Jeppe Kofod: Dansk sikkerhed hviler på andet end krudt og kugler

Når jeg i denne uge sætter mig foran computeren og mødes virtuelt med mine udenrigsministerkolleger i NATO, står det klart for mig, at opgaven foran os er større og mere kompleks, end den længe har været: Verden i dag er et mere uforudsigeligt og farligere sted end for blot få år siden. Efter årtier med fremgang for demokrati, menneskerettigheder og internationalt forpligtende samarbejde, går det desværre den forkerte vej.

De seneste uger har jeg haft mulighed for at drøfte netop dét med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, både i København, Reykjavik og Kangerlussuaq. Og vi er enige om, at tropper og militært isenkram ikke alene kan garantere klodens – og Danmarks – sikkerhed.

Lad mig tage de historiske briller på: NATO har altid været mere og andet end blot en pulje af militære styrker. Washington-traktaten fra 1949 prydes da også af 12 underskrifter fra stifternes udenrigsministre. De var alle bevidste om, at et nyt stærkt politisk fællesskab baseret på demokratiske værdier i forpligtende samarbejde var vejen frem efter verdenskrigens rædsler. Vores egen socialdemokratiske udenrigsminister Gustav Rasmussen skrev dengang under på, at Danmark fremadrettet ville stå skulder ved skulder med de andre lande i alliancesolidaritet.