Seniorforsker: Trump har åbenlyst brudt folkeretten. Alligevel har Europa uld i munden

“Den danske regering følger nøje situationen i Venezuela sammen med vores allierede. Nu er det tid til deeskalering. International lov skal respekteres.” Javel, fra nu af skal alt foregå lovformeligt.

Men ikke et ord om, at de netop udførte handlinger (det vil sige bortførelsen) var folkeretsstridige.

Ligeså med angrebene på Iran, hvor kun en pensioneret politiker som Carl Bildt (forhenværende svensk stats- og udenrigsminister) har turdet erklære sig enig med de folkeretskyndige.

Europæerne bør formulere klart modsvar

FN's generalsekretær Guterres var klar i mælet i Sikkerhedsrådet 28. februar og fordømte de ’massive’ luftangreb fra USA og Israel mod Iran. Specifikt fremhævede han, at 85 elever ved en pigeskole i Minab var blevet dræbt.

Spanien har som det eneste større EU-land taget afstand fra angrebene på Iran (og ikke tilladt USA at anvende fly fra amerikanske baser på spansk territorium).

Derimod undlod Storbritannien, Frankrig og Tyskland i en fællesudtalelse samme dag at kritisere angrebet, mens det iranske modsvar i forhold til amerikanske baser i en række Golfstater blev fordømt ”in the strongest terms.”

I forhold til Trumps ubegrænsede ambitioner er underdanighed blot en invitation til yderligere udfordringer. 

Hans Mouritzen
Dr.scient.pol, seniorforsker (emeritus) ved Dansk Institut for Internationale Studier

Danmarks repræsentant i Sikkerhedsrådet sagde omtrent det samme; Danmark fordømte Irans angreb på “lande i regionen,” men understregede også behovet for deeskalering og respekt for folkeretten.

Men hvordan deeskalering skal opnås, hvis kun den ene part kritiseres, står hen i det uvisse.

I stedet for dette luskebukseri burde europæerne have lagt sine prioriteter åbent frem. Erklære tydeligt, at disse forehavender er krystalklart folkeretsstridige, men samtidig – hvis det vel at mærke er det, man mener – forklare, at det værdipolitiske i netop denne situation vejer tungere (for eksempel det iranske regimes undertrykkelse).

Angsten for Trump trumfer

Den internationale offentlighed kan jo godt holde to tanker i hovedet samtidig. Ikke mindst rigsfællesskabet – jævnfør Grønlandskonflikten – har en klar interesse i, at folkeretsargumentet ikke bliver yderligere politiseret og devalueret.

Men det ser ud til, at angsten for at irritere Trump stadig er det vigtigste – selv efter de kontroverser man har haft med USA i løbet af de seneste 14 måneder. 

I forhold til Trumps ubegrænsede ambitioner er underdanighed blot en invitation til yderligere udfordringer. Tak skal europæerne i hvert fald ikke regne med, tværtimod.

USA har fået lov til ‘defensive angreb’ med bombefly (hvordan det end skal forstås) fra sine baser i Storbritannien og Diego Garcia (Indiske Ocean).

Endvidere er det, efter en vis tøven, besluttet at sende to britiske hangarskibe i retning af Mellemøsten.

Trump svarede ironisk (8. marts), “OK, hr. statsminister [Keir Starmer], men vi har ikke brug for dem længere. Men det vil blive husket… Vi har ikke brug for folk, der går med i krige, vi allerede har vundet.”