
Fra 1. februar skifter Christian Vig Houe Fiskeristyrelsen ud med Forsvaret.
Han har i slutningen af januar afholdt sin afskedsreception hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor han roste sine snart tidligere medarbejderes arbejdsindsats:
"Jeg er dybt imponeret af og stolt over den måde, vores organisation og medarbejdere har håndteret – og håndterer – de konstante forandringer på. I har vist, at I står stærkt fagligt såvel som organisation og er klar til de nye udfordringer, der følger med sammenlægningen af vores to styrelser," skriver Christian Vig Houe i et opslag på LinkedIn.
Nu skal han arbejde som chef for den nyligt oprettede Økonomi- og Driftsstab i Forsvarskommandoen med ansvar for den økonomiske planlægning.
Christian Vig Houe har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Finansministeriet og Statsministeriet, og som kontorchef i Skatteministeriet. Han er uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Seniorforsker: Vi er reelt magtesløse over for den russiske skyggeflåde i Østersøen
- 5 A'er: Et globalt skyggesystem underminerer vores økonomiske krigsførelse mod Rusland
- Danmarks forsvar og beredskab har alvorlige mangler. Det skal den nye regering få styr på
- Vi bruger milliarder i rekordfart – men får forældet kampkraft retur i sneglefart



















