Jens Stoltenberg
Mette FrederiksenMette Frederiksen mødes med Natos generalsekretær

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, kommer på officielt besøg i København 3. november.
Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Statsminister Mette Frederiksen (S) tager imod generalsekretæren efter en session i Nordisk Råd, som ligeledes finder sted i København.
”I en verden, hvor vi ser autoritære tendenser vinde frem, er det transatlantiske samarbejde i Nato og fastholdelsen af den internationale regelbaserede orden stadigt vigtigere for danskernes sikkerhed og tryghed," siger statsministeren i pressemeddelelsen.
"Danmarks stærke engagement i Nato er fundamentet for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Derfor ser jeg meget frem til at møde generalsekretær Jens Stoltenberg i København. Vi skal blandt andet drøfte det transatlantiske samarbejde, situationen i Afghanistan og regionale sikkerhedsudfordringer”.
Jens Stoltenberg har været generalsekretær siden 2014. Han var Norges statsminister fra 2000 til 2001 og igen fra 2005 til 2013.
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart




















