Europa har brug for en nordisk-baltisk og polsk ledelse

Men selvom det er sandt, bør beredskabet i alvorlige tider også kunne kombineres med en mere konstruktiv og langsigtet tilgang.

USA’s fravær

Vi kan ikke dømme USA som håbløst blot fordi en enkelt præsident får en anden (og dermed sidste) mandatperiode. Europa har mere end nogensinde brug for at holde fast i håbet om, at forandring er muligt, og vi bør begynde med os selv.

Det virker stadig mere logisk i vores del af verden at tale om NBP – Norden-Baltikum-Polen.

Anna Rennéus Guthrie
Chef for Tænketanken Frivärld

Det er bestemt smertefuldt, at det USA, som har været et forbillede for frihed, risikerer at ændre sig. Men spørgsmålet er, om det ikke siger mere om Europa og os selv, hvis vi er parate til at kassere alle vores friheds- og fremtidsdrømme, fordi en folkevalgt på den anden side af Atlanten ikke forventes at leve op til opgaven.

Det amerikanske samfund er i øjeblikket under et enormt pres, og dette vil sandsynligvis blive endnu mere tydeligt under en anden periode med Trump.

Verden holder vejret, mens den ene problematiske udnævnelse efter den anden foretages blandt dem, der skal være præsidentens nærmeste rådgivere. Samtidig er der mange amerikanere, der ønsker øget samarbejde med omverdenen og ser Europa som en naturlig partner. Det er med dem, vi skal bygge broer.

Vælg ledere med omhu

Vi har ikke gavn af en deterministisk undergangsstemning, der risikerer at lamme vores handlekraft netop nu, hvor vi skal være mest kreative og finde nye måder at agere på og sætte retningen fremad.

Det er derfor, vi også bør vælge vores ledere til nye europæiske alliancer med omhu og med blikket rettet mod fremtiden.

Et særdeles dårligt øjebliksbillede for Europa var Bidens besøg i Berlin. Om bordet sad Scholz, Macron og Starmer. Og talte om krigen i Europa.

Længe nok har vi set tegn på, at det gamle Europas ledere ikke med sikkerhed har svaret på, hvad der gør en forskel for nutidens krige og konflikter. Alt fra Macrons iver efter at ringe til Putin ved invasionens begyndelse til senere at foreslå landtropper i Ukraine, samt Tysklands sløvhed og modvilje mod at give slip på rorpinden – uden at træde på speederen.

At involvere de lande, det faktisk drejer sig om, havde – ud over at være høfligt – også været både logisk og strategisk klogt. Når disse lande, herunder Polen og de baltiske lande, gør imponerende indsatser for forsvar og sikkerhed, er det næppe bagsædechaufførerne fra fortiden, der skal afgøre fremtiden.

Men alligevel hænger følelsen i luften, at alle venter på lederskab fra netop disse nationer. Dette fejlsyn er noget, Europa må begynde at frigøre sig fra.

Et naturligt samarbejde

For at opnå et mere stabilt fodfæste i den del af verden, der netop nu trues af næste fase i Ruslands krig, kan Sverige og nærliggende lande investere mere i ikke kun de nordisk-baltiske relationer, men også i relationen til Polen.

Det vil gøre os alle stærkere, uanset hvem der er nuværende og kommende præsidenter i USA.

Anna Rennéus Guthrie
Chef for Tænketanken Frivärld

Det virker stadig mere logisk i vores del af verden at tale om NBP – Norden-Baltikum-Polen – frem for det traditionelle NB8 (de nordiske og baltiske lande).

Med den stærke nordiske, ikke mindst svenske, vedholdende støtte til Ukraine, de baltiske landes fremsynethed og Polens tydelige og voksende relevans inden for både økonomi og forsvar, ville det være klogt at styrke en sådan fremtidssikret alliance.

At arbejde tæt sammen med de lande, vi står nær geografisk såvel som værdimæssigt, med en fælles demokratisk grund, innovationsvilje og en ambition om at skabe forandring for fremtiden, er mere naturligt end nogensinde, ikke mindst som NATO-lande. Og det vil gøre os alle stærkere, uanset hvem der er nuværende og kommende præsidenter i USA.

Teksten er oversat fra følgende artikel.