Ruslands kampkraft og evne til at lave overraskelsesangreb er styrket

Siden Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim i 2014 har Rusland især udbygget og moderniseret sine styrker tæt på Ukraine. Landet lægger nu kræfter i at udbygge landstyrkerne i Kaliningrad-regionen og flådestyrkerne i Østersøen, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin årlige risikovurdering, der blev udgivet i december.

Den russiske fremfærd er helt som forventet, påpeger en ekspert.

”Rusland meldte ret klart ud, at en effekt af alle begivenhederne i Ukraine i 2014 ville være, at man ville opprioritere tre områder. Det var Arktis, Krim og Kaliningrad-regionen,” siger Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet og tidligere Danmarks forsvarsattaché i Rusland og Ukraine, og fortsætter:

”Enhederne i Kaliningrad og østersøflåden har ikke været førsteprioritet. Måske snarere prioritet to eller tre. Nu hvor man er godt på vej med de andre ting, så vil man tilsyneladende gå mere aktivt ind i at opgradere både Kaliningrad og østersøflåden, der jo som udgangspunkt er ret svage.”

Stor effekt
Den russiske østersøflåde har fornyelig fået tilført en række missilkorvetter. Og på kort til mellemlangt sigt vil flåden få tilført yderligere missilkorvetter, pointerer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Østersøflåden vil derefter råde over omkring otte missilkorvetter, der alle kan bevæbnes med langtrækkende krydsermissiler. Korvetterne vil derudover i forskellig grad have luftforsvarssystemer, droner og udstyr til elektronisk krigsførelse.

”Den russiske østersøflåde består kun af én ubåd og en håndfuld større overfladefartøjer. Nu har man tilført nogle krydsermissilkorvetter. Det er interessant. For her er en relativ stor effekt for relativt lave omkostninger. I et operationsmiljø som Østersøen er korvetter meget velegnede. Større overfladeenheder er ikke altid lige hensigtsmæssige i sådan et miljø,” forklarer Claus Mathiesen.

Flere kampvogne
Rusland vil desuden sandsynligvis fremskynde udbygningen af de landmilitære enheder i Kaliningrad-regionen på grund af USA’s beslutning om at flytte styrker fra Tyskland til Polen, pointerer FE. Det skyldes, at det er meget sandsynligt, at Rusland vil opfatte de amerikanske styrker i Polen som en mulig trussel mod især Kaliningrad-regionen.

Rusland har de seneste to år sendt yderligere kampmateriel til Kaliningrad-regionen. Det omfatter flere kampvogne og selvkørende artilleri med længere rækkevidde, moderne panserværnsmissilsystemer og langtrækkende raketkastere.

Ifølge flere kilder vil en eksisterende motoriseret infanteribataljon og en ny panserbataljon med op til 100 kampvogne blive samlet i en division. Den vil være placeret i den østlige del af Kaliningrad-regionen og have hovedansvaret for at lukke den kun 80 kilometer brede passage, som forbinder Polen og Litauen. Her ligger Kaliningrad på den vestlige side og Ruslands nære allierede Hviderusland på den anden side.

Kampkraft styrket betydeligt
Passagen er den eneste landfaste forbindelse mellem de tre baltiske lande og resten af Nato. Lukker Rusland den passage, så er Nato nødt til at komme de tre baltiske lande til undsætning af søvejen gennem Østersøen.

Det besværliggøres til gengæld betragteligt af de avancerede Iskander-missiler, som russerne for år tilbage opstillede i Kaliningrad. De har ifølge flere eksperter i praksis lukket Østersøen for Nato’s troppetransporter.