Kommentar af 
Jørn Brøndal

Professor: Amerikansk midtvejsvalg kommer midt i en kold borgerkrig

USA's demokrati bryder ikke sammen til midtvejsvalget på tirsdag. Men hvis Demokraterne mister deres flertal i Kongressen, venter der store politiske forandringer. Valgets resultater vil derfor intensivere den kolde borgerkrig, der udspiller sig i landet, frem mod præsidentvalget i 2024, skriver Jørn Brøndal.

I dagene op til det amerikanske midtvejsvalg den 8. november er der blevet afholdt en række rallys, der opfordrer til at stemmer på forskellige kandidater. 
I dagene op til det amerikanske midtvejsvalg den 8. november er der blevet afholdt en række rallys, der opfordrer til at stemmer på forskellige kandidater. Foto: Aaron Josefczyk/Reuters/Ritzau Scanpix
Jørn Brøndal
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Amerikanerne udkæmper i øjeblikket en kold borgerkrig.

Den foregår for det meste uden brug af vold eller våben. Men truslerne hænger i luften, og otte ud af ti amerikanere er bekymrede over risikoen for politisk motiveret vold.

Når denne rent faktisk forekommer – mest spektakulært med stormen på Kongressen i fjor, men også med hammerangrebet på Speaker Nancy Pelosis mand for nylig – skændes parterne om hændelsens betydning.

Tilliden til demokratiet daler. 69 procent af amerikanerne – fordelt ligeligt på de to partiers vælgere – mener, at det er i fare for at bryde sammen. Vælgerne dæmoniserer modstanderpartiet. Den politiske debat er kollapset.

USA er et produkt af Oplysningstiden. Længe hyldede amerikanerne det glimrende ideal, at når bare man belyser en sag grundigt, når man frem til fornuftsbaserede politiske løsninger.

I dag er luften i stedet tung af konspirationsteorier. Det ekstreme højre bærer hovedansvaret herfor.

Tommelfingerreglen er, at præsidentens parti klarer sig dårligt ved midtvejsvalgene. Efter to år med deres præsident er mange vælgere typisk blevet desillusionerede

Jørn Brøndal

Mellem 60 og 70 procent af republikanerne mener i dag, at Donald Trump blev snydt for en valgsejr i 2020, og 291 af de 569 republikanere, der stiller op til valgets største poster, har sået tvivl om valgresultatet. Det er over halvdelen. Grundstemningen mellem partierne grænser til had.

Tirsdag går amerikanerne til valg. De skal stemme om alle 435 pladser i Repræsentanternes Hus og 35 ud af de 100 pladser i Senatet, foruden 36 guvernørembeder og et væld af andre delstatslige og lokale poster.

Tommelfingerreglen er, at præsidentens parti klarer sig dårligt ved midtvejsvalgene. Efter to år med deres præsident er mange vælgere typisk blevet desillusionerede.

Der er undtagelser.

Republikanernes langvarige kulegravning af præsident Bill Clintons økonomiske dispositioner og sexliv endte ganske vist med en rigsretssag mod ham i starten af 1999, men førte bemærkelsesværdigt nok også til fremgang for demokraterne ved midtvejsvalgene kort forinden.

Et år efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001 trak George W. Bushs republikanere sig sejrrigt ud af midtvejsvalgene.

Valgene er anderledes i år. De bliver ikke bare en måling af den siddende præsidents popularitet; Joe Bidens approval ratings er i øvrigt rædsomme.

I baggrunden lurer Donald Trump, der i torsdags sagde, at det er "meget, meget, meget sandsynligt," at han stiller op til præsidentvalget i 2024.

Karakteristisk nok har demokrater og republikanere talt forbi hinanden under valgkampen. Demokraterne har fokuseret på demokratiets tilstand, og Biden har sammenlignet Trumptilhængernes filosofi med "semifascisme"; de har også brugt masser af energi på abortspørgsmålet, efter at Højesteret i juni ophævede den almindelige adgang til abort.

Republikanerne derimod pukker på inflation, stigende kriminalitet og migrantkrisen ved den mexicanske grænse.

Læs også

Republikanerne står formodentlig stærkest – også selvom abortspørgsmålet udgør en joker. Når krisen kradser, spiller økonomien gerne nøglerollen. Som Clinton-strategen James Carville formulerede det i 1992: "It's the economy, stupid."

Måske slipper demokraterne dog for så stor en republikansk bølge, som den "republikanske revolution," Clintons demokrater oplevede i 1994 eller den "gennembankning" – shellacking med Barack Obamas ord – demokraterne led i 2010. Men det kan blive slemt nok endda.

Der skal vist nærmest mirakler til, hvis demokraterne skal beholde deres nuværende spinkle flertal i Repræsentanternes Hus. Deres chancer for at bevare status quo i Senatet er bedre.

Her sidder de lige nu på 50 af de 100 pladser, men dominerer i kraft af, at vicepræsident – og dermed senatspræsident – Kamala Harris udgør tungen på vægtskålen ved stemmelighed.

Hvad sker der, hvis demokraterne mister kontrollen med Repræsentanternes Hus? Så har man det, amerikanerne kalder "divided government." Det har de prøvet mange gange før. I nyere tid har det faktisk været reglen snarere end undtagelsen.

Fremtidige kampe om budgettets størrelse kan resultere i regeringsnedlukning. Republikansk afvisning af at hæve gældsloftet kan destabilisere finansmarkederne

Jørn Brøndal

I de 42 år, siden Ronald Reagan blev præsident i 1981, har den siddende præsidents parti faktisk kun domineret begge Kongressens kamre i sammenlagt 12 år, herunder Bidens første to.

Når præsidenten ikke tilhører samme parti som flertallet i et eller begge Kongressens kamre, er det sværere at regere. Dette lykkedes ganske vist i betydeligt omfang for Reagan og Clinton. Men polariseringen er vokset yderligere siden 1980'erne og 1990'erne.

Biden kan opvise flere resultater fra sine første to år: en stor økonomisk hjælpepakke, en omfattende infrastrukturpakke, en lend-lease-lov, der sikrer materiel støtte til Ukraine, og en banebrydende klimalov, der samtidig reducerer priserne på receptmedicin.

Hvis republikanerne vinder kontrol med Repræsentanternes Hus, vedtager Kongressen næppe flere betydelige love – med mindre da USA udsættes for et terrorangreb eller en lignende katastrofe.

Dermed ikke være sagt, at Biden ikke vil kunne regere.

Siden Reagans embedsperiode i 1980'erne har det såkaldte "administrative præsidentembede" spillet en tiltagende rolle: Når præsidenten ikke kan samarbejde med Kongressen, kan han forsøge sig med eksekutivordrer og memoranda, der holder sig inden for den eksisterende lovgivnings rammer, men alligevel resulterer i en magtforskydning i retning af Det Hvide Hus.

Således fredede Obama de såkaldte "Dreamers" – illegale indvandrere, der kom til USA som børn – ligesom Trump indførte et indrejseforbud mod mennesker fra en række navngivne lande. Men regering per dekret er ikke sundt for demokratiet!

Under alle omstændigheder bliver der forandringer, hvis demokraterne mister magten i Repræsentanternes Hus.

Udvalget, der undersøger stormen på Kongressen den 6. januar, vil blive nedlagt. Republikanerne vil derimod sandsynligvis iværksætte undersøgelser eksempelvis af afslutningen på krigen i Afghanistan og af migrantkrisen ved den mexicanske grænse.

Hvorvidt republikanerne kunne finde på at indlede en rigsretssag mod Biden, er uklart. Den højreradikale konspirationsteoretiker Marjorie Taylor Greene har allerede gjort forsøget. Men der er store politiske risici forbundet hermed.

Andre tiltag vil kunne føre til mere international usikkerhed.

Læs også

Fremtidige kampe om budgettets størrelse kan resultere i regeringsnedlukning. Republikansk afvisning af at hæve gældsloftet kan destabilisere finansmarkederne.

Et drama ville udspille sig, hvis republikanerne forsøgte at skære i støtten til Ukraine. Republikaneren Kevin McCarthy, der er favorit til at blive Speaker, har i hvert fald talt om, at en republikansk domineret Kongres ville være utilbøjelig til at skrive "en blankocheck" til Ukraine.

Dermed ikke være sagt, at støtten ikke vil fortsætte. Præsidenten selv har enorm magt i udenrigspolitikken, også selvom han ikke styrer bevillingerne.

USA's demokrati bryder ikke sammen på tirsdag. Men den kolde borgerkrig vil formodentlig intensiveres frem mod præsidentvalget i 2024.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Joe Biden

Præsident, USA (Det Demokratiske Parti)
bachelorgrad i historie og statskundskab (University of Delaware) og kandidatgrad i jura (Syracuse University 1968)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Nancy Pelosi

Formand (Demokraterne), Repræsentanternes Hus

0:000:00