Lektor: Hvor meget laver redningsberedskabet egentlig? Det har jeg regnet på

Det er muligt at få en tabel på antal indsatser 2016-2023 og antal indsatstimer ("mandetimer") 2018-2023. Tabellen omfatter dog kun indsatser i Danmark – og altså ikke Beredskabsstyrelsens rednings- og nødhjælpsindsatser i udlandet, ligesom uddannelses- og myndighedsaktiviteter selvfølgelig ikke beskrives af en udrykningsstatistik.

Jeg vil gerne dele tallene her som et bidrag til at oplyse debatten op til det kommende beredskabsforlig. Jeg fokuserer lidt på det statslige redningsberedskab, da det er det, der umiddelbart forhandles om i Folketinget.

Grundprincippet for dansk redningsberedskab er, at kommunerne selv skal kunne løse hverdagens hændelser, og at staten kommer til hjælp, når det bliver langvarigt og mandskabskrævende – foruden at stille med forskellige specialkompetencer i hele landet og opretholde et kemisk og nukleart beredskab.

De kommunale redningsberedskaber leverer i gennemsnit den største del af arbejdstimerne.

Laurits Rauer Nielsen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

Derfor er de kommunale redningsberedskaber til stede i hele landet, med flere stationer i hver kommune. Det statslige redningsberedskab har et beredskabscenter i hver region (og to i Region Hovedstaden, henholdsvis Beredskabsstyrelsen Hovedstaden og Bornholm). Det afspejler sig selvfølgelig i, hvor stor en del af opgaverne stat og kommuner hver især løser.

Jeg har både set på antallet af indsatser og indsatstimerne, og det giver forskellige resultater.

Antallet af indsatser

Redningsberedskabet havde i gennemsnit 40.521 indsatser om året i årene 2016-2023. Heraf løste de kommunale redningsberedskaber langt de fleste alene (98,1 procent), mens Beredskabsstyrelsen løste 1,2 procent alene, og 0,7 procent af opgaverne blev løst af kommunalt og statsligt redningsberedskab i forening.

Det er muligt at snævre ind til de reelle indsatser, det vil sige der, hvor der ikke bare er tale om en fejl på en brandmelder eller lignende. Redningsberedskabet løste i gennemsnit 21.160 reelle indsatser i perioden, og eftersom de fleste ikke-reelle indsatser løses af de kommunale redningsberedskaber øges andelen, som Beredskabsstyrelsen løser eller bidrager til, til 3,6 procent i alt.

Opgavefordelingen med hverdagshændelser og assistanceberedskab er meget tydelig, idet Beredskabsstyrelsen har et markant udsving i antal indsatser i covid-19 året 2021, hvor de enten løste – eller bidrog – til 6,5 procent af det reelle antal indsatser.

Antal indsatstimer

Men et er antallet af indsatser. Hvis vi skal se på opgavefordelingen mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab er antallet af arbejdstimer, der leveres i indsats nok en bedre indikator end antallet af indsatser alene.

Staten træder til, når der sker noget ekstraordinært.

Laurits Rauer Nielsen
Lektor, Københavns Professionshøjskole

Der er immervæk forskel på en mindre brand i det fri, som er løst kort efter ankomst, og så de langvarige indsatser i flere landsdele, som for eksempel oktoberstormfloden sidste år afstedkom.

Som nævnt er det meningen, at kommunerne skal kunne klare førstnævnte alene, mens staten skal hjælpe til, når sidstnævnte indtræffer.

Her viser det sig også, at de kommunale redningsberedskaber i gennemsnit leverer den største del af arbejdstimerne, men i 2020 bliver det helt tydeligt, at Beredskabsstyrelsen er der til de ekstraordinære hændelser.

Her er det nemlig Beredskabsstyrelsen, der leverer det største antal arbejdstimer, med en meget markant stigning på mere end fire gange så mange timer som året før. Det er en massiv udvidelse af aktiviteterne, og det er nok rimeligt at antage, at det kun kunne lade sig gøre gennem de omfattende ansættelser af frivillige og hjemsendte værnepligtige, som allerede var uddannet i Beredskabsstyrelsens opgaveløsning før pandemien.

Hvis vi nøjes med at se på de reelle indsatser, stiger Beredskabsstyrelsens andel af opgaverne, men pointen er den samme, nemlig at staten træder til, når der sker noget ekstraordinært.

Timetallene for de kommunale redningsberedskaber er mest stabile i perioden, mens Beredskabsstyrelsens opgaver har meget store udsving.

Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber skal altså kunne løse nogle væsensforskellige opgaver, både når det kommer til indsatstid og geografisk afstand, men også i forhold til udsving i opgavemængden fra år til år – i hvert fald i den periode vi har statistik for her.

Hvem hjælper Beredskabsstyrelsen?

Endelig har jeg set nærmere på, hvem det er, Beredskabsstyrelsen assisterer. Ifølge Beredskabsloven skal Beredskabsstyrelsen assistere de kommunale redningsberedskaber, mens Beredskabsstyrelsen kan aftale at hjælpe andre myndigheder med videre med beredskabsopgaver.

Det afspejler sig også i statistikken, idet Beredskabsstyrelsen har assisteret de kommunale redningsberedskaber med de fleste timer før og efter covid-19 årene, mens andre myndigheder er primær rekvirent i covid-19 årene.

Hvad fortæller tallene os?

Statistikken afspejler, at vi har et redningsberedskab, der tager udgangspunkt i hverdagens hændelser og søger at løse opgaverne så tæt på borgerne som muligt (nærhedsprincippet), men også at staten træder til, når det er nødvendigt.

Beredskabsstyrelsen assisterer ikke alene kommunerne med deres borgernære opgaveløsning, men er også "reserve" for andre statslige og regionale myndigheder.

Sidstnævnte kategori omfatter for eksempel politi, fødevare- og sundhedsmyndigheder.

Behovet for denne "reserve" kan variere meget fra år til år, og er ikke nødvendigvis jævnt geografisk fordelt (der er ikke stormflod samtidig på Vestkysten og i Østersøen), og det er vel egentlig et godt argument for, at staten skal løse opgaven, så ressourcerne kan anvendes fleksibelt i hele landet – og i udlandet, når der er behov.