
Nick Hækkerup: "Jeg får nogle gange sagt ting, jeg selv synes er meget sjove"

“Du kan jo godt lide at sætte folks pis i kog,” konkluderer Simon Emil Ammitzbøll-Bille mod slutningen af podcasten.
“Ja,” lyder det helt korte svar fra Nick Hækkerup.
Nick Hækkerup har bestridt en lang række ministerposter, fra forsvarsminister og handels- og europaminister til sundhedsminister og justitsminister. I sidstnævnte rolle blev han særligt kendt for at sige, at med overvågning stiger friheden.
Det er et citat, han er blevet konfronteret med flere gange, og i det nyeste afsnit af Altingets podcast 'Ministertid' bekræfter han, at han stadig er glad for den formulering.
“Det blev de relativt sure over. Og vi nåede også til et punkt, hvor jeg ikke skulle sige det mere.”
Nick Hækkerup
Tidligere minister
I udsendelsen fortæller den erfarne politiker, som nu er direktør i Bryggeriforeningen, hvordan humor altid har spillet en stor rolle for ham.
“Nogle gange kan jeg godt få sagt ting, som jeg selv synes er meget sjovt, men det er ikke sikkert, at andre synes, det er sjovt.”
Og netop den efterrationalisering blev aktuel, da en upassende vittighed faldt under corona.
Nick Hækkerup var nemlig syg, da Koordinationsudvalget skulle drøfte en eventuel nedlukning, efter at man havde fundet corona hos mink. Det stoppede dog ikke Nick Hækkerup i at lave lidt sjov under den efterfølgende granskning af sagen.
“Da undersøgelsen kørte, så gjorde jeg det, at når jeg var sammen med Mette (Frederiksen, red.) og Nicolai Wammen, så sagde jeg til dem: Hvis jeg havde været til det møde, så tror jeg, vi havde grebet det lidt anderledes an,” siger den tidligere minister og griner:
“Det blev de relativt sure over. Og vi nåede også til et punkt, hvor jeg ikke skulle sige det mere,” siger Nick Hækkerup.
Lyt med og få historierne om, hvordan Nick Hækkerup fik skudt offentlighedsloven til hjørne, hvor lidt telefonen ringede, da han var europaminister, og hvordan han reagerede, da han blev konfronteret med, at han fik dobbeltløn i form af eftervederlag fra sin borgmestertid samtidig med, at han modtog løn fra Folketinget.
Vært: Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere økonomi- og indenrigsminister
Gæst: Nick Hækkerup, tidligere forsvarsminister, handels- og europaminister, sundhedsminister og justitsminister
Producer: Filippa Ella Outzen, erhvervspraktikant

Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen
- Vi har mere brug for Ukraine, end de har for os
- Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle
Nyhedsoverblik

Veteran til Søren Gade: Hvor kan jeg returnere min medalje for sårede i tjeneste?

Professorer: Folketinget opfører sig som et lukket broderskab i sagen om Afghanistan-udredningen

Folketingets øverste ledelse kan underkende centralt udvalg i strid om Afghanistan-eftermæle

















