Beredskabsofficer af reserven: Torsten Schacks ekspertpanel overser krigsscenariet i ny rapport

Upræcist kommissorium

Allerførst kigges der på opgaveformuleringen, som her er et kommissorium. Hvad er det, som ønskes besvaret? Beredskabsministerens tekst er ikke superpræcis, men kan sammenskrives til:

Opgaven er at analysere og komme med input til organiseringen af redningsberedskabet og samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber. Dette for at afdække og understøtte fremtidige behov i lyset af den sikkerhedspolitiske situation, klimaforandringer med mere.

Her stiller censor straks spørgsmålet: På hvilket niveau er det intentionen, at opgaven skal besvares? Skal det være konkrete og målfaste anbefalinger, eller skal det være overordnede hensigtserklæringer? Dette spørgsmål besvares heller ikke af ekspertpanelet.

En hurtig, oversigtsmæssig gennemgang af rapporten viser, at der er meget lidt fokus på "samspillet mellem det statslige og de kommunale redningsberedskaber".

I stedet lægges der vægt på organiseringen af det kommunale redningsberedskab, hvor dette ses i et regionalt perspektiv.

Man står tilbage med indtrykket, at ekspertpanelets ærinde primært er at effektivisere fredstidsberedskabet.

Keld Molin
Selvstændig psykolog og beredskabsofficer af reserven i Beredskabsstyrelsen

Pixibog-udgaven

Hvor læsbar og forståelig er rapporten? Flere ellers gode opgaver er gennem tiden trukket ned i karakter på grund af indforstået tale og knudret sprog.

I Centraladministrationen findes fænomenet "spin", som kan skabe forvirring om fakta, og hvad der egentligt kommunikeres. Spin ligger tæt op ad Djøf-dansk, som det må konstateres, er hovedsproget i rapporten.

Det er ok, at en rapport, som lægges på ministerens bord, er i Djøf-sprog. Men når den sendes ud i offentligheden, er der behov for at skrive i et letforståeligt sprog. LIX-tallet er i den høje ende, og udsagn fremføres abstrakt og forsigtigt, så ingen kan føle sig stødt – og måske heller ikke præcist vejledt.

Som censor er det ikke almindeligt at oversætte og genskrive tekster. Det vælger jeg dog at gøre her, da en vigtig forudsætning for at vurdere rapporten er at forstå den. Jeg tager derfor springet – ikke blot ved at oversætte fra Djøf-dansk til klar tale, men ved at koge rapporten ned til en kort og let tilgængelig pixibog-udgave: 

• Ruslands aggression og komplekse klimaforandringer stikker helt af – det er vi i redningsberedskabet slet ikke gearet til at håndtere. Kære folketing: Fortæl, hvad I forventer, at vi skal kunne håndtere. Og sørg lige for, at der ikke går kommunalpolitik i den. For så går vi straks i gang med planlægning og udbygning. PS: husk at overføre penge. Note til os selv: Vi skal fortsat huske på, hvordan brandvæsnerne og Beredskabsstyrelsen bedst komplementerer hinanden.
• Vi ønsker et tilsyn, så hverken regeringen eller borgmestre kan snyde på vægten og lave nedskæringer.
• Vi foreslår at etablere en regional ledelse og operationscenter. Vi er usikre på helt hvordan, og så vil vi gerne justere regionernes grænser.
• Flere brandvæsner er alt for små. Kan de ikke selv finde ud af at lægge sig sammen, så må en minister fortælle dem hvordan.
• På baggrund af antallet af brande/skader ved en beredskabshændelse ønsker vi at anvende fire beredskabsniveauer. Vi vil også gerne opslå en stilling som national overbrandchef, som samtidig skal have stillet teknologi til rådighed til et godt situationsoverblik.
• PS: Vi mener også, at myndigheder, virksomheder og borgere alle skal have en plan for at håndtere større kriser. Det var før kendt som totalforsvar, men nu vil vi heller kalde det totalberedskab.

Mangler konkrete forslag

Modsat ovennævnte pixibog-udgave bliver der i rapporten malet med brede penselstrøg og ikke detaljeret fremlagt ønskesedler og organisationsdiagrammer med tilhørende prisoverslag. Det betyder, at aben bliver sendt videre på rundtur, så Folketinget herefter kan fortælle, hvad dets ambitionsniveau og ønske er. Det kan Folketinget nok først svare på ved igen at spørge ekspertpanelet for at få adækvat rådgivning.

Panelet ønsker tilsyneladende at tune og effektivisere det regionale (og nationale) overblik og ledelsesfunktion – og således skærpe det bestående (fredstids-) beredskab.

Bagtæppet for analysearbejdet er dog ikke bare komplekse klimaforandringer, men den russiske aggression, som Forsvaret og redningsberedskaber i landene omkring os har et øget og eksplicit fokus på. Der er forskel på epidemier og stormflod i den størrelsesorden, som vi så for et par år siden, og på krigstrusler.

I sidstnævnte tilfælde er der behov for at have et endnu større velplanlagt koncept, som kan trækkes op af skuffen.

Panelets anbefalinger taler ikke i tilstrækkelig grad ind i den nye, alvorlige sikkerhedspolitiske situation.

Keld Molin
Selvstændig psykolog og beredskabsofficer af reserven i Beredskabsstyrelsen

Det er derfor en mangel, at der i rapporten ikke er eksplicit fokus på dette, som handler om meget mere end regional styring og evnen til at flytte rundt på brandvæsenerne. Ekspertpanelet har valgt ikke at give konkrete råd til regeringen og får derfor ikke fortalt, at forberedelsen til at håndtere en krigstilstand kræver noget ganske særligt: Et større kvalitativt og kvantitativt setup.

Denne mangel kan handle om ekspertpanelets sammensætning. Mange har et ståsted i de lokale beredskaber og har måske ikke den samme overordnede/nationale tankegang som i Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen.

Som nævnt har panelet primært fokus på brandvæsenerne og ikke det statslige redningsberedskab, Beredskabsstyrelsen. Det eneste, der nævnes på få linjer, er, at Beredskabsstyrelsen tænkes anvendt som forstærkningsressource ved større, længerevarende eller komplekse hændelser, og/eller ved stort personelbehov og specialisering. Det er der ikke noget nyt i. En lettere uopmærksom læser får måske slet ikke registreret, at det statslige redningsberedskabs opgave faktisk er nævnt.

Panelet foreslår, at Folketinget fastsætter krav til det statslige redningsberedskab. I rapporten søger man dog forgæves efter konkrete, brugbare anbefalinger om dette.

Krigsscenariet er glemt

Ekspertpanelet er tydelige og klare i spyttet i forordet og indledningen. I de følgende afsnit vælger de på Djøf-dansk en vagere model med anbefalinger, som "der vil være behov for at arbejde videre med", "det bør afklares", og "det foreslås at fastsætte krav til (...)".

Statsministeren søsatte på Forsvarets vegne en umiddelbar "køb-køb-køb"-strategi, som kan kritiseres for ikke at have blik for de manglende personelmæssige ressourcer. Ekspertpanelets anbefalinger er modsat mere abstrakte, lægger i højere grad op til uddybende overvejelser og undersøgelser, og kan derfor kritiseres for manglende konkrethed.

Man står tilbage med indtrykket, at ekspertpanelets ærinde primært er at effektivisere fredstidsberedskabet og tune det på regionalt niveau. Panelets anbefalinger taler ikke i tilstrækkelig grad ind i den nye, alvorlige sikkerhedspolitiske situation.

I en tid med hybride trusler skelner vi ikke længere mellem fred-krise-krig. Det ændrer ikke på, at det er en mangel, at panelet ikke i højere grad forholder sig til krigsscenariet og de særlige krav, der her stilles til et redningsberedskab.

Under Den Kolde Krig havde vi et mobiliseringsberedskab med særskilte krav til materiel, organisation og personel. Rapportens anbefalingerne er derfor ikke tilstrækkeligt vidtgående: Det savnes, at panelet forholder sig til, hvorledes redningsberedskabet kan opskaleres.

Rapporten er dog klart bestået. Der er flere fine forslag, som virker relevante og kan konkretiseres. Men det anvendte sprog gør desværre dele af besvarelsen unødigt abstrakt og overordnet.

Der er mangler, og enkelte af dem er graverende: Kommissoriet er er ikke fuldt besvaret, idet samspillet mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab er underbelyst. Det er en væsentlig mangel, at der ikke gives anbefalinger vedrørende håndteringen af krigstilstand, som netop er bagtæppet for nedsættelsen af ekspertpanelet.