Om  
Laila Reenberg

Personaledirektør i Forsvarsministeriet frikendes

Kammeradvokaten frikender personaledirektør i Forsvarsministeriet, Laila Reenberg, i spørgsmål om inhabilitet.

Personaledirektør Laila Reenberg er i dag blevet frikendt af Kammeradvokaten i spørgsmålet om mulig inhabilitet.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse

Laila Reenberg er gift med chefen for 2. Eskadre, Anders Friis, og det er i den forbindelse, at Forsvarsministeriet har fået undersøgt spørgsmålet om mulig inhabilitet i behandling af sager om personaleforhold. 

Kammeradvokaten konkluderer dog, at Laila Reenberg ikke har overtrådt forvaltningslovens inhabilitetsregler, idet hun "både generelt og konkret har oplyst om sit forhold til Anders Friis samt om, at hun opfattede sig som inhabil," skriver Kammeradvokaten.

Laila Reenberg er da også glad for Kammeradvokatens konklusion.

"Jeg har altid gjort mig umage med at overholde inhabilitetsreglerne i forhold til ansættelser og udnævnelser og ikke blande tingene sammen – mit ægteskab taget i betragtning," siger Laila Reenberg og fortsætter:

"Så jeg er glad for Kammeradvokatens konklusion, det siger sig selv. Men jeg er også nødt til at tilføje, at jeg ikke er overrasket." 

Laila Reenberg har været ansat som personaledirektør i Forsvarsministeriets personalestyrelse siden 2015.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Laila Reenberg

Direktør, Beredskabsstyrelsen
cand.jur. (Københavns Uni. 1988)

0:000:00