Lektor: Trumps bejlen til Putin vækker frygt i Beijing

Selvom kineserne har svært ved at udpege nutidens Kissinger i Trump-administrationen, har de for vane aldrig at undervurdere modparten og altid forberede sig på det værste.

Det kan vi lære af, ligesom det kan vise sig at blive vigtigt for Ukraine og Europa at holde nøje øje med, hvordan Beijing positionerer sig i den kommende tid. Det er ikke utænkeligt – hvis tilnærmelsen mellem USA og Rusland fortsætter – at Europa og Kina kommer tættere på hinanden og kan få gavn af hinanden i stormagtspillet.   

Kinas omdømme er kraftigt forværret

Den primære bagvedliggende drivkraft bag Kinas økonomiske, teknologiske og militære opbygning de sidste fire årtier er Kommunistpartiets overbevisning om, at hvis historien ikke skal gentage sig med invasion og opsplitning af riget, skal Kina kunne hamle op med den stærkeste stormagt USA.

At stå så stærkt så muligt i forhold til USA har også været den primære linse, som Beijing har anlagt i forhold til de sidste tre års krig i Ukraine.

Det er ikke utænkeligt, at Europa og Kina kommer tættere på hinanden og kan få gavn af hinanden i stormagtspillet.

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Det har først og fremmest betydet, at den øverste kinesiske leder Xi Jinping har benyttet enhver lejlighed til at mødes med præsident Putin og understreget de nye højder, som det kinesisk-russiske strategiske partnerskab har nået.

Beijing har dog konstant søgt at finde en balance – de har trods russisk pres ikke leveret våben til Rusland, ligesom de ikke har ville anerkende Krim eller de øvrige besatte dele af Ukraine som russiske. Xi Jinping har også adskillige gange været ude at advare Putin mod at true med brugen af atomvåben.

Den officielle kinesiske linje om neutralitet i krigen mellem Ukraine og Rusland og diverse forhandlingsudspil fra Beijing er imidlertid ikke blevet taget alvorligt i de europæiske hovedstæder.

Tværtimod er Kinas omdømme i Europa kraftigt forværret, som krigen i Ukraine har udviklet sig, og på Nato-topmødet i Washington i juni sidste år blev kinesisk støtte udråbt som en afgørende faktor for den russiske krigsindsats i Ukraine.

Det har medført en voksende kinesisk bekymring for, at USA vil kunne anvende krigen i Ukraine til at mobilisere de europæiske stater – og Nato – bag USA i konfrontationen med Kina.

Blandt visse toneangivende kinesiske forskere har analysen endda lydt, at Kina har tabt Europa til USA og derfor skal prioritere mobiliseringen af ikke-Vesten – eller Det Global Syd – bag Kina og kun yderligere udbygge det strategiske partnerskab med Rusland.

En omvendt Kissinger

Med Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus er presset på Kina for at tage afstand fra Rusland nærmest forsvundet. Det skulle jo egentligt være godt nyt for Beijing, men den kinesiske bekymring om tabet af Europa til USA synes nu erstattet af en kinesisk frygt for, at USA er i færd med at lave en 'omvendt Kissinger'.

Kernen i denne frygt er, at USA anser Kina – ikke Rusland – som hovedfjenden, der truer amerikansk sikkerhed og derfor søger at sætte alle sejl ind på at styrke USA's position over for Kina.

Her regner Trump tilsyneladende ikke europæerne for meget. Det, der synes at betyde noget, er at få den anden stormagt – Rusland – over på USA's side. Hvis prisen er Ukraine, synes Trump villig til at betale.

Xi Jinping har adskillige gange været ude at advare Putin mod at true med brugen af atomvåben.

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Der er blandt kinesiske forskere en hektisk debat i disse uger om, hvorvidt det er et realistisk scenarie. Mange maner til besindighed og minder om, at forholdet mellem Sovjetunionen og Kina allerede var meget anspændt, før Kissinger indledte sine bestræbelser – blandt andet havde de udkæmpet en grænsekonflikt i 1969 – og at det krævede mange års svære forhandlinger mellem Washington og Beijing præget af tålmodighed og villighed til kompromis.

Pointen i disse analyser er, at situationen er en helt anden i dag, hvor Beijing og Moskva har et omfattende strategisk partnerskab, der kun er blevet yderligere udbygget over de sidste tre år. Derudover fremhæves det, at Trump hverken har den tålmodighed eller villighed til kompromis, som et sådant diplomatisk træk vil kræve.

Andre kinesiske forskere advarer om at undervurdere Trump og Putin og fremhæver, at Putin vil slå til, hvis han ser sit snit til at mindske den ellers voksende russiske afhængighed af Kina. Sådanne analyser understreger også den udbredte gensidige mistillid, som præger forholdet mellem Kina og Rusland. 

Beijing forsøger at holde lav profil

Mens debatten kører mellem kinesiske forskere, søger Beijing at holde lav profil i det diplomatiske spil, som er startet.

Xi Jinping har i en samtale med Putin på treårsdagen for den russiske invasion udtrykt støtte til de russiske forhandlinger med USA og tilbudt kinesisk assistance. Det er forventeligt – den kinesiske linje har længe været, at alle skridt mod våbenhvile og fredsforhandlinger i Ukraine skal støttes.

Mere bemærkelsesværdigt er, at Xi i samtalen med Putin understregede, at partnerskabet mellem Kina og Rusland ikke vil blive påvirket af 'nogen tredjepart'. Det antyder, hvordan Xi har blikket skarpt rettet mod, hvordan mulige udviklinger i forhold til Ukraine – og endnu vigtigere i forholdet mellem USA og Rusland – vil influere konfrontationen mellem Kina og USA.

Mens sprækkerne mellem USA og Europa viser sig i disse uger, vokser kinesernes tro på, at Europa måske alligevel ikke er tabt.

Camilla Tenna Nørup Sørensen
Lektor, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Ved afstemningerne i FN om henholdsvis et amerikansk og et ukrainsk-europæisk forslag om vejen frem mod fredsforhandlinger i Ukraine, som også fandt sted på treårsdagen for den russiske invasion, afstod kineserne fra at stemme til begge forslag i FN's Generalforsamlingen, mens Beijing senere ved afstemningen i Sikkerhedsrådet sammen med USA og Rusland stemte for den amerikansk fremførte resolution, som helt i stil med Kinas hidtidige linje ikke indeholdt en fordømmelse af Rusland.

Danmark, som pt. har sæde i Sikkerhedsrådet, afstod fra at stemme sammen med blandt andet Frankrig og Storbritannien. Det er første gang siden den russiske annektering af Krim i 2014, at de tre stormagter – USA, Rusland og Kina – stemmer sammen i FN's Sikkerhedsråd.

Dette er dybt bekymrende set fra Europas perspektiv, men set fra Kina er forsigtig støtte til bestræbelserne fra USA og Rusland – på at få fredsforhandlinger i gang – den bedste mulighed for at holde Kina inde i spillet.

Samtidig har den kinesiske udenrigsminister Wang Yi imidlertid gjort det klart – mest tydeligt på den sikkerhedspolitiske konference i München – at Kina helst ser, at Ukraine og Europa deltager i disse forhandlinger.

Det er igen i overensstemmelse med Kinas linje, at de støtter ukrainsk deltagelse – Ukraine og Rusland er de to primære partner og skal være ved forhandlingsbordet. At kineserne nu også støtter op om en europæisk rolle skal ses i sammenhæng med den fornyede diplomatiske offensiv, som Kina har indledt over for Europa.

Mens sprækkerne mellem USA og Europa viser sig i disse uger, vokser kinesernes tro på, at Europa måske alligevel ikke er tabt. Helt i overensstemmelse med traditionel kinesisk filosofi bringer enhver krise også nye åbninger og muligheder. Det er også værd at huske på i Europa.