Bliv abonnent
Annonce
Debat

Oberstløjtnant: Danmark bør lære tage ved lære af sine nordiske naboer

Danmark har potentialet til at bygge et bedre forsvar, men det kræver, at vi lærer af Norden, skriver Jesper Schneider. 
Danmark har potentialet til at bygge et bedre forsvar, men det kræver, at vi lærer af Norden, skriver Jesper Schneider. Foto: Forsvaret
29. oktober 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark står midt i en ny sikkerhedspolitisk virkelighed.

En stærk og velorganiseret reserve er afgørende for, at Forsvaret kan tilpasse sig skiftende behov – behov, der udspringer af cyberangreb, sabotage mod kritisk infrastruktur, droneoverflyvninger, pandemier, ekstremt vejr og en ustabil verden med krig i Europa.

Trusselsbilledet peger tydeligt på behovet for et totalforsvar, der er forankret i hele befolkningen.

Historien viser, at reserven ofte nedprioriteres, når økonomien i Forsvaret bliver presset.

Jesper Schneider
Oberstløjtnant og formand for Hovedorganisationen for Personel af Reserven

Et troværdigt forsvar handler ikke kun om penge og materiel, men om personel og folkelig forankring.

Det har vores nordiske naboer forstået – og Danmark bør tage ved lære.

Lære af vores naboer

For få uger siden var Danmark vært for et historisk EU-topmøde om sikkerhed og forsvar.

I de her dage er de nordiske lande samlet til Nordisk Råd i Stockholm for at drøfte fremtidens udfordringer – herunder forsvars- og sikkerhedspolitik.

Når Danmark møder vores nordiske naboer, kan vi bidrage til debatten – men nok mest som et eksempel på, hvad man ikke skal gøre:

Man skal ikke afskaffe sit mobiliseringsforsvar og beredskab. Man skal ikke sælge ud af sine militære etablissementer og lagre. Man skal ikke nøjes med fire måneders værnepligt for et fåtal af unge.

I stedet bør vi lære af Sverige, Finland og Norge, der har opbygget forsvar med dyb folkelig forankring og mobiliseringskapacitet.

Danmark skal følge trop, hvis vi vil tages alvorligt i en ny sikkerhedspolitisk tid.

Lovgivningen spænder ben

Danmark står over for et afgørende valg: Skal vi bevare en lille og skrøbelig reserve – eller skabe en stærk, fleksibel og folkeligt forankret reserve, der giver Forsvaret robusthed og dybde?

Sverige, Finland og Norge viser vejen med deres totalforsvarsmodeller. Vi skal tilpasse deres erfaringer til danske forhold – og vores politikere skal turde tænke stort.

For det danske forsvar er langt fra så bæredygtigt og modstandsdygtigt som det, vi ser i resten af Norden.

Læs også

I Danmark spænder lovgivningen desværre ben for denne logik. I dag indgår selv de kommende nye værnepligtige kun i reserven i fem år efter hjemsendelse, og deres tjeneste kan maksimalt vare seks eller tretten måneder.

Det er helt utilstrækkeligt i lyset af det aktuelle trusselsbillede. I Norge indgår menige i reserven, indtil de fylder 44 år, og befalingsmænd, indtil de fylder 55 år. I Finland vil regeringen hæve aldersgrænsen til 65 år fra 2026, og i Sverige anbefaler Forsvaret en hævelse til 70 år.

Vores nabolande bevarer uddannet personel i reserven gennem hele arbejdslivet – og kan dermed mobilisere hurtigt, hvis situationen kræver det.

Fire konkrete tiltag

Forsvar, beredskab og en omfattende reservestyrke er en fælles samfundsopgave. Danskerne er klar til at tage ansvar på linje med vores nordiske naboer.

Når borgere og virksomheder bidrager, styrker det Danmarks modstandskraft og en troværdig afskrækkelse.

Hovedorganisationen for Personel af Reserven finder det derfor afgørende, at Danmark ændrer lovgivningen, så færdiguddannede værnepligtige indgår i reserven frem til pensionsalderen – som i resten af Norden. Det vil være en enkel justering med stor effekt:

  • Fleksibilitet: Forsvaret kan rekruttere reservister til opgaver af kortere eller længere varighed efter behov.
  • Økonomisk fornuft: Reservister aflønnes kun, når de anvendes.
  • Effektiv ressourceudnyttelse: Vi bygger på dem, der med stolthed har tjent deres land. Hvis vi løbende efteruddanner dem bevarer og udvikler de deres kompetencer gennem livet. 
  • Skalerbar kapacitet: Kun gennem en stærk reserve kan Danmark opbygge et mobiliseringsforsvar.

Historien viser, at reserven ofte nedprioriteres, når økonomien i Forsvaret bliver presset. Det må ikke ske igen. Et troværdigt forsvar kræver en vedvarende politisk prioritering af reserven.

Værnepligtige bør de første fem-ti år efter hjemsendelse indgå i den egentlige krigsstruktur.

Jesper Schneider
Oberstløjtnant og formand for Hovedorganisationen for Personel af Reserven

Rettidig omhu

Hovedorganisationen for Personel af Reservens anbefaling er enkel: Alt militært og beredskabsuddannet personel – herunder alle værnepligtige – bør fremadrettet indgå i reserven frem til pensionsalder.

Værnepligtige bør de første fem–ti år efter hjemsendelse indgå i den egentlige krigsstruktur i Forsvaret eller Hjemmeværnet og derefter overgå til en strategisk personelreserve.

Tidligere fastansatte og andre reservister, der ønsker det, bør tilbydes mere forpligtende operative kontrakter i krigsstrukturen.

Derudover skal der skabes klare rammer for orlov, jobbeskyttelse og tilbagevenden til civilt job for alle i reserven.

Det er ikke et spørgsmål om at skabe bekymring, men om rettidig omhu: At udnytte de ressourcer, vi allerede har investeret i, og styrke Danmarks samlede forsvarskapacitet i en tid med øget usikkerhed.

Danmark har potentialet – men det kræver, at vi tør lære af Norden.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026