Kommentar af 
Mikkel Vedby Rasmussen

Mette Frederiksens nytårstale varsler en ny sikkerhedspolitisk æra

I sin nytårstale varslede Mette Frederiksens en ny sikkerhedspolitisk æra, der kræver et stærkere europæisk sammenhold og en fælles europæisk indsats på forsvarsområdet, skriver Mikkel Vedby Rasmussen.

Mette Frederiksen taler i sin nytårstale om en nye æra, hvor krise og krig er i en helt anden størrelsesorden. Den næste potentielle krise kan begynde med præsidentvalget i Taiwan 13. januar, Mikkel Vedby Rasmussen.
Mette Frederiksen taler i sin nytårstale om en nye æra, hvor krise og krig er i en helt anden størrelsesorden. Den næste potentielle krise kan begynde med præsidentvalget i Taiwan 13. januar, Mikkel Vedby Rasmussen.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Mikkel Vedby Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Statsministerens nytårstale handlede om den afgående dronning, den nye konge og verdenskrisen. Mette Frederiksen (S) nævnte Hamas terrorhandling 7. oktober og den efterfølgende krig i Gaza – og statsministeren nævnte Ukrainekrigen og dens konsekvenser for Europa.

"Jeg tror ikke, uroen og konflikterne er forbigående," konkluderede Mette Frederiksen og fortsatte: "Vi er ved starten af en ny æra". 

'En ny æra' er en formulering, som går videre end, hvordan regeringen hidtil har formuleret sig omkring den sikkerhedspolitiske situation.

Da udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lancerede regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i en tale på Københavns Universitet 16. maj 2023, talte han om, at en tid med mere demokrati og større friværdi var blevet afløst af "en periode", hvor vi ikke kunne tage vores sikkerhed for givet.

"Ruslands invasion af Ukraine har skabt den største sikkerhedspolitiske krise på europæisk jord siden Anden Verdenskrig," sagde udenrigsministeren.

Det er statsministeren, som understreger, at krisen ikke går over. Mette Frederiksen siger i sin nytårstale, at perioden med krig og usikkerhed ikke er "en periode", men en ny virkelighed – en ny "æra".

Det var præcist det historiske anslag, som statsministeren gav fra starten af talen: "I dag – den første januar – ved vi allerede, hvilken begivenhed vi vil forbinde med det nye år". Den begivenhed er tronskiftet.

Mette Frederiksens sans for historie og forståelse for, at der skal handles i en krise, gør, at hun klart ser, at den nye sikkerhedspolitisk æra stiller helt nye krav.

Mikkel Vedby Rasmussen
Professor og dekan, Københavns Universitet

Mette Frederiksen forbinder den nye udenrigspolitiske æra med den nye æra, som begynder med proklamationen af en ny konge 14. januar 2024.

Som sikkerheds- og udenrigspolitikken, handler kongemagten om selve kernen af den danske stat.

Fordi monarkiet repræsenterer selve kernen af den danske stat, bliver det særligt vigtigt i krisetider.

Derfor var det dronningen, der formanede os om at holde afstand under coronakrisen.

Skulle vi komme i krig med Rusland i "den nye æra", som ifølge statsministeren åbner sig foran os, vil det være Kong Frederik X – der siden 2015 har været kontreadmiral i Søværnet samt generalmajor i Hæren og Flyvevåbnet - som vil holde tale til nationen.

Hvis store dele af statsministerens nytårstale mest mindede om de taler, som chefer med et glas lunken hvidvin i hånden holder for en afgående medarbejder, så var den symbolske sammenkobling mellem regentskiftet og den udenrigspolitiske situation et udtryk for, hvor alvorligt statsministeren mener, at vi skal tage den nye sikkerhedspolitiske "æra".

Den æra er karakteriseret ved, at vi ikke nødvendigvis kan regne med, at USA vil hjælpe os, men at den amerikanske regering måske er et problem i sig selv.

Mette Frederiksen nævnte således præsidentvalget femte november 2024, som en kilde til usikkerhed. Vil USA fortsat støtte Ukraine, hvis Donald Trump bliver valgt i stedet for Joe Biden?

Læs også

For statsministeren var svaret på den usikkerhed mere europæisk sammenhold og en fælles europæisk indsats på forsvarsområdet: "Et Europa uden vilje og evne til at forsvare sig selv. Hvad er det egentlig værd?"

I mange år har det danske svar på det spørgsmål været: "rigtig meget". Vi har ikke ønsket at være med i forsvarssamarbejdet i EU og ment, at Nato var rammen for europæisk forsvarssamarbejde.

En del af baggrund for den holdning var, at vi ikke regnede med, at de sikkerhedspolitiske problemer var større, end at en check og nogle amerikanske bombefly kunne løse dem.

I den æra, som Mette Frederiksen taler om, har krise og krig af en helt anden størrelsesorden.

Den næste potentielle krise kan begynde med præsidentvalget i Taiwan, som bliver afholdt 13. januar.

Præsident Xi Jingpin brugte sin nytårstale på at understrege, at Kina ikke vil acceptere et uafhængigt Taiwan. Udløser valget af den kandidat, som går ind for et frit Taiwan, som kan forsvare sig selv, et kinesisk angreb, så vil USA formentlig overlade Ukraine til europæere og koncentrere sine styrker i Asien.

Mette Frederiksens sans for historie og forståelse for, at der skal handles i en krise, gør, at hun klart ser, at den nye sikkerhedspolitisk æra stiller helt nye krav.

At holde taler skal ikke forveksles med at føre politik.

Mikkel Vedby Rasmussen
Professor og dekan, Københavns Universitet

Men hidtil har regeringen haft svært ved at omsætte analysen til handling.

Regeringen har, som statsministeren ikke undlod at nævne, bidraget til, at Ukraine kunne kæmpe mod den russiske invasion, men Danmarks egen evne til at kæmpe er reelt ikke forbedret siden 2022.

Før jul offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste dens årlige risikovurdering, som tydeligt viste, at Rusland trods tabene i Ukraine vil være en betydelig trussel for Danmark og de andre lande i Østersøområdet.

Danmark vil tidligst i 2030 have opbygget Forsvaret til at tage højde for den situation.

En krig med Kina, russisk fremgang på slagmarken i Ukraine og russisk aggressiv adfærd i Østersøområdet – det er reelle muligheder i den nye æra, som statsministeren talte om i sin nytårstale.

Det kan blive til virkelighed i 2024.

Men de politiske tiltag, som hun bebudede i talen, vil komme på ældreområdet, mens forsvarsforligsforhandlingerne fortsat vil bumle afsted.

Når analysen af en ny sikkerhedspolitisk æra er så tydelig, men indsatsen for at give os evne og mulighed for at handle i den æra er så prøvende, fremstår truslerne fjerne og underligt apolitiske.

At holde taler skal ikke forveksles med at føre politik. Hvis en ny æra i dansk sikkerhedspolitik skal følge med statsministerens identifikation af en ny æra i verdenspolitikken, må regeringens nytårsforsæt være at handle i 2024.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikkel Vedby Rasmussen

Professor og dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997), MSc International Relations (London School of Economics 1995), ph.d. (Københavns Uni. 2000)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00