Konservativ MF'er: Vi må ikke glemme, at Rusland er vores fjende

Der er nok mange, som har et lidt mærkeligt – ja, måske endda anstrengt – forhold til Rusland. Den enorme europæiske nabo, som man aldrig rigtig ved, hvor man har.

Man bør dog altid huske på én ting: Rusland er grundlæggende vores fjende. En fjende, der nærer en dyb og fundamental mistillid til vesten.

Vi må derfor ikke underkende den fare, som Rusland udgør særligt på kort bane. I kraft af sin størrelse både arealmæssigt og militært kan landet potentielt udgøre en sikkerhedstrussel for de fleste lande.

Arktis må og skal forsvares

Niels Flemming Hansen
Medlem af folketinget for Konservative

Alene det, at Putin er i stand til hurtigt at mobilisere op mod 100.000 tropper, bør få de fleste til at synke en ekstra gang.

Se bare mod Ukraine, som senest har stået ansigt til ansigt med den russiske bjørn. De oplever lige nu på tæt hold, hvor massiv en styrke Rusland kan mønstre.

Det er skræmmende, og det hjælper næppe, at der er tvivl om, hvorvidt EU og Danmark kan mobilisere et kampdygtigt modsvar.

Det interne oprør 
Men selvom Rusland i et kortsigtet perspektiv har både tropperne og en rimelig fornuftig nationaløkonomi, så lurer det interne oprør.

De fleste unge russere læser vestlige nyhedsmedier på internettet, og i takt med at de bliver ældre, vil flere og flere få en verdensforståelse, som ikke begrænser sig til de statslige tv-stationer.

Dertil kommer, at Ruslands eksport i dag hovedsageligt baserer sig på olie og gas, mens store dele af verden er ved at udvikle nye grønne energikilder.

Vil det på lang sigt overflødiggøre Ruslands energieksport? Muligvis. Jeg tvivler i hvert fald på, at de kan omlægge deres økonomi i tide, hvis efterspørgslen på gas falder.

Og det er gode nyheder for os, der synes om demokrati og vestlige værdier. For i et langsigtet perspektiv betyder det, at den russiske magt reduceres, og at Putin må slække på sit faste propagandagreb i befolkningen.

Indtil da skal vi være beredte militært. Når både Rusland og Kina opruster i Arktis, bør vi have NATO på banen, så vi kan stå sammen om at beskytte området. Det nytter ikke noget, at vi lader de to lande boltre sig på tundraen under dække af forskning.

Jo bedre de lærer området at kende, jo svære bliver det for os at forsvare det, når deres forskningsprojekter bliver til militære operationer. Og Arktis må og skal forsvares, hvis vi vil forhindre, at antidemokratiske og fjendtlige (super)magter får ny næring.