Lars Findsen: Her er, hvad vi kan forvente af Trumps sikkerheds- og forsvarspolitik

Det klare resultat viser, hvor dybt Trumps "America First"-budskab og hans bedagede, aggressive über-macho-stil appellerer i det amerikanske samfund.

Der er derfor ikke meget, der tyder på, at hans anden præsidentperiode bare bliver et "bump på vejen" mod en bedre og mere sammenhængende verden.

Formår Trump-administrationen at tilfredsstille de republikanske vælgere, kommer han til at bevare kontrollen over partiet, og den person, han kommer til at køre i stilling som sin efterfølger, vil levere mere fra den samme politiske America First-skuffe.

America First handler om at sætte amerikanske interesser i førersædet – også, selvom det bliver på bekostning af USA's nærmeste allierede gennem de seneste syv årtier.

Og USA's orientering mod Kina – som ikke bare den altoverskyggende strategiske konkurrent, men modstander – er forankret hos både republikanerne og demokraterne. Så langt øjet rækker, vil den kun tage til og i høj grad styre amerikanske prioriteringer.

Vi må indstille os på en mere varig forandring af dynamikken omkring USA's rolle i verden.

Lars Findsen

Vi må altså indstille os på en mere varig forandring af dynamikken omkring USA's rolle i verden. Og vi må på sigt – i hvert fald i fire år – efter alt at dømme forvente en ledelsesstil fra Trump selv, som vil være kendetegnet ved impulsivitet og deraf følgende uforudsigelighed.

Som en af mine samtalepartnere i D.C. udtrykte det, så er vi vant til, at de geopolitiske usikkerhedsfaktorer ligger uden for den vestlige verden: "Med Trump som vores præsident må I europæere vænne jer til at se på USA selv som en geopolitisk usikkerhedsfaktor."

Vel at mærke samtidig med, at USA er og skal være vores nærmeste allierede, ven og store handelspartner i den frie verden.

At det kan blive en svær balancegang, illustreres meget godt af et besøg hos en af de tænketanke i D.C., som har inspireret til og må forventes at få afgørende indflydelse på politikudvikling i den kommende Trump-administration.

Det blev sagt krystalklart, at Trump ikke bryder sig om multilaterale organisationer, og derfor bryder han sig ikke om EU. I stedet vil han dyrke og belønne bilaterale relationer. Det er et godt, gammelt machiavellistisk princip om del og hersk.

I EU er der desværre flere lande, som vil have et godt øje til den tilgang. Det er lande, som allerede i dag er en udfordring for sammenhængskraften i unionen. De vil blive belønnet med bilaterale relationer med USA.

En sådan udvikling risikerer at trække flere lande med sig og bidrage til at skabe splittelse i EU. EU vil blive svækket som global aktør i egen ret, og det vil være tiltagende kritisk i en verden, hvor relationen mellem USA og Kina kun forventes skærpet til det værre.

Svaret på et spørgsmål om Trumps tilgang til Ukraine og Mellemøsten illustrerede nye, ildevarslende logikker.

Der kan blive tale om en kortvarig styrkelse af støtten til Ukraine – men i givet fald kun for at forbedre Ukraines udgangsposition i en forhandlingssituation.

Trump ønsker at stoppe krigen med en "deal." Og som landet må forventes at foreligge, bliver det i Trump-administrationens optik en aftale med afgivelse af ukrainsk territorium.

Det er stik imod de "mur- og nagelfaste" budskaber, som europæiske ledere med vores egen statsminister i spidsen har været rejsende i.

I Mellemøsten er det sandsynligt, at USA under Trumps ledelse vil fjerne foden fra den bremse, som Biden-administrationen har lagt på Israels ageren.

Det vil gælde særligt i forhold til Iran, hvor Netanyahu tripper for at komme til at bombe nukleare installationer. Det kræver amerikansk accept, amerikanske våben og måske endda også amerikansk operativ støtte.

I Mellemøsten er det sandsynligt, at USA under Trumps ledelse vil fjerne foden fra den bremse, som Biden-administrationen har lagt på Israels ageren.  

Lars Findsen

Et sådant træk kan udløse en uforudsigelig og sprængfarlig udvikling i Mellemøsten med et spredningspotentiale, som ikke bare vil få voldsomme konsekvenser for befolkningerne i regionen, men som også vil få indgribende betydning for vores sikkerhed på den korte og lange bane samt for verdenshandlen her og nu.

Det blev mere end antydet, at Trump i dette Iran-scenarie vil forvente opbakning fra Europa, og at han vil kunne finde på at gøre europæisk opbakning til en forudsætning for forsat amerikansk støtte til Ukraine, som han først og fremmest opfatter som et europæisk problem, som der er grænser for, hvor meget hans vælgere skal investere i.

På to spektakulære områder er der altså udsigt til åbenbare konfliktende interesser mellem den kommende Trump-administration og det meste af Europa – og med det også Danmark.

Vi vil blive bragt i situationer, som kræver en robust dansk og europæisk afklaring og afvejning af vores "interesser" overfor Trump-regeringens America First-drevne "US-interests."

Der vil derfor mere end nogensinde før blive brug for en veludviklet tænkning og kritisk debat om, hvad der sikkerhedspolitisk, økonomisk, handelspolitisk med videre er i Danmarks interesse, når vi skal navigere i scenarier som de beskrevne og i det i øvrigt tiltagende, urolige geopolitiske farvand.

Vores traditionelle fyrtårn i form af USA kommer til at stå et nyt sted, der først og fremmest handler om America First, og "fyrtårnet" må forventes at være i bevægelse på en hidtil uset uforudsigelig måde.

Danske regeringer har typisk – med afsæt i "plejer" og drevet af dag til dag-dagsordener – stået for en konventionel tænkning og har derfor i høj grad styret opportunistisk efter etablerede dogmer på det udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske område.

Det kan vi gøre bedre. Og det er ikke kun Danmark som nation – med det europæiske fællesskab og Nato som grundpiller og det transatlantiske som udgangspunkt – der har brug for dybere analyser, der kan danne grundlag for gennemtænkte, nuancerede og ikke mindst offentligt debatterede forskellige optioner, når det kommer til afklaring af og fokusering på danske interesser.

Det gælder også dansk erhvervsliv. Også her skal ledere og beslutningstagere rustes endnu bedre til at sætte deres fødder rigtigt for at sikre den fremadrettede værdiskabelse, som får vores velfærdssamfund til at løbe rundt.