Seniorforsker: Trump har åbenlyst brudt folkeretten. Alligevel har Europa uld i munden

Hans Mouritzen
Dr.scient.pol, seniorforsker (emeritus) ved Dansk Institut for Internationale Studier
USA har i 2025-26 overtrådt folkeretten i forbindelse med bortførelsen af Venezuelas præsident Maduro og i forbindelse med to væbnede angreb på Iran (juni 2025, februar 2026). Det forudgående trusselsdiplomati, som i øvrigt også er blevet anvendt mod rigsfællesskabet og Grønland, strider ligeledes mod FN-pagten.
Trump-regeringen forsøger end ikke – som tidligere regeringer – at legitimere sine kontroversielle forehavender.
I forhold til Iran var der ved begge angreb igangværende forhandlingsforløb, hvor næste mødedato var aftalt; det vil sige, diplomatiet blev brugt som et røgslør for at opnå maksimal overraskelseseffekt.
Men hvad har de europæiske politikere sagt til det? Politikere, som angiveligt engagerer sig stærkt i en 'international retsorden'?
Det er et retorisk studie i sig selv, og der er sikkert brugt mange diplomattimer på at udtænke formuleringerne. De europæiske ledere har generelt uld i mund.
“Den danske regering følger nøje situationen i Venezuela sammen med vores allierede. Nu er det tid til deeskalering. International lov skal respekteres.” Javel, fra nu af skal alt foregå lovformeligt.
Men ikke et ord om, at de netop udførte handlinger (det vil sige bortførelsen) var folkeretsstridige.
Ligeså med angrebene på Iran, hvor kun en pensioneret politiker som Carl Bildt (forhenværende svensk stats- og udenrigsminister) har turdet erklære sig enig med de folkeretskyndige.
Europæerne bør formulere klart modsvar
FN's generalsekretær Guterres var klar i mælet i Sikkerhedsrådet 28. februar og fordømte de ’massive’ luftangreb fra USA og Israel mod Iran. Specifikt fremhævede han, at 85 elever ved en pigeskole i Minab var blevet dræbt.
Spanien har som det eneste større EU-land taget afstand fra angrebene på Iran (og ikke tilladt USA at anvende fly fra amerikanske baser på spansk territorium).
Derimod undlod Storbritannien, Frankrig og Tyskland i en fællesudtalelse samme dag at kritisere angrebet, mens det iranske modsvar i forhold til amerikanske baser i en række Golfstater blev fordømt ”in the strongest terms.”
I forhold til Trumps ubegrænsede ambitioner er underdanighed blot en invitation til yderligere udfordringer.
Dr.scient.pol, seniorforsker (emeritus) ved Dansk Institut for Internationale Studier
Danmarks repræsentant i Sikkerhedsrådet sagde omtrent det samme; Danmark fordømte Irans angreb på “lande i regionen,” men understregede også behovet for deeskalering og respekt for folkeretten.
Men hvordan deeskalering skal opnås, hvis kun den ene part kritiseres, står hen i det uvisse.
I stedet for dette luskebukseri burde europæerne have lagt sine prioriteter åbent frem. Erklære tydeligt, at disse forehavender er krystalklart folkeretsstridige, men samtidig – hvis det vel at mærke er det, man mener – forklare, at det værdipolitiske i netop denne situation vejer tungere (for eksempel det iranske regimes undertrykkelse).
Angsten for Trump trumfer
Den internationale offentlighed kan jo godt holde to tanker i hovedet samtidig. Ikke mindst rigsfællesskabet – jævnfør Grønlandskonflikten – har en klar interesse i, at folkeretsargumentet ikke bliver yderligere politiseret og devalueret.
Men det ser ud til, at angsten for at irritere Trump stadig er det vigtigste – selv efter de kontroverser man har haft med USA i løbet af de seneste 14 måneder.
I forhold til Trumps ubegrænsede ambitioner er underdanighed blot en invitation til yderligere udfordringer. Tak skal europæerne i hvert fald ikke regne med, tværtimod.
USA har fået lov til ‘defensive angreb’ med bombefly (hvordan det end skal forstås) fra sine baser i Storbritannien og Diego Garcia (Indiske Ocean).
Endvidere er det, efter en vis tøven, besluttet at sende to britiske hangarskibe i retning af Mellemøsten.
Trump svarede ironisk (8. marts), “OK, hr. statsminister [Keir Starmer], men vi har ikke brug for dem længere. Men det vil blive husket… Vi har ikke brug for folk, der går med i krige, vi allerede har vundet.”
Indsigt
Jørgen Jelstrup80 årI dag
Oberst, fhv. informationschef for Forsvarschefen, fhv. chef for Sergentskolen på Fyn, fhv. chef for Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland
Peter Utzon Berg42 årI dag
Politisk chef, Novo Nordisk, fhv. kontorchef for ministersekretariatet, Statsministeriet- H.K.H. Joachim Holger Waldemar Christian57 år
I dag
Prins til Danmark, greve af Monpezat, forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché, Washington D.C.
Sascha Faxe spørger Torsten Schack ElholmHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack ElholmHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat


















