Kuno Fencker om ny Arktis-aftale: Ambitionsniveauet er alt for lavt

Den netop indgåede Arktis-aftale er et skridt i den rigtige retning, men den lander alt for sent.
Aftalen har fokus på overvågning og suverænitetshåndhævelse, men Grønlands strategiske betydning og voksende rolle i det arktiske område kræver en langt mere omfattende og visionær tilgang.
Arktis har længe været en lavspændingsregion, men dette billede ændrer sig hurtigt. Ruslands øgede aktivitet i deres arktiske områder og den geopolitiske usikkerhed som følge af Ukraine-krisen og Natos udvidelser påvirker også Grønland. Samtidig åbner klimaforandringerne for nye muligheder, herunder øget skibstrafik gennem Grønlands farvande.
Det betyder, at vi står over for et dobbelt pres: at beskytte vores suverænitet og territorium og samtidig bidrage til at sikre stabilitet i en stadig mere højspændt region.
Forsvarsaftalen mangler ambitioner
Den nuværende aftale omfatter tiltag som nye skibe, droner og styrket overvågning. Dette er gode skridt, men de er utilstrækkelige i forhold til de udfordringer, vi står overfor.
Aftalen mangler fokus på nogle af de mest presserende behov:
Forstærket kapacitet til søs
Vi har brug for mere end de planlagte tre arktiske skibe. Vi skal have fregatter og isbrydere, der kan sikre farvandene proaktivt, især når Grønlands farvande snart bliver en international shippingrute. Desuden skal overvågningen af fiskeri og ubåde styrkes markant.
Grønland skal være en fuldgyldig deltager i forsvarsaftalerne og ikke blot orienteres.
Kuno Fencker
Medlem af Inatsisartut for Siumut
Luftkapacitet og SAR-beredskab
Vi har i dag kun én fuldt funktionsdygtig SAR-helikopter. Dette er uacceptabelt. Der skal være mindst fire SAR-helikoptere stationeret langs kysten, som kan dække både forsvars- og civilbehov. Helikopterne skal også kunne bruges til at styrke Grønlands transportinfrastruktur og hjælpe lokalsamfundene.
Beskyttelse af kritisk infrastruktur
Grønlands kritiske infrastruktur – som lufthavne, havne og kommunikationssystemer – er sårbar og kræver investeringer for at kunne modstå fremtidige trusler. Dette skal prioriteres i næste delaftale.
Udnyttelse af tidligere baser
Tidligere baser som Narsarsuaq, Kangerlussuaq, Kangilinnguit og Kulusuk ligger i dag ubrugt hen, eller kommer til at have en anden funktion, end vi kender i dag.
Disse kunne omdannes til strategiske knudepunkter for både forsvars- og civilaktiviteter og spille en vigtig rolle i at styrke Grønlands samlede kapacitet og infrastruktur.
Grønland som aktiv partner
Grønland skal være en fuldgyldig deltager i forsvarsaftalerne og ikke blot orienteres.
Naalakkersuisut bør have vetoret i spørgsmål, der vedrører Grønlands sikkerhed, og den juridiske struktur i rigsfællesskabet bør opdateres, så Grønland får reel medindflydelse på beslutninger, der berører os.
Behov for højere ambitioner
En forsvarsaftale, der kun fokuserer på små justeringer og marginale investeringer, er ikke tilstrækkelig. Grønland er ikke blot et geopolitisk hotspot – vi er også en nation med voksende krav og behov.
Naalakkersuisut bør have vetoret i spørgsmål, der vedrører Grønlands sikkerhed.
Kuno Fencker
Medlem af Inatsisartut for Siumut
Vi skal have en forsvarspolitik, der både beskytter vores suverænitet og understøtter vores befolkning. Materiel og kapaciteter, der anskaffes til forsvar, skal også gavne den civile del af samfundet.
Det er afgørende, at næste delaftale hæver ambitionsniveauet. Vi har brug for kapaciteter, der kan overvåge og beskytte Grønlands farvande, styrke vores infrastruktur og sikre, at vi kan håndtere fremtidige udfordringer.
Tid til handling
Vi har ikke råd til at være en passiv aktør i en verden, der ændrer sig hurtigt. Grønland skal være en aktiv og ligeværdig partner i rigsfællesskabet – og det skal afspejles i forsvarsaftalerne.
Grønland står over for en historisk mulighed for at styrke sin position og tage ansvar for sin fremtid.
Forsvarsaftalen er et vigtigt redskab til at sikre vores suverænitet og bidrage til regional stabilitet, men den skal have ambitioner, der matcher virkelighedens udfordringer.
Det er tid til at handle – ikke kun for at beskytte Grønlands interesser, men også for at sikre sikkerhed og fred i verden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Seniorforsker: Vi er reelt magtesløse over for den russiske skyggeflåde i Østersøen
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart




















