Flemming Splidsboel Hansen
Christina EgelundRuslandsekspert hædres med formidlingspris

Lytter man til morgenradio eller ser TV Avisen om aftenen, har det formentlig været svært at komme uden om Flemming Splidsboel.
I over et år har seniorforskeren fra Dansk Institut for Internationale Studier nemlig oplyst og informeret danskerne om krigen i Ukraine og Ruslands brutale invasion af landet. Den indsats bliver han nu hædret for med Forskningskommunikationsprisen, som Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
"Det er gift for den demokratiske samtale, når usaglige påstande præger dagsordenen. Viden er magt, og i krig bliver usandheden også et våben. Det har Flemming Splidsboel i særlig grad formået at formidle til os alle. Det er en vanskelig opgave at formidle kompleks forskning," siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om valget af prismodtageren.
Selv er Flemming Splidsboel taknemmelig for at have modtaget prisen, selvom det også er på en noget ærgerlig baggrund:
"Krigen berører hele det danske samfund, og jeg forsøger at nå ud til så mange danskere som muligt på så mange platforme som muligt med viden om krigen og dens konsekvenser for os alle. Jeg har altid set det som en central del af min rolle som forsker at vise offentligheden, hvad forskningen kan," siger han.
Over 1000 interviews
Siden Ruslands invasion 24. februar har Flemming Splidsboel givet mere end 1000 interviews til danske medier samt udgivet en bog, der blev anmeldt til fem A'er i Altinget.
Han er blevet indstillet og nomineret til prisen af bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond i ledtog med et ekspertpanel fra Videnskab.dk. Tre nomineringer er i alt landet på uddannelses- og forskningsministerens bord, som efterfølgende har udpeget Flemming Splidsboel som modtager af prisen.
Med til prisen følger en præmiesum på 200.000 kroner.
Som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier - også bare kendt som DIIS - er Flemmings Splidsboels forskning kendetegnet ved udenrigspolitik og diplomati. Særligt er fokus på forholdene i den del af verden, der udgør det gamle Sovjetunionen. Her forsker han blandt andet i brugen af misinformation og teknologien bag misinformation.
Omtalte personer
Indsigt
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat














