Rådgiver: Alaska-topmødet vækker minder om aftalen, der banede vejen for Anden Verdenskrig

Kampen om verdensordenen

Forløbet er velkendt. I 1936 besatte Tyskland Rhinlandet i strid med Versailles- og Locarno traktaterne, og således opmuntret annekterede Østrig i marts 1938 i overenstemmelse med Hitlers "Heim ins Reich"-politik.

Eftergivenheden i München banede vejen til Tysklands invasion af Polen året efter og Anden Verdenskrig.

Putin har inddraget områder i Moldova og Georgien og annekterede Krim i 2014 uden modstand. I juli 2021 skrev han et langt, ramlende essay, der forklarede Ukraines tilhørsforhold til Rusland som begrundelse for den forestående invasion.

Eftergivenheden i München banede vejen til Tysklands invasion af Polen året efter og Anden Verdenskrig.

Robert Ellis
International rådgiver, Research Institute for European and American Studies

I Anne Applebaums 'Autocracy, Inc.' citerer hun Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov for en anden forklaring: "Det handler slet ikke om Ukraine, men om verdensordenen. Nuværende krise er et skæbnesvangert, epokegørende øjeblik i moderne historie. Den afspejler kampen om, hvordan verdensordenen kommer til at se ud."

I april udgav The Independent en samtale med Rachel Ellehuus, direktør for RUSI (Royal United Services Institute), tænketanken om forsvar og sikkerhed, og Sir Alex Younger, tidligere chef for MI6.

Ifølge Ellehuus var Putins formål at forhindre Ukraines integration i Nato og EU og subsidiært at underminere dem begge.

Trump kan være en trussel

Younger stillede et retorisk spørgsmål: "Hvad har vi lært? Hvis man ikke står op imod ham, kommer han tilbage for mere. Hvor mange gange behøver vi at få det at vide?"

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har sagt det samme: "En dårlig handel kunne opmuntre Putin til at komme tilbage efter mere."

Det er netop det dilemma, Europa befinder sig i. Von der Leyen bevægede sig forsigtigt, da hun indgik en aftale med Trump om 15 procent i told på EU's eksport til USA.

Allerede i 2015 erklærede Trump sin forkærlighed for Putin og roste ham for at være en stærk leder.

Robert Ellis
International rådgiver, Research Institute for European and American Studies

En direkte afvisning af en aftale om Ukraine indgået mellem Trump og Putin kunne føre til en direkte konflikt med USA, og det har været den underliggende frygt, siden Trump kom til magten allerede i 2017.

Allerede i 2015 erklærede Trump sin forkærlighed for Putin og roste ham for at være en stærk leder.

Året efter arbejdede Trumps valgkampagne aktivt for at underminere Republikanernes støtte for Ukraine, der fik en af deltagerne i mødet til at mene Trump ville udgøre en fare for Amerika og verdenen.

Men det ville være en misforståelse at anse Trump for at være et isoleret fænomen, da hans holdning har været et grundlæggende element blandt konservative amerikanere, de såkaldte paleokonservative.

Europa står mellem to magter

Allerede under Første Verdenskrig var der flere, der opponerede imod USA's deltagelse i krigen og mente, at Tyskland var et offer og Storbritannien skurken. 

I 30'erne udviklede det sig til støtte for Mussolini og Franco i den spanske borgerkrig.

Flyverhelten Charles Lindbergh støttede Nazityskland og i 1941 meldte sig under "America First"-fanen og isolationisme.

Der er alarmerende tegn på, at Trumps USA bevæger sig hen mod en autoritær styreform.

Robert Ellis
International rådgiver, Research Institute for European and American Studies

Dog gjorde Japans angreb på Pearl Harbor på "skændselsdagen" en ende på hans drømme på samme måde som Ruslands invasion of Ukraine vækkede Europa fra sin tornerosesøvn.

I 1997 advarede amerikansk redaktør Fareed Zakaria om opståen af "illiberalt demokrati", det vil sige valgfrihed uden et underliggende grundlag af demokratiske friheder, retsstatsforhold, magtens tredeling, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed.

Sidenhen har der været flere, der har meldt sig ind i klubben, for eksempel Chávez i Venezuela, Orban i Ungarn, Modi i Indien og Erdogan i Tyrkiet. Samtidig er der alarmerende tegn på, at Trumps USA bevæger sig hen mod en autoritær styreform.

Der er yderligere en dimension. Financial Times har beskrevet MAGA-bevægelsens indgroede had mod Europa, der kommer til at påvirke udfaldet af topmødet mellem Trump og Putin.

Uanset resultatet kommer Europa til at navigere mellem to stærke magter, USA og Rusland, med modsatrettede interesser.