Så meget sælger danske virksomheder til de lande, der fordømmer koranafbrændinger

Danmark sælger varer og tjenester for større og større beløb til muslimske lande, der har fordømt koranafbrændinger i Danmark og Sverige.
Danmarks eksport til 56 muslimske lande er med få undtagelser vokset år for år siden 2005, så salget af varer og tjenesteydelser til landene udgør en større del af Danmarks samlede eksport.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
I 2022 solgte dansk erhvervsliv varer og tjenesteydelser for 117,2 milliarder kroner til de 56 lande, der er medlem af den internationale organisation for muslimske lande, OIC.
Det er en firedobling siden 2005, og beløbet udgør lige knap seks procent af Danmarks samlede eksport.
Hvad er OIC? Kilde: OIC.
I 2005 var det 4,2 procent, og i årene efter steg Danmarks eksport til trods for problematikken om Muhammed-tegningerne.
Derfor vækker de aktuelle koranafbrændinger heller ikke bekymring hos DI, hvad angår eksporten, selvom OIC-landene har fordømt afbrændingerne af de hellige skrifter.
“Meget af den danske eksport er business-to-business. Så kan landene måske opfordre til boykot af enkelte varer, man ved er danske, men det har i det store hele mere symbolsk betydning end reel nationaløkonomisk betydning,” siger Peter Thagesen, som er underdirektør i DI.
Blot tre gange i de seneste 18 år har Danmarks eksport til OIC-landene været mindre end året før.
Der er tale om 2009, 2016 og 2020.
Danmarks ti største OIC-eksportlande i 2022
- De Forenede Arabiske Emirater: 22,8 milliarder kroner
- Tyrkiet: 20,7 milliarder kroner
- Indonesien: 14,5 milliarder kroner
- Saudi-Arabien: 12,5 milliarder kroner
- Egypten: 6,6 milliarder kroner
- Malaysia: 6 milliarder kroner
- Pakistan: 3,4 milliarder kroner
- Marokko: 3,3 milliarder kroner
- Qatar: 2,5 milliarder kroner
- Oman: 2,5 milliarder kroner
Ti lande står for 80 procent
Ti lande køber danske varer og tjenesteydelser for 94,6 milliarder kroner. Det svarer til 80 procent af eksporten fra Danmark til de 56 OIC-lande.
Det drejer sig om De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet, Indonesien, Saudi-Arabien, Egypten, Malaysia, Pakistan, Marokko, Qatar og Oman.
Både eksporten og importen fra OIC-landene er steget i løbet af de sidste 18 år, dog har udviklingen for importen været mere svingende end for eksporten.
Der er seks år, hvor importen faldt i forhold til det forudgående år. Her springer særligt perioden 2013 til 2016 i øjnene, hvor importen af varer fra de muslimske lande faldt en smule hvert år.
Trods disse nedsving er importen alligevel overordnet steget fra 23,3 milliarder kroner i 2005 til 84,6 milliarder kroner i 2022.
Importen fra OIC-landene er altså også næsten firdoblet.
Danmark importerer mest fra Tyrkiet, Bangladesh, Egypten, Indonesien, De Forenede Arabiske Emirater, Malaysia, Marokko, Saudi-Arabien, Pakistan og Oman.
Tilsammen udgør det 69,1 milliarder kroner, hvilket svarer til 75 procent af Danmarks import fra OIC-landene.
Emner i denne artikel
Indsigt
Lars Rosendahl Christophersen73 årI dag
Kommandør, kammerherre, fhv. jagtkaptajn for Kongeskibet Dannebrog 2008-13, fhv. adjudant for forsvarsministeren
Christian Grønning47 år3. juni
Kommunikationsdirektør, Saxo Bank
Jens Worning61 år4. juni
Udenrigspolitisk kommentator, Kristeligt Dagblad, rådgiver og foredragsholder, forfatter til "UKRAINE 24.02 - den nye verdensorden", Forlaget KLIM
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- S efter nye Palantir-dokumenter: Ingen grund til kritik af Forsvarets indkøb
- 2 A'er: Feltpræsts selvhjælpsbog til værnepligtige er fuld af klichéer
- Et helt centralt element i Danmarks sikkerhed og beredskab glimrer ved sit fravær
- KD-politiker: National stolthed må ikke stå i vejen for nye arktiske skibe













