Seniorforsker: Trumps ordre om atomprøvesprængninger har uoverskuelige konsekvenser for nedrustningen

Bemærkelsesværdig timing

Trump forsvarer sin beslutning ved at referere til Ruslands nylige test af Burevestnik-krydsermissilet og Poseidon-supertorpedoen – begge atomdrevne våbensystemer, der kan bære atomsprænghoveder. Men disse tests involverede ikke detonering af atomsprænghoveder.

Timingen af Trumps annoncering er bemærkelsesværdig. Meddelelsen kom mindre end en time før hans møde med Xi Jinping – et møde, der skulle handle om at finde en løsning på handelskrigen mellem USA og Kina.

En oplagt mistanke er derfor, at Trump bruger atomvåbentrusler som forhandlingstaktik – i så fald en farlig eskalering af nuklear retorik.

Uagtet årsagen signalerer Trumps ordre en vilkårlighed i nuklear beslutningstagning, der underminerer forudsigelighed og stabilitet i internationale forhold. Og uden egentlig militær grund.

USA besidder verdens mest avancerede simuleringskapacitet for prøvesprængninger. Siden 1998 har atommagter, herunder USA, gennemført simulerede eksplosioner ved hjælp af kraftfulde computere samt tests af missilsystemer og “subkritiske” tests af nukleare materialer for at sikre arsenalernes pålidelighed.

Der er ingen teknisk nødvendighed af at genoptage egentlige eksplosive atomprøvesprængninger.

En genoptagelse af amerikanske atomprøvesprængninger vil få omfattende sikkerhedspolitiske konsekvenser.

For det første vil det kunne udløse en kædereaktion, hvor amerikansk genoptagelse af prøvesprængninger giver Beijing og Moskva en legitim grund til at gøre det samme – og andre lande vil kunne hente værdifuld teknisk viden, som de i dag mangler i forhold til USA’s testerfaring fra den kolde krig.

Beslutningen vil også underminere ikke-spredningstraktaten (NPT), der i forvejen er under hårdt pres. Traktatens legitimitet hviler på en implicit forståelse af, at atommagterne arbejder mod nedrustning.

Loyalitet eller nedrustning

Radioaktive isotoper siver ned i grundvandet og forbliver farlige i tusindvis af år.

Rens van Munster
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

En genoptagelse af amerikanske prøvesprængninger vil styrke hardlinere i lande som Iran og Nordkorea i deres opfattelse af, at USA ikke er interesseret i nedrustning og fred.

Nordkorea, der gennemførte sin seneste atomprøvesprængning i 2017, kan bruge det som anledning for at videreudvikle sit eget program.

Lige så vigtigt er det, at en genoptagelse vil underminere den stigmatisering af atomvåben, der er opbygget gennem årtier.

Når USA – som atomvåbenstat og sikkerhedsgarant – genoptager prøvesprængninger, sender det et signal om, at atomvåben er legitime og nødvendige redskaber, hvilket svækker den globale norm mod atomvåbenspredning.

Genoptagelsen sender desuden et katastrofalt signal til USA’s allierede. Mange Nato-partnere, herunder Danmark, har arbejdet for nedrustning inden for alliancens rammer.

En genoptagelse af amerikanske atomprøvesprængninger vil stille disse lande i et svært dilemma mellem loyalitet over for USA og ønsket om nedrustning.

Traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), som blev vedtaget i FN i 2017, vil få fornyet relevans. Men i og med ingen atommagter og deres allierede har tilsluttet sig traktaten, vil det yderligere polarisere debatten mellem atommagter og ikke-atommagter.

Alvorlige risici med underjordiske test

Selvom eventuelle nye amerikanske atomprøvesprængninger ville blive gennemført underjordisk – og ikke atmosfærisk, som blev forbudt med LTBT-aftalen fra 1963 – er underjordiske tests langt fra ufarlige.

Erfaringerne fra Nevada Test Site (som nu hedder Nevada National Security Site) demonstrerer de alvorlige risici, der er forbundet med underjordisk testning. 

Der er flere eksempler på, at utilsigtet radioaktiv stråling slap ud fra de mere end 800 underjordiske test, der blev gennemført på Nevada Test Site.

Den mest katastrofale hændelse var Baneberry-testen 18. december 1970. Baneberry-testen involverede detonering af en ti kilotons atombombe 270 meter under jorden i Yucca Flat.

På grund af uventet højt vandindhold i jorden, en hård klippekant, der reflekterede eksplosionens energi, og en nærliggende forkastning åbnede der sig en revne 90 meter fra detonationsstedet.

En sky af radioaktivt støv og damp steg op til 3.000 meters højde og kunne ses helt fra Las Vegas over 190 kilometer væk. Skyen frigjorde 80 kilocuries af jod-131 – 800 gange grænsen for det tilladte eksponeringsniveau.

86 arbejdere på teststedet blev eksponeret for radioaktivitet, og to døde af leukæmi inden for fire år. Time Magazine identificerede senere Baneberry som en af verdens værste nukleare katastrofer.

Canada registrerede radioaktivt nedfald fra hændelsen og gav en diplomatisk indsigelse – første gang en udenlandsk regering officielt henvendte sig til USA om detektering af radioaktivitet fra en amerikansk test.

Miljøproblemer i tusindvis af år

Selv når inddæmningen lykkes, skaber underjordiske atomprøvesprængninger langsigtede miljøproblemer. Eksplosionerne danner underjordiske hulrum fyldt med radioaktivt affald. Når hulrummene kollapser, dannes kratre på overfladen.

Radioaktive isotoper – især plutonium, uran, strontium og cæsium – siver ned i grundvandet og forbliver farlige i tusindvis af år.

På Nevada National Security Site er grundvandet stadig forurenet fra de tidligere tests. Selv med faldende radioaktivitetsniveauer vil plutonium og uran udgøre en risiko for menneskelig sundhed og dyreliv i tusindvis af år fremover.

Oprydningen af testområdet er et af de mest kostbare og vanskelige miljøprojekter, der nogensinde er påbegyndt i USA og vil fortsætte i årtier fremover.

Nevada-lovgiverne protesterede da også øjeblikkeligt mod Trumps annoncering.

Kongresmedlem Dina Titus fra Nevada svarede på X: “Absolut ikke. Jeg vil indføre lovgivning for at stoppe dette.”

Senator Jacky Rosen kaldte det “i direkte modstrid” med løfter fra Trumps egne udnævnelser. Nevada vedtog i maj 2025 en resolution, der opfordrede den føderale regering til at opretholde moratoriet.

En genoptagelse af prøvesprængninger – selv underjordiske – risikerer at skabe nye generationer af ofre blandt testarbejdere og omgivende samfund samt bidrage til yderligere grundvandsforurening og langsigtede miljøskader.

Farligt, unødvendigt og dyrt

Trumps ordre om at genoptage atomprøvesprængninger er ikke kun unødvendig og farlig. Den vil også være dyr.

En undersøgelse fra det amerikanske forskningslaboratorium Sandia National Laboratories i 2003 estimerede omkostningerne til en enkelt underjordisk atomprøvesprængning til mellem 76-84 millioner dollars (i datidens priser) svarende til 133-147 millioner dollars i dag.

Beløbet inkluderer ikke de omfattende infrastrukturinvesteringer, der ville være nødvendige for at genopbygge testfaciliteter, som har ligget stille, siden præsident George H.W. Bush annoncerede moratoriet i 1992. 

International sikkerhed kræver stabilitet frem for prestige og provokation.

Rens van Munster
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

En genoptagelse af atomprøvesprængninger på Nevada National Security Site vil kræve betydelige investeringer, og det vil formentlig tage flere måneder og op til flere år at klargøre anlægget til eksplosive atomprøvesprængninger.

Project 2025, den konservative tænketank Heritage Foundations politiske drejebog, anbefaler at reducere beredskabstiden fra 36 måneder til seks måneder, hvilket ville kræve en investering på omkring 100 millioner dollars plus flere års forberedelse.

Dertil kommer omkostninger til sikkerhed, miljøovervågning og ikke mindst – fortsat miljøoprensning fra de tidligere 928 atomprøvesprængninger, der blev gennemført på stedet mellem 1951 og 1992.

Tiden efter den kolde krig har demonstreret, at atomvåbenarsenaler kan opretholdes og endda moderniseres uden eksplosive prøvesprængninger, som blot vil accelerere atomvåbenkapløbet, underminere nedrustning og påføre det amerikanske samfund unødvendige sundhedsrisici.

International sikkerhed kræver stabilitet frem for prestige og provokation. USA’s – og vores – interesser tjenes bedst gennem fortsættelse af testmoratoriet og fornyet engagement i våbenkontrol og nedrustning.