mange organisationer – og særligt oppositionen – ønsker ikke at blive set som agenter for en fremmedmagt, når de i samarbejde med EU og vestlige ambassader har modtaget finansiel støtte til at fremme demokratiet i Georgien.  

Dette har ført til flere sammenstød i landet, hvortil den britiske ambassade i juni 2025 blev beskyldt for at finansiere propaganda og ekstremisme i Georgien, mens den hollandske ambassade 16. september blev beskyldt for at samarbejde med Elene Khoshtaria, lederen af oppositionspartiet Droa.

Khoshtaria har siddet varetægtsfængslet siden 15. september og er den seneste af seks prominente oppositionsfigurer, der er blevet fængslet i månederne op til kommunalvalget.  

De øvrige blev fængslet for manglende samarbejde med Tsulukiani-kommissionen, der har til opgave at undersøge, hvorvidt tidligere og nuværende politikere underminerer Georgiens nationale interesser.

Kommissionen fremlagde sin rapport i september 2025, hvori den fandt, at samtlige ngo’er og oppositionspartier kollektivt modarbejder Georgiens interesser. Kommissionens fund stemmer overens med regeringspartiets fortælling om oppositionen.   

Fordømmelser er ikke nok  

Det danske udenrigsministerium "fordømte" 11. juli 2025 sammen med 19 andre europæiske lande "på det kraftigste den nylige, politisk motiverede, fængsling og tilbageholdelse af lederne af den georgiske opposition, der tydeligt har til formål at kvæle den politiske opposition".

Men disse fordømmelser har ikke bremset den demokratiske tilbagegang i Georgien.

Ifølge en EU-parlamentsrapport fra juni 2025 har EU ikke reageret tilstrækkeligt på udviklingen i Georgien.

Rapporten opfordrer til, at medlemsstater "indfører personlige sanktioner imod centrale personer i embedsværket og politiske ledere i Georgiens Drøm", da disse personer "er ansvarlige for demokratisk tilbagegang, valgsvindel, menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse af politiske modstandere".

Ungarn og Slovakiet har nedlagt veto mod mulige tiltag for europæiske sanktionspakker imod ledelsen af Georgiens Drøm og det georgiske embedsværk.

Tyskland, Polen, Tjekkiet og de baltiske lande har bilateralt implementeret målrettede sanktioner imod milliardæren Bidzina Ivanisjvili, grundlæggeren af Georgiens Drøm, og andre højtstående embedsmænd, men dette har Danmark valgt ikke at gøre.  

Georgiens Drøm har forberedt sig på at kunne modstå yderligere sanktioner ved at indføre ændringer i skattelovgivningen, der midlertidigt gør det nemmere og mere fordelagtigt at bringe udenlandsk kapital til landet blandt andet gennem fritagelse for importafgifter.  

Bidzina Ivanisjvili er estimeret til en nettoformue på cirka 2,7 milliarder dollars og ejer, ifølge Transparency International Georgia, 20 forskellige virksomheder i udlandet. 

Kapitalen i disse virksomheder vil han nu, ifølge den nye georgiske lov, kunne bringe hjem uden afgift og derved styrke de finansielle indtægtskilder for Georgiens Drøm.  

Det er derfor vigtigt, at vestlige sanktioner hurtigt og effektivt implementeres, hvis de skal have en reel effekt på indtægtskilderne for Georgiens Drøm.

Hvis intet foretages, vil de demokratiske institutioner i Georgien fortsat svækkes, og landet vil bevæge sig tættere på Rusland, og endnu længere væk fra EU- og NATO-integration.