Nato: Dansk brigade mangler ildkraft
KRITIK: Danmarks kommende tunge brigade mangler infanterikampkøretøjer, mener Nato. Men kampvogne kan løse opgaven lige så godt, mener forsvarsminister Trine Bramsen (S) og beder Nato væbne sig med tålmodighed.
Andreas Krog
RedaktørCV9035 infanterikampkøretøj
Infanterikampkøretøjerne vejer omkring 32 tons og er bevæbnede med en 35 mm maskinkanon med en skudafstand på op til 4.000 meter og et maskingevær. Køretøjerne har en besætning på tre mand og kan derud over rumme syv soldater med udrustning.
Infanterikampkøretøjerne bruges som gruppekøretøjer i panserinfanteriet, hvor de bruges til at transportere soldaterne i både terræn og på veje. Soldaterne kan kæmpe fra lugerne i køretøjerne, men de vil som oftest sidde af under kamp og løse deres opgaver på jorden, mens køretøjerne støtter.
Leopard 2A7-kampvogn
De 44 Leopard-kampvogne vejer 68 tons hver og er et af de kraftigste våbensystemer i Hæren, og de yder med deres kombination af kraftig pansring, der beskytter mandskabet, stor evne til at komme frem i alle typer af terræn, høj hastig og deres kraftige og meget præcise 120 mm kanon en stor kampkraft, der kan anvendes mod kampvogn og andre mål.
Nato retter en hård kritik af Danmarks arbejde med opbygningen af den tunge brigade på 4.000 mand, som Danmark har lovet Nato at have klar til udsendelse i 2023.
I et såkaldt ”Defence Planning Capability Review”, som blev vedtaget på et møde mellem Nato's forsvarsministre i sidste uge, vurderer Nato, at brigaden får brug for nye infanterikampkøretøjer ved siden af kampvogne og pansrede mandskabsvogne for at have tilstrækkelig ildkraft.
Sådan nogle har Danmark dog ikke planer om at indkøbe. Derfor vil den danske brigade i 2024 ikke have den krævede kvalitet og kvantitet til at kunne kaldes en tung brigade, vurderer Nato.
Forsvar
