Nye Nato-tropper til Østeuropa: Mette Frederiksen overvejer at bidrage

På grund af frygten for en mulig russisk invasion af Ukraine vil Nato sende flere styrker til Østeuropa. I den forbindelse fortæller statsminister Mette Frederiksen, at der fra dansk side løbende bliver kigget på, om der er behov for yderligere bidrag.

Placeholder image
Statsminister Mette Frederiksen ankommer til Bruxelles, hvor der først er møde blandt regeringslederne om Ukrainekrisen og derefter topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union. Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES: Nato vil styrke sin position i Østeuropa.

Sådan lød det onsdag fra generalsekretær i Nato, Jens Stoltenberg, som fortalte, at der indtil videre bliver brygget på planer om at sende franske tropper til Rumænien. Også Bulgarien, Slovakiet og Ungarn er blevet nævnt som mulige destinationer for flere nye Nato-tropper.

Og måske Danmark også skal bidrage til en østeuropæisk Nato-oprustning.

Statsminister Mette Frederiksen afviste i hvert fald ikke tanken, da hun torsdag landede i Bruxelles.

"Vi var et af de allerførste lande til at reagere på den forespørgsel, der var fra Nato. Vi har både sendt fly og fregat af sted nu. Derudover har forsvarschefen valgt at opgradere det danske beredskab med regeringens fulde opbakning. Vi kigger løbende på, om der er behov for yderligere, og det er vi i gang med at vurdere nu," lyder det fra statsministeren.

Hun vil ikke komme ind på, om Nato allerede har sendt en henvendelse til Danmark om yderligere bidrag, men fortæller, at "situationen løbende bliver overvejet i tæt kontakt med Nato".

Torsdag ved middagstid deltog Mette Frederiksen i et uformelt møde med EU's regeringsledere om netop konflikten i og omkring Ukraine og krisen i forholdet til Rusland.

De europæiske ledere er egentlig i Bruxelles for at afholde et længe ventet EU-Afrika-topmøde, og for eksempel Frankrigs præsident havde tøvet med at tilføje en drøftelse om Ukraine af frygt for, at det ville overskygge topmødet om Afrika.

Men Danmark og andre små EU-lande havde presset på for at få en diskussion om Ukraine, efter at lederne fra Frankrig og Tyskland i de seneste dage har besøgt Moskva og Kijev.

Hemmeligt sanktionskatalog

På mødet, som kun varede cirka en time, drøftede regeringslederne sanktioner mod Rusland.

Det afgørende er, at hvis der kommer til at ske en invasion af Ukraine, skal Vesten svare hårdt tilbage, så man ikke kan invadere et andet land, uden at det har store omkostninger.

Mette Frederiksen, statsminister, S

Offentligheden kan dog ikke forvente at få nys om, hvad EU's regeringsledere diskuterer.

"Vi har hele vejen igennem sagt, at vi ikke kommer til at offentliggøre de drøftelser, vi har på sanktionssiden. Det ville være at lægge kortene alt for tydeligt frem," siger Mette Frederiksen og fortsætter:

"Det afgørende er, at hvis der kommer til at ske en invasion af Ukraine, skal Vesten svare hårdt tilbage, så man ikke kan invadere et andet land, uden at det har store omkostninger."

EU-Kommissionens formand, tyske Ursula von der Leyen, fortalte onsdag i Europa-Parlamentet, at EU har forberedt en "robust og omfattende" pakke af sanktioner.

Litauen: Vi skal også tale om Ukraines nordlige grænse

Finlands statsminister, Sanna Marin, bekræftede efter mødet med regeringslederne, at der havde været sanktioner på dagsordenen, men kunne ikke sige noget specifikt om, hvilke værktøjer der kan tages i brug.

"Vi ønsker ikke nogen optrapning, men en nedtrapning af situationen. Højeste prioritet er at finde en diplomatisk løsning. Vi ønsker en fredelig vej ud af det her, men EU er samtidig parat til at handle om nødvendigt. Vi forbereder meget store og tunge sanktioner mod Rusland, som vi hurtigt kan indføre i fællesskab," siger hun.

Også EU's udenrigschef, Josep Borell, lægger vægt på, at der er taget hånd om forberedelsen af mulige sanktioner.

"Vi tror stadig på den diplomatiske proces, men på den anden side har vi forberedt en fuld sanktionspakke. Jeg vil præsentere pakken for Rådet, lige så snart der er brug for det," siger udenrigschefen.

Litauens præsident, Gitanas Nauseda, opfordrer efter regeringsledernes møde til at brede fokus ud, så også Ukraines nordlige grænse mod prorussiske Belarus får opmærksomhed.

"Litauen overvåger ikke kun, hvad der sker øst for Ukraine. Også nord. Vi skal tale mere om Belarus. Vi ser store koncentrationer af militære kapaciteter i Belarus - tropper, missiler og så videre. Det her er ikke kun bekymrende for Ukraine, men også for de baltiske lande og Polen," siger han.

Baltikum er et af de steder i Europa, der i 2014 fik en stor tilførsel af Nato-tropper, da Rusland dengang annekterede Krim-halvøen.

Russisk tilbagetrækning?

Samtidig med at EU-lederne mødes, er Nato-landenes forsvarsministre samlet bare få kilometer væk i Nato's hovedkvarter.

Vi ser ikke en tilbagetrækning af tropper, men tværtimod at de russiske tropper positionerer sig.

Jens Stoltenberg, generalsektretær, Nato

Nato-mødet finder sted umiddelbart efter, at det russiske forsvarsministerium har meddelt, at Rusland har indledt en delvis tilbagetrækning af tropper omkring Ukraine.

Men den melding køber Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, overhovedet ikke, fortalte han på en pressekonference onsdag.

"Vi ser ikke en tilbagetrækning af tropper, men tværtimod at de russiske tropper positionerer sig," lød det fra Stoltenberg, som bakkede sin udtalelse op med henvisning til satellitbilleder.

Danmarks nyudnævnte forsvarsminister, Morten Bødskov (S), deltager også i Nato-mødet, og han er – ligesom Mette Frederiksen – åben for at bidrage yderligere til Nato.

"I forvejen bidrager vi med F-16 i Baltikum. Vi har fremrykket kampfly til Bornholm. Vi har samlet en kampbataljon i Slagelse. Det er alt sammen elementer, der kan bidrage til afskrækkelsen. Hvis det skal styrkes, så tager vi nu stilling til det konkrete bidrag," sagde Morten Bødskov ifølge Ritzau før Nato-mødet onsdag.

Russisk modstand mod østtropper

Flere nye Nato-tropper i Østeuropa vil være direkte modstridende med de sikkerhedskrav, som Rusland i slutningen af januar fremlagde over for Vesten. Ruslands præsident, Vladimir Putin, fortæller, at en opfyldelse af kravene vil afvæbne situationen omkring Ukraine.

Kravene, som er målrettet USA og Nato, går blandt andet ud på, at Nato skal droppe enhver militær aktivitet i Østeuropa.

I et svar til Ruslands krav afviser Nato at droppe militær aktivitet i Østeuropa, ligesom eksemplet med franske soldater i Rumænien er et eksempel på. Nato har som modkrav i sit svar til Ruslands sikkerhedskrav, at Ukraine selv skal kunne vælge, hvilke alliancer landet vil deltage i.

Torsdag vil Rusland sende et svar til USA og Nato.

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser